Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



HERKULES FANGER DÅEN

Det store overhoved, som sidder i Herrens rådskammer, sagde til læreren, der stod ved siden af ham:
- Hvor er menneskesønnen, som også er Guds søn? Hvordan går det med ham? Bliver han testet og hvordan tjener han?

Idet læreren så på menneskesønnen, som også er Guds søn, sagde han:
- Han laver ikke noget, store overhoved. Den tredje test lærte ham rigtig meget. Han overvejer og reflekterer.
- Giv ham en prøve, hvor han skal vælge så klogt han kan. Send ham på en opgave, hvor han skal beslutte hvilken af de mange stemmer, der vil få hans hjerte til at adlyde. Det skal være en ganske enkel test på det ydre plan, og dog skal det være en test som vil vække hans indre liv, hans fulde visdom og den rette måde at vælge på. Lad ham gå i gang med den fjerde test.

*

Herkules stod foran den fjerde store port - en menneskesøn, men også en søn af gud. Først var der dyb stilhed. Han sagde ikke et ord og lavede ingen støj. På den anden side af porten strakte det smukke bakkede landskab sig, og i den fjerne horisont stod herrens tempel, solgudens helligdom, med glimtende murtinder. På en bakke i nærheden stod en slank dåkalv. Og Herkules, søn af både gud og menneske, iagttog og lyttede, og pludselig hørte han en stemme. Den kom fra den klare måne, som er Artemis' hjem. Og den skønne Artemis advarede ham.
- Dåen er min, og du rører den ikke. Jeg har passet og plejet den i lang tid og taget mig af den, fra den var lille. Den er min og det bliver den ved at være.

Pludselig kom Diana, himlenes jægerinde, solens datter, springende. På sandalklædte fødder sprang hun hen mod dåen.
- Det er ikke rigtigt skønne jomfru Artemis. Dåen er min og det bliver den ved at være. Den har hidtil været for ung, men nu kan den bruges. Dåen med det gyldne gevir er min, ikke din, og den forbliver min, sagde hun.

Herkules, der stod i porten, lyttede til skænderiet og undrede sig over de to jomfruers skænderi om, hvem der ejede dåen.

En anden meget bestemt stemme lød: - Dåen tilhører ingen af jomfruerne, Herkules. Den tilhører Gud, hvis helligdom du ser på den fjerne bakketop. Red dåen og bring den i sikkerhed i helligdommen og efterlad den der. Det er ganske enkelt, menneskesøn, og mærk dig mine ord, du som også er guds søn... du kan fange dåen. Af sted!

Herkules sprang gennem den fjerde port og efterlod sine mange gaver for ikke at bære på for meget i den hurtige jagt der lå foran ham. Og de diskuterende jomfruer så til på afstand. Den yndige Artemis bøjede sig ud fra månen, og Diana, den skønne jægerinde i Guds skove, fulgte dåens bevægelser, og når de kunne komme til det, forsinkede de Herkules og prøvede at forpurre hans planer. Han jagtede dåen fra sted til sted, og listigt narrede de ham igen og igen.

I et HELT år fulgte menneskesønnen, som er guds søn, dåen fra sted til sted, fik korte glimt af dens form, for straks efter at opdage at den var forsvundet i de dybe mørke skove. Fra bakke til bakke, fra skov til skov, jagtede han den indtil han så den ligge sovende, udstrakt i sin fulde længde tæt ved en stille dam, træt af at flygte.

