Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



DEN SORTE MADONNA VENDER TILBAGE

Hun er et lys så blændende og strålende,

at vores sanser opfatter det som mørke.

Alle arketyper har deres blomstringsperioder, som afhænger af både den personlige og den kollektive psykes dybeste, og tit ubevidste behov. I dag er arketypen, Den sorte Madonna, på vej tilbage og kalder os til noget nyt og samtidig meget gammelt.

Sidst hun spillede en stor rolle i Vesten var i det 12. århundredes renæssance. Det førte til fødslen af universitetet, katedralen og byen. Den sorte Madonna bragte glæde ved og agtelse af kulturen med sig, men også en vision, der vækkede ungdommen. Siden da har gudinden ikke vist sig i nævneværdig grad i den vestlige kultur.

Det ændrer sig nu, og Den sorte Madonna er betydningsfuld i det 21. århundrede.

Der er flere sorte madonnaer i Europa, men også i Tyrkiet, Afrika og Asien, hvor man kender hende som Tara i Kina og Kali i Indien. I Mexico er hun Fruen til Guadolupe.

En arketype har ikke altid præcis samme betydning, når den dukker op. Dens essens er den samme, men den betyder noget forskelligt i forskellige historiske perioder og kulturer. Så spørgsmålet er, hvorfor dukker Den sorte Madonna op nu? Hvorfor har vi brug for hende i dag?

Den sorte Madonna kommer med med nye udfordringer, og hun kommer for at fortsætte det arbejde, hun udførte som Isis og i det tolvte århundredes Europa.


1. Den sorte Madonna er mørk og kalder os ind i mørket. Mørke er noget vi skal vænne os til igen. Den fysiske og den indre oplysning har ført til, at vi er blevet bange for og har fjernet os fra mørket.

Lyskontakter får os til at tro at vi kan ’mestre naturen’ og overvinde mørket med en finger.

Mester Eckehart siger, at sjælens grund er mørk, så at undgå mørket er at leve overfladisk, at være afskåret fra sin egen grund, sit dyb. Den sorte Madonna inviterer os ind i mørket og vores dybder, hvor illusionerne nedbrydes og sandheden findes.

Den sorte Madonna er den transcendente Kali-moder, det sorte moderskød af lys, som verdenerne igen og igen opstår af, og som de igen synker i. Hun findes i alle ting, og hun er det kærlighedens mørke, som mennesket træder ind i, når det er fuldkommen oplyst.

Den sorte Madonna kalder os til det mørke, der er selve mysteriet og opfordrer os til at føle os hjemme i det dybe, sorte og uopklarede nærvær. Hun er et lys så blændende og strålende, at vores sanser opfatter det som mørke.

Vi skal altså ære mørket og dermed også mennesker med mørkere hud end os. Det er det modsatte af racisme, og Den sorte madonna opfordrer os til at se bort fra racemæssige stereotyper, frygt og projektioner, og til at kunne lide mørket.


2. Den sorte Madonna kalder os til kosmologi = en opfattelse af rum og tid som en helhed. Hun er selv kosmisk, for hun fører os ind i mørket. Hun er den store kosmiske moder, på hvis skød hele skabelsen eksisterer, fordi hun omfavner og tager sig af hele universet. Hun tilskynder os til at ære alle vores relationer og indvarsler en tid, hvor vi oplever og erkender os som en del af helheden (kosmos betyder hel på græsk) i stedet for som adskilte dele i form af nationer, etniske, religiøse eller venne- og familiegrupper. Vi begynder på en ny ”Universets historie” og Den sorte Madonnas tilbagevenden velsigner den nye kosmologi og arbejdet med at uddanne menneskene i universets nye fortælling.

3. Den sorte Madonna kalder os til at ære alle vores centre/chakraer. En af de største farer i den vestlige kultur er, at vi næsten udelukkende søger opad, opad mod de øvre chakraer. Vi vil være ’klogere’, og vi vil ud i rummet, væk fra vores basis. Det er som om vi, både som enkeltmennesker og som menneskehed, flygter fra de ’nedre’ chakraer.

Den sorte Madonna kalder os tilbage og minder os om vores forbindelse til helheden. Den europæiske kultur har i moderne tid forsøgt at flygte fra rodcentret, haracentret og solar plexus centret både hvad religion og uddannelse angår. Den sorte Madonna vil ikke tolerere at vi flygter fra jorden, eller fra dybderne i os selv.


4. Den sorte Madonna kalder os til at ære alle chakraer, også de nedre, og hun fører os til dem. Hun ærer jorden og repræsenterer økologi og miljø. Moder Jord er ligesom den sorte Madonna mørk, frugtbar og travlt optaget af at føde levende væsner.

