Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print




FARVEN RØD
Af Anne Sommer


Farven rød er en pragtfuld positiv og varm farve, der forbindes med blodet, hjertet og ilden. Den inspirerer til nyt liv. En rød rose er det traditionelle symbol på ægte kærlighed, viljen til kærlighed, men rød giver også på det ubevidste plan mere voldsomme associationer i retning af blod, sår og krig, samt lidenskab og vrede. Rød er da også revolutionens farve.

Rød findes i mange nuancer postkasserød, skarlagensrød, purpurrød og karmoisinrød, fra den mørkeste højrøde farve til den lyseste rosa, de repræsenterer alle styrke, vitalitet og energi. Rød er et generelt farvenavn for knaldrød, højrød, som også repræsenterer dannebrogsrød, flagrød, signalrød og urrød. Det er de typiske kraftige røde farver, som hverken er blålige eller gullige. Rød er en af de primære farver.

Rød er en meget dynamisk farve, hurtig, bestemt, til tider næsten aggressiv. Det er en maskulin energi, der kan skære igennem. Nøgleordet for rød er vilje og magt, og viser aktivitet og handling, effektivitet og mod, udfordringer og udadvendthed, som alle er ”viljens virkninger”.

Historie
Alle kulturer har på en eller anden måde inkluderet den rød nuance, og urrød var ofte beslægtet med blod, hvis farve skyldes det livsvigtige farvestof hæmoglobin. Blodrød er et af de ældste farvenavne, og det er sandsynligvis basis for dannelsen af urbegrebet rød. På kinesisk er cha(r), blodrød ældre end hung, rød. De ældste navne for blod og for rød har på flere sprog været identiske, f.eks. sanskrit: rudh-ira - blod, græsk: e-ryth-ros - blodrød og senere rød, latin: rutilus - rød, oldnordisk: rodra - blod. Eskimoerne bruger endnu 'auk' om både blod og rød. Udviklingen fra blodrød, rustrød og rubinrød er typisk.

Egenskaber
Rød liver op, er lokkende, hed og lidenskabelig, dyb og festlig, en farve at fryde sig over. Som kinesernes farve for held og lykke og indernes farve for ægteskab, er rød farven for kærlighed og romantik, men også for mod, lidenskab og raseri. Rød betyder fare, stop, brand; i naturen signalerer rød, giftige bær, moden frugt eller udfoldelsen af vild parringsdans. Den er enestående dominerende og livskraftig. I udsmykning har rødt altid givet udtryk for rigdom og luksus. Denne grundlæggende association er ikke særligt forbavsende, da de pigmenter og farvestoffer, der giver stærke, livlige røde farver, var dyre og sjældne, indtil de nye syntetiske farver kom frem i midten af det nittende århundrede.

Mange mennesker tøver med at bruge stærke farver. Men rød kan med fordel anvendes af dem, der er håbløst tøvende med hensyn til at tage en rask beslutning. Rødt har en dominerende virkning på det fysiske plan, den hjælper os med at ”tage os sammen” ved at øge bevidstheden om ”her og nu”. Generelt har rød en sammentrækkende virkning, at ”se rødt” henviser til den meget sammentrukne eller anspændte tilstand, man er i, når man er vred.

Rod-chakraets farve er rød, og det står for jordforbindelsen, det fysiske fundament og den fysiske krop. Det første lag i den menneskelige aura, der ligger nærmest det æteriske hylster, er rødt. Rød er den tætteste farve og har at gøre med den fysiske krop og seksualitet. Rød giver livsenergi og øger muskelaktiviteten, blodtrykket, åndedrættet og hjertefrekvensen, den kan hjælpe på lav kropstemperatur og lavt blodtryk.

Symbolik
Rød repræsenterer ild, og er derfor også symbolet for Guds tilstedeværelse. Inden for kristendommen symboliserer farven Kristi lidelse og blod og Helligåndens ild. I kirken bruges farven i pinsen og anden juledag. I Vatikanet er rød kardinalernes farve, og inden for den katolske kirke symboliserer den martyrernes blod. Rød er også farven for Satan og Helvede.

De indiske modergudinder repræsenteredes ved rødt. I Egypten blev rød sat i forbindelse med guden Seth (kaos), og ifølge kinesisk tradition er rød symbolet for ild og verdenshjørnet syd. Inden for hinduismen er rød også symbolet for syd, ligesom indianerne beskriver syd som rød.

