Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



HERKULES FANGER
DET ERYMANTISKE VILDSVIN


Det store overhoved i Herrens rådskammer tænkte på menneskesønnens natur, han som også var en Guds søn. Overhovedet tænkte over, hvad havde brug for, så han kunne blive endnu mere lig sin fader.
- Der er brug for et nyt arbejde. Han har brug for balance og sund dømmekraft, og også for at forberede sig til den store test og sin fremtidige tjeneste for menneskeheden. Det må han forberede sig grundigt på, sagde overhovedet til læreren.
Og læreren skrev hensigten med den forestående prøve på sin blok. Og så gik han ud for at tale med Herkules.
- Tag af sted min søn og fang vildsvinet; red et hærget land, men husk også at spise.
Og Herkules drog af sted.

Herkules, som er en menneskesøn, men også en gudesøn, gik gennem den syvende port.
Kraften fra det syvende tegn strømmede igennem ham. Han vidste ikke at der lå en dobbelt prøve foran ham: prøven på sjældent venskab og uforfærdet mod. Læreren havde sagt, at han skulle lede efter et vildsvin, og Apollo gav ham en helt ny bue. Herkules sagde:
- Jeg vil ikke tage den med mig på vejen, for jeg er bange for at slå nogen ihjel. I mit sidste arbejde på kysten på den anden side af havet, slog jeg ihjel og dræbte. Denne gang vil jeg ikke slagte nogen, så jeg efterlader min bue her.

Og således ubevæbnet, bortset fra sin trofaste kølle, klatrede han op ad det stejle bjerg for at lede efter vildsvinet, og alle vegne så han tegn på frygt og rædsel. Han klatrede stadigt højere op. Og så mødte han sin ven, Pholos, en kentaur, som guderne kendte. De stoppede op og tale sammen, og Herkules glemte, hvad det var han skulle. Pholos inviterede ham til at drikke af en tønde vin, som ikke tilhørte hverken ham eller Pholos. Guderne havde givet en gruppe kentaurere tønden og sagt, at de aldrig måtte tage hul på tønden, hvis ikke alle var til stede. Den tilhørte gruppen.

Men Herkules og Pholos åbnede den, selv om deres brødre ikke var der, og indbød Cherion, en anden klog kentaur til at tage del i deres drikkelag. Det gjorde han, og de tre drak, festede og svirede og lavede en forfærdelig larm. De lavede så voldsom en larm, at andre kentaurere kunne høre det, selv om de befandt sig meget langt derfra.

De kom og de var meget vrede. Der opstod en voldsom kamp sted, og på trods af sin beslutning, blev menneskesønnen, som også var Guds søn, igen dødens budbringer. Han slog sine to venner, som han havde drukket med, ihjel. Og mens de andre kentaurere jamrede højt af sorg, slap Herkules op i de høje bjerge og genoptog sin søgen.

***

Han gik op til snegrænsen, idet han fulgte i det frygtelige vildsvins spor. Han kom op hvor der var bidende koldt, fulgte sporet, men så ikke vildsvinet. Og natten faldt på. En efter en dukkede stjernerne op, men vildsvinet undslap ham stadig. Herkules tænkte over sin opgave og søgte inden i sig selv efter en brugbar færdighed. Han satte en fælde op, skjulte den klogt, og så ventede han i de mørke skygger på, at vildsvinet skulle komme. Time efter time gik, og han ventede stadig….helt ind til det begyndte at dages.

DA kom vildsvinet ud af sin hule. Det måtte søge føde, for det var frygtelig sulten. Og i skyggerne nær fælden ventede menneskesønnen. Vildsvinet faldt i fælden, og da tiden var inde frigjorde Herkules det vilde bæst og gjorde det sin fange. Han kæmpede med vildsvinet og besejrede det, fik det til at gøre, hvad han ville have og gå den vej, han ville.

Herkules kom ned fra de høje snedækkede bjerge, han jublede og drev det vilde men tæmmede vildsvin foran sig. Han holdt det i bagbenene, og alle dem han mødte på bjerget, lo ved synet. Og alle der mødte menneskesønnen, som også er Guds søn, der syngende og dansende gik ned ad vejen, lo da de så det lille optog. Og alle i byen lo, da de så dette syn med det vaklende, trætte vildsvin og det grinende syngende menneske.

Således udførte Herkules sit syvende arbejde og vendte tilbage til læreren i sit liv.

Og det store overhoved i Herrens Rådskammer sagde:
- Han har lært lektien om sand balance. Men han mangler stadig en lektie. Ved den niende port møder han igen kentauren og da skal han forstå opgaven.

Og læreren sagde:
- Det syvende arbejde er udført, og den syvende port passeret. Tænk på de tidligere lektier! Tænk over prøverne, min søn. To gange har du slået det, du skulle elske ihjel. Lær hvorfor!!

Og Herkules stod inden for byporten og forberedte sig på det, der siden skulle ske…den største prøve.
Tibetaneren




Link til:
Daglig meditation i Vægtens tegn
Fuldmånemeditation i Vægtens tegn
Vægten - Libra
Jupiter i Vægtens tegn

Tilbage