Den sorte Madonna er Himlens Dronning, der velsigner og hjælper med alle frugtbare transformationer i det ydre såvel som i det indre. Moder Jord tager sig af sine børn og giver verden mad, og Den sorte Madonna byder sine børn velkommen hjem, når de dør. Det er hende der opfordrer til miljørevolution, til at vi opdager vores indbyrdes forbundethed med alle levende væsner og til, at vi ikke bemægtiger os naturen, som om vi kunne hvis vi ville!

Hun er direkte imod den kapitalistiske udnyttelse af jordens ressourcer og udnyttelsen af de oprindelige folk, som har været længst på jorden og samarbejder med hende på utallige måder.

Den sorte Madonna ser altid tingene i forhold til helheden og billiger derfor ikke misbruget, undertrykkelsen eller udnyttelsen af de mange til fordel for de få. Hun har altid stået for retfærdig behandling af de undertrykte og lavere klasser i modsætning til advokaterne, der kun kender de menneskeskabte love.

Den sorte Madonna tilskynder os til at gøre oprør mod de kræfter, der vil udnytte hendes skønhed til at score kassen på kort sigt på bekostning af den skønhed, som fremtidige generationer kunne nyde godt af. Hun er en bevarer, en de bevarer skønhed, sundhed og mangfoldighed.

Økologi er kosmologi i funktion. Man kan ikke elske universet uden at elske jorden. Man kan omvendt heller ikke elske jorden og ignorere dens timelige og rumlige oprindelse (matrix), universet.


5. Den sorte Madonna kalder os til vores dybder, til at leve spirituelt og med respekt for denne planet og ikke til at leve overfladisk, uden at tænke og ligeglade med alt det, den på så mange måder begaver os med. Hun kalder os til dyb respekt, undren, fryd og glæde.

Hun kalder os også til at træde ind i vores smerte, lidelse og sorg – til ikke at løbe bort eller dække dem med myriader af afhængigheder i form af shopping, stoffer, alkohol, sport og overfladisk religion.

Hun kalder os til at finde vores kreativitet og til at nære de billeder, der fødes i og gennem os, og hun kalder os til transformationens dyb, til social, økonomisk, kønsmæssig, racemæssig og økologisk ret færd og til at kæmpe den kamp, der må kæmpes for at forblive solidarisk med undertrykte væsner på alle områder.

Hun kalder os til vores psykes dybder, som er ’mørke’, til jordens dyb og til himlens dyb, der også er blevet kendt for sit mørke, til sorte huller i rummet såvel som i vores sjæle. Vi må udforske dem. De er så frugtbare. De har meget at lære os.


6. Den sorte Madonna kalder os til vores guddommelighed, som også er vores kreativitet.

Fordi hun er en gudinde, bor Den sorte Madonna i alle væsner. Hun er det guddommelige nærvær i skabelsen. Hun kalder os ind i Guds konge/dronningerige hvor vi kan skabe sammen med guddommen og føle åndens brusen. Men når vi kaldes til guddommen, kaldes vi også til at tage ansvar for at ’føde’.

Hvis Carl Jung har ret, når han siger at kreativitet kommer ”fra mødrenes rige”, kalder Den sorte Madonna os til kreativitet. Hun forventer intet mindre end kreativitet af os. Hun kalder os til at skabe, til at tænde forestillingsevnen/fantasien. Kun vores kollektive forestillingsevne kan bringe os ud af vores energiafhængighed af fossile brændstoffer og ind i en æra med bæredygtig energi baseret på sol og vedvarende brændsel? Kun uddannelse i kreativitet kan opfinde nye undervisningsmetoder, så glæde, undren og lyst til at lære udkonkurrerer vores kedelige undervisningssystemer? Kun forestillinger om moral kan lede os ud over den voksende kløft mellem materielt fattige nationer og materielt mættede, men åndeligt fattige nationer.

Den sorte Madonna vil indlede en tid, hvor kunstnere på alle områder skaber kunst, præget af høj moral, der vil vække den slumrende menneskesjæl.


7. Den sorte Madonna kalder os til mangfoldighed. Der er ingen forestillingsevne/fantasi uden mangfoldighed – fantasi handler om at invitere forskelligartede elementer ind i sjæl og kultur, så nye kombinationer kan føre til at nye skabninger fødes.

Da Den sorte Madonna er sort, sætter hun fokus på problemerne i forbindelse med race, forskellige farver og kulturer. Mester Eckehart siger at alle navne vi giver Gud opstår ud af vores forståelse af os selv. At give Gud navnet ”Den sorte Madonna” er at ære mørket og alle farvede mennesker på linie med ’hvide’.

Det er også at ære det feminine. Gud som moder, ikke kun fader. Gud som den der føder, ikke kun som fædrene ophav.

