Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



VÆGTEN - LIBRA

af Anne Sommer


Fra den ensomme Jomfrus kritiske selv-disciplin, rækker sjælen nu i sin udvikling igen ud mod de positive energier. I Vægten står sjælen for tredje gang over for udfordringen fra et kardinalt tegn (de andre kardinale tegn er Vædderen, Krebsen, og Stenbukken). Kardinale tegn beskriver vendepunkter i den årlige cyklus. Overgangen til Vægtens tegn indledes med efterårsjævndøgnet, hvor nat og dag er lige lange. Dette døgn balancerer sommer- og vinterhalvåret. Vægten har lært af de foregående tegn, herskeren Løven og tjeneren Jomfruen, og prøver at afbalancere disse to modsætninger.

I Vægtens bevidsthed er sjælen fuldt udviklet og voksen, og den er bevidst om både solskin og skygger. Gennem kampen for modenhed, som kulminerede i Jomfruen, har den lært, at der i livet er både nat og dag, godt og ondt, mørke og lys. Vægten er også optaget af de fængslende modsætninger mellem det maskuline og feminine.

Erfaring fra Vægtens tegn kan lære mænd og kvinder at være fair i deres bedømmelse af andre mennesker. Indtil Vægtens niveau, har sjælen primært været interesseret i sig selv. Nu forstår den for første gang, at det også er nødvendigt at kunne relatere sig til andre mennesker. Sjælen er nu udstyret med erfaringen fra de seks tidligere niveauer (tegn), og den er i stand til at lede med både logik og styrke. Vægten handler ud fra sin dobbelte erfaring af dels viden opnået gennem vandtegn og dels erfaring fra ild, jord og luft tegn.

"I balance" siger Vægten og opfordrer sig selv til at se begge sider. Det knuser Vægtens bevidsthed at være unfair, og beslutninger er derfor vanskelige og smertefulde. En følelse af social retfærdighed melder sig, og på baggrund af forudfattede meninger og intolerance anvender Vægten ofte endeløse argumenter og brug af kold logik, som den har lært i Tvillingerne og skærpet gennem Jomfruens tegn. Denne fremgangsmåde blødgøres dog ved opdagelsen af værdien af overtalelse. Vægten har opnået en evne til at charmere andre og har opdaget, at det er en sikker vej til at vinde, så han bruger med lethed en mild stemme og et strålende smil for at overtale og få sin vilje med andre.

Vægten føler en voksende erkendelse af skønheden ved harmoni - i musik, kunst og romantik. Da Vægten ubevidst genkalder sig Jomfruens ensomhed, føler den en dyb og grundlæggende trang til at finde en partner. Sentimentalt? Jo, men Vægtens sjæl føler instinktivt andres behov for nærhed både i kærlighed og forretning, og også for at balancere livet og tilfredsstille Vægtens hersker, Venus' ønske om harmoni. For Vægtens luftelement er en kærligheds- partner imidlertid ikke let at finde. Når en mulig partners laster og dyder vejes og balanceres på Vægtens vægtskåle, findes de ofte mangelfulde, og det frembringer den pinefulde følelsesmæssige ubeslutsomhed. Men trods alt fortsætter Vægten den endeløse søgen efter en, som den kan dele livets glæder og sorger med. Efteråret, som nu er så skønt, vil en dag falme og visne, foråret som den husker med glæde er for længst fortid, og der er en ting Vægten ved, og det er, at han eller hun ikke vil være alene, når vinteren kommer. Derfor reagerer Vægten på solnedgangens skønhed med bedrøvelse, samtidig med at den opfatter den gylden-røde glans, for den fortæller nemlig også om sjælens nat, som nærmer sig.

Vægtens positive kvaliteter er retfærdighed, intelligens, charme, venlighed og følelsesmæssig balance. For Vægten er kærlighed foreningen af hjerte og forstand. Mennesker med Vægtens bevidsthed er ikke for lidenskabelige, ikke for uengagerede - det er et lykkeligt stadium, at dele ligeligt med. Disse sjæle er også ofte forblændede af kærlighedens overflade af skønhed, de er forelsket i forelskelsen, og det forhindrer dem i at trænge fuldstændigt ind i kærlighedens dybere konsekvenser. De ved, at de elsker, men de er endnu ikke begyndt at undre sig over, hvad kærlighed er!

Esoterisk mantra for Vægten:
"Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinjer"

Link til:
Fuldmånemeditation i Vægtens tegn
Herkules i Vægtens tegn
Daglig meditation i Vægtens tegn
Jupiter i Vægtens tegn



Tilbage til artikler