Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print




FARVERNES MAGI
af Anne Sommer

Farver er en enestående oplevelse, som vi har det privilegium at nyde på vores planet.

Farvernes kraft er en del af universets naturlige energi. Når vi lærer at se ud over den åbenbare fysiske verden, får vi indsigt i de principper, der kommer til udfoldelse i universet og begynder at få en anelse om hele skønheden og forbundetheden med alt, hvad der omgiver os. Vi er omgivet af farver, som udgør en del af det spektrum af naturlige energier, der udgår fra solen. Farver fylder vor krop, og der sker en vekselvirkning mellem farverne og vore egne energier.

Det vi ser som lys, er det spektrum af elektromagnetiske energier, der strømmer ud fra solen og oplyser jorden. Denne energis forskellige bølgelængder kastes tilbage til vore øjne fra de genstande, som de rammer og opfattes af vores hjerne som de forskellige farver i farvespektret. Så når vi ser verden i farver, findes farven rent faktisk i vort sind og ikke i det, vi ser på.

Vore øjnes og hjernes evne til at modtage, kombineret med jorden atmosfære, som filtrerer, genspejler og bryder lysenergistrålerne, er det, der manifesterer farverne. Uden denne atmosfære ville der ikke være noget liv på jorden og ikke megen farve.

Ingen af os ser farver på helt samme måde eller med samme intensitet. Vi oplever ikke kun farver gennem vores synssans, men som energiform er farver aktive på alle niveauer af vort væsen – mentalt, følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt. Derfor er farvernes virkning ikke begrænset blot til dem, der kan se.

Hver enkelt farve har sine egne karakteristiske træk og virkning. Nogle bruger vi måske pr. intuition til at gemme eller tilsløre vore sande følelser og hensigter, nogle af dem er vi allerede bekendt med gennem de gængse talemåder, der bruges til at give udtryk for følelser.

Ved at visualisere og meditere på farver, vil vi udvide vor opfattelse af farver og derved finjustere vore sanser, så vi bliver åbne for de helbredende energier i farver.

Uden liv er der ikke farve, uden farve er der intet liv!

Vædderen er rød
Vædderen forbindes med ildelementet, med synet og med den røde farve, skarlagensrød, purpurrød, eller karmoisinrød.

Nøgleordet for rød er vilje og magt, den viser aktivitet og handling, effektivitet og mod, udfordringer og udadvendthed, som alle er ”viljens virkninger”.

Rødt i alle dens nuancer fra den mørkeste højrøde farve til den lyseste rosa repræsenterer styrke, vitalitet og energi.

Det er en varm farve, der forbindes med blodet, med hjertet og med ilden.

Farven rød er den første farve. Rød blev brugt til dekorative motiver af de mest primitive mennesker. I dag bruges rødt som signalfarve og signalerer fare og stop.

Rød er en meget dynamisk farve, hurtig og bestemt, til tider næsten aggressiv, og den kan skære igennem. Det er en maskulin energi.

Synet
Af alle sanserne er det synssansen, der øger bevidstheden om farver mest. Dens dominerende virkning finder sted på det fysiske plan, som forbindes med farven rød. Rød hjælper os med at ”tage os sammen” ved at øge bevidstheden om ”her og nu”. Generelt har rød en sammentrækkende virkning, at ”se rødt” henviser til den meget sammentrukne eller anspændte tilstand, man er i, når man er vred.

Aura
Det første lag i den menneskelige aura, der ligger nærmest det æteriske hylster, er rødt. Rød er den tætteste farve og har at gøre med den fysiske krop, seksualitet og med rod chakraet. Den giver livsenergi og evnen til at skabe.

Rødt øger muskelaktiviteten, blodtrykket, åndedrættet og hjertefrekvensen og kan også hjælpe på lav kropstemperatur og lavt blodtryk.

Det er vigtigt at vi ved hjælp af meditation transformere den mørke karmoisinrøde farve til den klare røde for tapperhed og mod, og viljen til kærlighed.


Tilbage til farverne