I oldtiden mente man at rød beskyttede mod farer. Videnskaben har i dag bevist, at rød forårsager den stærkeste reaktion af alle farver, og rød anvendes som signalfarve for advarsel og stop.

Alice A. Bailey klassificerede i sit system De Syv Stråler mennesker i syv forskellige psykologiske typer, og den 6. stråle for hengivenhed og idealisme er repræsenteret af den røde farve. Farven for stjernetegnet Vædderen er skarlagensrød eller purpurrød, og Vædderen forbindes lige som rødt med ildelementet. Den røde farve relaterer også til krigsguden, planeten Mars.

Synet
Rød er den farve i spektret, der tiltrækker øjet mest, og man opnår en opsigtsvækkende virkning ved at sammensætte rødt med dens komplementær- eller modsatstillede farve, grøn og nyde den dynamik, der opstår, når rød og grøn mødes. Monet sammenstillede røde valmuer og en grøn mark, og rød og grøn forbindes ofte med naturen, med blomster og blade.

Rød er den længste bølgelængde af lys, det menneskelige øje kan opfatte, og bølgelængden varierer fra 630-740 nm. Længere bølgelængder kaldes infrarødt og kan ikke ses af det 'nøgne' menneskelige øje.

Siden jordens skabelse har farverne været til stede, men menneskene har ikke kunnet opfatte dem i den variation, som de findes i dag. Øjet, modtageren og hjernen, omformeren, har ikke været så udviklede, som de er i dag. I fremtiden vil vi udvikle os til at kunne modtage endnu højere energier og se nuancer af skønhed, som vi ikke troede var mulige. Rød var den første farve vi kunne opfatte, den var blodets, ildens og varmens farve. Den var symbolet på aktivitet, udfordringer, eventyr, farer, og dekorative motiver i rødt blev lavet af primitive folk i fortiden.

Rød er livets farve, og det er den første farve vi ser, når vi åbner øjnene i mors liv og ser indersiden af huden, der omkranser hendes varme, trygge mave, og det er måske den sidste farve, vi ser, når vi lukker vores øjne for sidste gang i dette liv.

Grib chanchen
Rød er farven for mod, aggressivitet og oprør, men aggression er ikke kun negativ, det er også en positiv kraft, som kan bruges til at beslutte og handle, til at leve sit liv. Hvis vi ikke tør tage chancen, vender aggressionen indad og bliver til sygdom. Sygdom er et symbol, og kroppen må altid træde til, når sjælen nægter oprøret med et tema. Vi kan vælge, om vi vil behandle et problem på det bevidste plan eller på kropsplanet. Det første kræver mod, det sidste bringer lidelse. Om vi jager de ydre modstandere med antiterrorist midler eller de indre med antibiotika er i princippet det samme. Undertrykkelse lader aggressionen eskalere i skyggeområdet.

Vi har et valg! Chancen ligger i langt højere grad i at opbygge helheden end i at kæmpe mod problemskaberen. Som alle arketypiske begreber har også aggressionen både mørke og lyse sider, som den røde farve har mørke og lyse nuancer. Det er vigtigt, at vi ved hjælp af meditation transformere den mørke karmoisinrøde farve til den klare røde for tapperhed og mod, og viljen til kærlighed. Heri ligger chancen for erkendelse, chancen for et bedre liv.




Tilbage til farverne

© www.sophiasrose.dk

louis vuitton outlet beats by dre cheap jordan 6 sport blue kate spade outlet louis vuitton outlet sport blue 3s kate spade outlet coach factory outlet retro jordans coach outlet cheap jordans louis vuitton outlet sport blue 3s louis vuitton outlet jordan 6 sport blue oakley sunglasses outlet jordan 11 concord jordan 3 sport blue Louis Vuitton Outlet sac louis vuitton legend blue 11s louis vuitton outlet Michael Kors Outlet Louis Vuitton Outlet coach outlet online louis vuitton outlet louis vuitton outlet cheap jordan shoes Retro Jordans For Sale louis vuitton outlet jordan 3 sport blue louis vuitton outlet history of jordan 6s history of jordan 6s foamposites black suede louis vuitton outlet michael kors outlet sport blue 6s coach outlet online louis vuitton outlet