Listende og med udstrakt hånd og fokuseret blik sendte Herkules en pil mod dåen og ramte den i foden. Han samlede al den vilje han besad og gik nærmere, men dåen rørte sig ikke. Han kom helt nær og slog armene om dåen og holdt den tæt til hjertet. Og Artemis og den skønne Diana så på.
- Jagten er slut, sang han højt. - Jeg blev ledt ind i det nordre mørke og fandt ingen då. Jeg kæmpede mig vej gennem de dybe mørke skove, men fandt ingen då. Og jeg sled mig over trøstesløse sletter og gennem gold ørken, men fandt ikke dåen. Hver gang jeg nåede frem, vildledte jomfruerne mig, men jeg holdt ud og nu er dåen min! Dåen er min!
- Nej den er ikke Herkules. Stemmen tilhørte en af overhovedets nære medarbejdere i herrens rådskammer. - Dåen tilhører ikke en menneskesøn, selv om han er gudesøn. Bring dåen til den fjerne helligdom, hvor gudesønnerne bor og overlad den til dem.
- Hvorfor det kloge lærer? Dåen er min, fordi jeg har søgt så længe og rejst så langt, og min fordi jeg bærer den så tæt ved mit hjerte.
- Og er du ikke både en gude- og en menneskesøn? Og er helligdommen ikke også din bolig? Og deler du ikke liv med alle dem, der bor der? Bær den hellige då til Guds helligdom og lad den blive der, du gudesøn.

***

Herkules bar dåen til Mykenes helligdom. Han bar den ind i det allerhelligste og lagde den der. Da han lagde den foran Herren, så han det sår, hans bue og pil havde lavet. Det var hans bue og pil. Han havde jaget den, og derfor var den hans. Det var ham der med klogskab og tapperhed havde fanget den.
- Dåen er uden tvivl min, sagde han.

Men Artemis, der stod i den ydre gård på dette allerhelligste sted hørte hans sejrsråb og sagde: - Nej! Dåen er min og har altid været det. Jeg så dens form spejlet i vandet. Jeg hørte dens skridt på jorden. Jeg ved den er min, for alle former er mine.

Solguden talte fra det hellige sted.
- Dåen er min og ikke din, Artemis! Dens ånd 'bor' hos mig i al evighed, her i den inderste helligdom. Du kan ikke komme herind, Artemis, men Diana, herrens skønne jægerinde kan komme ind i et kort øjeblik og derefter fortælle dig, hvad hun har set.

Jægerinden gik ind. Der så hun dåens form ligge der foran alteret, tilsyneladende død. Sorgfuldt sagde hun:
-Men hvis dens ånd er hos dig, store Apollon, Guds ædle søn, så vid at dåen er død. Den er slået ihjel af mennesket, som er menneske- men også gudesøn. Hvorfor kan han komme ind i helligdommen, når vi skal vente herude?
- Fordi han bar dåen i sine arme og tæt ved sit hjerte. På det hellige sted finder dåen hvile og det samme gør mennesket. Alle mennesker er mine. Dåen er også min, ikke jeres og ikke menneskets, men min.

***

På vej tilbage passerede Herkules igen porten og fandt tilbage til sit livs lærer.
- Jeg har udført den opgave, som det store overhoved gav mig. Jeg lyttede ikke til dem der gjorde krav på dåen, og jeg tøvede ikke på vejen. Dåen er på det hellige sted, tæt ved Guds hjerte, og når jeg har brug for det, er den tæt ved mit hjerte.
- Se ud mellem portens søjler, Herkules. Og Herkules adlød. På den anden side porten strakte det smukke bakkede landskab sig, og i den fjerne horisont stod herrens tempel, solgudens helligdom, med funklende murtinder, mens der på en nærliggende bakke stod en spinkel dåkalv.

- Klarede jeg testen, kloge lærer? Dåkalven er tilbage på bakken, hvor jeg først så den.

Fra herrens rådskammer, hvor det store overhoved sidder, lød en stemme:
- Igen og igen må alle menneskesønner, som også er gudesønner, søge efter dåkalven med det gyldne gevir og bringe den til det hellige sted; igen og igen.

Så sagde læreren til menneskesønnen, som er en gudesøn: - Det fjerde arbejde er udført, og på grund af arbejdets og dåens natur, skal det udføres igen og igen. Glem det ikke, men tænk over, hvad du har lært.
Tibetaneren




Link til:
Daglig meditation i Krebsens tegn
Fuldmånemeditation i Krebsens tegn

Retur