Vælg en side

Vi er sjæl og personlighed – ånd og stof

Jomfruen er Verdensmoderen og moderen, der nærer og beskytter sjælen skjult i os alle, og vi kan alle fokusere på hvad det betyder i denne måned, om vi er født i tegnet eller ej.

Jomfruen eller Virgo er et af mest betydningsfulde tegn i zodiakken, fordi dets symbolik handler om målet med vores udvikling som mennesker, som er at udvikle kærligheden.

Den gamle eksoteriske astrologi siger, at mennesker født i Jomfruens tegn eller har ascendanten i tegnet er detaljefokuserede og kritiske. Men dybest set handler det om at Jomfruen nærer og beskytter og åbenbarer/føder den åndelige/spirituelle virkelighed, kærligheden, også kaldet Kristus. Derfor er der i Jomfruen fokus på at gøre alt så godt som muligt.

Jomfruen er moderprincippet

Virgo er et gammelt ord, der betegner moderprincippet. Og moderen Virgin(jomfru) grundlagde matriarkatet, som engang var dominerende. Lilith, som vi hører om i legender og myter var den sidste jomfrugudinde. Amazonegudinden Hippolyte, som Herkules slår ihjel i myten i Jomfruen, er også symbol på matriarkatet. Men Herkules forstår ikke, at hun frivilligt vil give ham det gyldne bælte, der er symbol på magt. Denne fortælling handler om patriarkatets fødsel, patriarkatet som fra da af og indtil nu har hersket i verden. Det smukkeste vi nu kan gøre nu, er ud af matriarkat og patriarkat at skabe humanitet/humanikat.

Lilith og andre gudinder er symboler på stoffet, som alle former er skabt af, og det er vigtigt i vores tid at vi accepterer at ånd er stof i sit højeste udtryk, og stof er ånd i sit laveste udtryk. Vi er ånd og stof, som vi også er både sjæl og personlighed.

Patriarkat, matriarkat eller humanikat?

I et patriarkalsk samfund værdsætter man ånd mere end stof.’ Manden’ har altid været symbol på ånden (den udadfarende), og ’kvinden’ (den modtagende, der nærer og beskytter) det lille barn, kærligheden, på stoffet. Men ånd og stof er to sider af samme sag, og er i os alle!

Tiden er inde til at se, at de er lige uundværlige og at det handler om egenskaber. Det vi har at give til mennesker og verden er lige vigtigt uanset hvilket køn vi er født i. Uden stoffet, moderen/Maria, var ånden ikkeeksisterende og omvendt. Kærlighed kan kun komme til udtryk i verden, hvis vi respekterer begge lige meget.

Hvis vi ser globalt på det, er der lang vej til et samfund, hvor alle mennesker er lige. Det kan kun blive en realitet, hvis flere mennesker uanset deres køn føder, nærer og beskytter kærligheden og lader den strømme til andre mennesker.

Feminin eller maskulin eller begge dele?

Kvinder begynder at udtrykke flere mandlige egenskaber uden at miste de kvindelige de har, og mænd de kvindelige uden at miste de mandlige. Mange er på vej til at blive ’hele mennesker’, der udtrykker både de kvindelige egenskaber som: selvopofrelse, samarbejde, forståelse, indfølingsevne, beskyttelse og de mandlige: villen, målrettethed, skelnen, adskillelse, analyse, udstråling. Så betyder det ikke noget hvilket køn man har, for det er det villede udtryk af kærlighed, som består af disse egenskaber og flere til der betyder noget, for at vi kan sige

Jeg er moderen og barnet, jeg er gud, jeg er stof (Materie, Maria)