Den sorte Madonna er ikke homofobisk. Hun byder de forskellige seksuelle præferencer velkommen. De er en del af skabelsen, menneskelige og ikke kun menneskelige. (Man har nu optalt 54 fugle- og pattedyrsarter som har signifikante homoseksuelle bestande. Den middelalderlige antagelse om at homoseksualitet er ’naturstridig’ er blevet modbevist: et homoseksuelt mindretal er lige så meget en del af naturen.)

John Boswell har i sit værk ’Christianity, Social Tolerance and Homosexuality’ påvist at det tolvte århundrede, det århundrede der fødte den store renæssance og Den sorte Madonna i Frankrig, forkastede homofobi. I en periode på 125 år - år der måske var de mest kreative i den vestlige civilisations historie – blev forskellighed accepteret i alle samfundslag. Kreativitet blomstrer på grund af forskellighed.


8. Den sorte Madonna kalder os til at sørge. Den sorte Madonna er den sorgfulde moder, der græder over lidelsen i universet, i verden og vores sårbare knuste hjerter. I den kristne tradition sidder hun med den døende Kristus på skødet, men denne Kristus repræsenterer alle væsner – det er den kosmiske Kristus og ikke kun den historiske Kristus hun favner, for alle væsner lider og Den sorte Madonna, den store moder, ved det og føler med os i vores smerte. Hun favner os som en omsorgsfuld moder, for medfølelse er hendes særlige gave til verden.

Hun inviterer os til at gå ind i vores sorg, give den et navn, og blive der for at lære hvad lidelse kan lære os. Kreativitet kan ikke foregå, fødsel af noget nyt kan ikke foregå, hvis ikke man giver det sørgende hjerte opmærksomhed. Kun ved at gå gennem sorgen, springer kreativiteten ud på ny. At sørge fører til tomhed, det er at åbne moderskødet så en ny fødsel kan ske.

En kultur der erstatter det at sørge med afhængigheder er en kultur der har mistet sin sjæl og sit moderskød. Den kan ikke føde andet end smerte, mishandling og misbrug af ressourcer. Det er et sted hvor forfald hersker og hvor guddommen selv hentæres i menneskenes hjerter og forestillinger.

At sørge er at træde ind i det, Johannes af Korset i det 16. århundrede kaldte ”sjælens mørke nat.” Vi opfordres til ikke at løbe fra denne mørke nat, men at blive der og lære hvad mørket har at lære os. Den sorte Madonna løber ikke fra dette mørke af ånd og sjæl, der sommetider omslutter os. Hun inviterer os alle til IKKE at flygte fra smerte og lidelse. Mechtild af Magdeburg skrev i det trettende århundrede om dette mørke, at der kommer en tid, hvor legeme og sjæl træder ind i et så kæmpemæssigt mørke, at man mister lys og bevidsthed og kun har sit forhold til Gud tilbage. Når lyset i lygten brænder ud, kan lanternens skønhed ikke længere ses. Med længsel og sorg mindes vi om, at vi er ingenting. Metchild løber ikke fra mørket, men bliver og lærer.


9. Den sorte madonna kalder os til at fejre og danse. Selv om Den sorte Madonna græder for verden, som den sorgfulde mor, svælger hun ikke i sorgen og bliver ikke i den. Tværtimod er hun er glad mor, der er glad for at være til og for at dele livet med så mange andre skabninger. Hun forventer at modtage glæde. At fejre livet og dets morskab er kernen i hendes grund til at eksistere. Hun forventer at vi glæder os over alt det, hun giver os, over hendes frugter. Sophia eller Visdom i Det gamle Testamente synger om en dyb og passioneret kærlighed til livet og alle dets gaver.

Lovprisning er en del af medfølelse. Som Mester Eckhart siger: ”Hvad der sker for en anden, om det er glæde eller sorg, det sker for mig”. Lovprisning er udøvelsen af vores fælles glæde. Rosning er den støj glæde laver. Glæde, ros og lovprisning er væsentlig for samfundet og for tilstedeværelsen af Den sorte Madonna. Hun fødte ikke forgæves det guddommelige barn, hvad end vi kalder det. Hun vælger til fordel for børnene, for livet, for eros…ja for alt levende. Hun elsker alt liv og forventer at vi, hendes børn, gør det samme.


10. Den sorte Madonna kalder os til vores guddommelighed, som er medfølelse. Medfølelse er det ypperste vores art kan udtrykke. Det er også det hemmelige navn for guddommelighed. Der er ingen spirituelle traditioner i hverken øst, vest, nord eller syd, der ikke fortæller deres tilhængere, hvordan de skal være medfølende. ”Maat” er navnet på retfærdighed, harmoni, balance og medfølelse hos afrikanske folk. Den sorte madonna kalder os til Maat. Til balance, harmoni, retfærdighed og medfølelse. På både arabisk og hebraisk kommer ordet for medfølelse fra ordet ”livmoder”. En patriarkalsk periode underviser ikke i medfølelse, den ignorerer de moderlige energier i vores verden og art. Hvis medfølelse nævnes bagatelliseres den og betragtes som tøsedrengeagtig. Patriarkatet negligerer, hvad Mester Eckhart vidste og lærte: ”Medfølelse er retfærdighed.” Medfølelse forstås sommetider forkert, den handler ikke om sentimentalitet men om retfærdige og indbyrdes afhængige relationer.

