Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



VANDBÆREREN - AQUARIUS 2016

af Anne Sommer


Solen er gået ind i Vandbærerens tegn, og vi modtager en indstrømning af nye energier. Aquarius er stjernetegnet for ”Vandbæreren”. Nøgleordne for Aquarius er: Jeg er livets vand, som udgydes for tørstende mennesker. Mennesker med vandbærer bevidsthed bliver bedt om at skænke deres gaver og talenter i tjeneste for menneskeheden.

Mange af os er opvokset med den forestilling, at det at ofre sig for andre er en vigtig del af at leve et åndeligt liv. Vi dømmer os selv hårdt, når vi ønsker for meget for os selv og ikke sætter andre først på alle måder. Andre gange ser vi livet i et større perspektiv og bliver klar over, hvad der i virkeligheden er bedst for alle. Vi tager af ren og skær udmattelse en beslutning om ikke ’at redde’ et andet menneske, men måske har det andet menneske brug for at lære at være ansvarlig og tage vare på sig selv.

Ubetinget kærlighed udtrykkes gennem hjælp til andre, men til tider kan det bedst udtrykkes ved at træde et skridt tilbage og stole på, at den anden person kan leve sit eget liv og finde sine egne løsninger. Fra et højere perspektiv kan det betyde, at vi må forstå, at når andre finder deres egne løsninger, vil de vokse og blive stærkere på måder, som de ellers ikke ville være blevet, hvis vi var trådt ind for at redde dem.

Astrologisk begyndte fuldmåneugen med en triangel mellem Mars i Skorpionen og Neptun i Fiskene, og den hjælper os med at komme overens med vore handlinger og ønsker (Mars i Skorpionen) og med den ubetingede kærlighed (Neptun i Fiskene). Når vi giver ”kærlighed uden forbehold”, bibeholder vi kærligheden til en person, selvom vedkommende fejler og ikke gør sit bedste.

Med andre ord kan man sige, at energierne farvet af planeterne, hjælper os med at styre vores handlinger med hjertet, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal påtage os rollen som Mother Theresa. Mars – Neptun trianglen hjælper os med at gøre vort sind stille og se den dybere sandhed.

Et andet astrologisk aspekt i februar måned er kvadraten mellem Uranus og Merkur i konjunktion med Pluto, det kan forstyrre og udfordre vores opfattelse og vore rutiner. Det vil hjælpe, hvis vi gør vores bedste og accepterer små eller store omveje. Når vi udveksler med andre, kan vore ord have stor indflydelse og kan bemyndige eller umyndiggøre dem.

Måneden bringer også andre vigtige temaer. Jupiter er i konjunktion med den Nordlige Måneknude i Jomfruens tegn, og vi kan opnå indsigt i vor fælles udviklingsvej. Det er tid til at overveje, hvordan vi kan deltage i den healing, som verden behøver. Hvad ligger foran os, og hvordan kan vi på en meningsfuld måde gøre noget positivt? Vi kan opnå indsigt og få et glimt af de muligheder, der ligger gemt i os.

Asteroiden Pallas Athene er også en større medspiller, da den er i konjunktion med solen i Vandbæreren. Dette understreger vigtigheden af at være i stand til at opfatte, hvad fremtidens muligheder er, og den hjælper os til at understrege dybden af de ændringer, der nødvendigvis må ske, for at vi kan bevæge os endnu mere ind i Vandbærerens tidsalder.

Pallas Athene er i Vandbærerens tegn, og Demetra George forklarer i sin bog Astroid Goddesses følgende: Pallas Athene i Vandbæreren udtrykker det nye gennem skabelse. Som healer, arbejder hun med vibration, farve, lyd, krystaller og hvidt lys. Som opfinder eller geni, skaber hun gennem videnskabelig fiktionskunst, computer grafik, new-wave musik og radikal kunst. Hun er politisk og revolutionær, taler og forsvarer humanitære sager og organiserer græsrods protester. Hun er fremtidens visdom, der skaber former, som vil understøtte kommende generationer.

Det er ikke tilfældigt, at denne magtfulde fuldmåne skete samme dag, som Jupiter og den Nordlige Måneknude var på linje. Måske kan meningen med Pallas Athene, som muse for ovennævnte områder, hjælpe os med at finde de områder, der klarest udtrykker og opfylder vores unikke essens og vise, hvor vi kan yde service i verden?

Nøgleordene for Vandbæreren - Aquarius
Jeg er livets vand, som udgydes for tørstende mennesker


Link til:
Fuldmånemeditation i Vandbærerens tegn
Herkules i Vandbærerens tegn
Daglig meditation i Vandbærerens tegn
Vandbæreren 2014
Vandbæreren 2015



Tilbage til artikler