Fordi Den sorte Madonna er gudinden, der bor dybt og mørkt i alle væsner, inklusive os selv, er det hende der giver os evnen til medfølelse. Vi er ikke hele – vi er ikke os selv – før vi tager del i at bringe medfølelsen videre. Mester Eckhart lærte os, at navnet på menneskesjælen sandsynligvis er ”Medfølelse”, og at vi end ikke har en sjæl, før vi tager del i medfølelsen. Medfølelse ved hvornår nok er nok. Medfølelse overdriver ikke. Medfølelse hamstrer ikke og lever ikke et liv med afhængighed, hvor den bygger et stadigt større glashus for at overvinde disse afhængigheder. Medfølelse har tillid til, at livet og universet i sidste ende vil sørge for at vi har det nødvendige for at vi kan leve. Men medfølelse arbejder tæt sammen med universet for at sørge for balance og fairness mellem væsner. Medfølelse findes i selve essensen af Den sorte Madonna, for ” medfølelse er altid det første Gud og Gudinde udsender”. (Eckhart) At vende tilbage til medfølelse er at vende tilbage til gudinden.


11. Den sorte Madonna kalder os til en renæssance af kulturen, religionen og byen. Isis betyder ’sæde’ eller ’trone’, og hun bar dette symbol på sit hoved. I 12 hundrede tallets renæssance var der fokus på ’tronen’ og ’gudinden’. På latin hedder ’trone’ ’cathedra’, og den middelalderlige kirke ’fødte’ katedraler, mere end 125 kæmpestore katedraler, som alle blev dedikeret til Maria med navne som ’Notre Same de Chatres’, ’Notre Dame de Paris’ etc. I mange af disse katedraler, er der statuer af den sorte madonna.

En katedral er en trone, hvor gudinden sidder og regerer universet medfølende og retfærdig over for de fattige.

Med tiden har denne betydning ændret sig, så den nu betyder biskoppens trone, men det er helt forkert. Katedralen er gudindens trone!

Katedralen er beregnet til at være byens centrum, hvorved gudinden bringes ind i byens centrum, så at byen igen kan blive levende med ’gudindeenergier og –værdier’.

Byerne fødtes i 12 hundredetallet, hvor folk rejste fra land til by, og økonomien ændrede sig fra stort set kun at basere sig på handel med landbrugsprodukter til at basere sig på handel med andre produkter. Undervisningen blev organiseret og kom flere til gavn, og universiteter blev grundlagt.

I vor tid lever mere en 50% af verdens befolkning i byer, og i 2015 vil over 2/3 af jordens befolkning leve i byer. Den sorte Madonnas tilbagevenden og ’gudindens trone’ (katedralen) bidrager til byernes fornyelse. Mester Eckhart og andre middelaldermystikere fejrede menneskesjælen som byen og byen som sjælen. Den er altid en renæssances opgave at bringe sjælen tilbage til byen.


12. Den sorte Madonna kalder os til at genopfinde undervisning og kunst. Gudinden regerede også over universitetet, hun var ”Videnskabernes dronning” og ”Alle kunsters og videnskabers herskerinde”. Al lærdom skulle kulminere i hende. Hun handlede om visdom, ikke blot viden. Det var både en religiøs og uddannelsesmæssig renæssance.

Den sorte Madonna rusker op i tingene. Er det ikke hvad der sker i vores tid? Er hun ikke en forløber for en renæssance, som vil føre til fødslen af en civilisation, der vil lægge vægt på spiritualitet, kosmologi og læring.

Vi står over for mange udfordringer, og Den sorte Madonnas tilbagevenden minder os om, at vi i alle sammenhænge skal skabe en ny relation mellem jorden og menneskene. Det skal baseres på gensidig respekt og ikke udnyttelse, på glæde og ikke på kedsomhed. Det skal ære alle vore relationer. For at det kan ske, skal vores moderne bure og måder at tænke på forstyrres, og Den sorte Madonna sørger for at ryste os…….efter alle disse århundreder.

Kilde: Welcome: The Return of the Black Madonna af Rev. Dr. Matthew Fox





Link til:

Vor frue - den sorte madonna

Moderskab

En ny feminin bevidsthed

Feminin eller maskulin eller begge dele

Maria Magdalene

Martha og Maria

Tilbage