Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print




FLODEN OG REBET

genfortalt af
af Ella Ostermann


Der var engang to lande. Det ene kaldtes Lyksalighedens land og flød med mælk og honning. Det andet lå i et goldt område og der var masser af strid og uro, og det kaldtes Sorgens land. En rivende hurtig, bred og farlig flod adskilte dem, og de mennesker der forsøgte at krydse floden fra Sorgens land mistede livet.

En dag kom der en mand til Sorgens land. Han besluttede sig for at forsøge at føre et reb fra den ene bred til den anden, fordi han elskede menneskene og gerne ville give dem mulighed for at komme over i Lyksalighedens land. Han tænkte, at hvis han mistede sit liv ved forsøget, så ville det ikke betyde noget, for så kunne andre bruge rebet til at komme sikkert over floden.

Han fastgjorde den ene ende af rebet til et træ, lavede en løkke i den anden ende og begyndte at svømme. Floden var meget bred og oprørt, og da han var halvvejs ovre, kom der nogle jægere ned på bredden i Sorgens land. De så skumsprøjtet og troede det var en stor fisk og sendte deres pile af sted mod sprøjtet, og han blev dødeligt såret.

Ikke desto mindre lykkedes det ham med sine allersidste kræfter at kaste løkken op om en træstub, før han sank ned i bølgerne.

Da folk så hvad der var sket, begyndte de at tilbede ham som en helt og sagde: "Han gjorde det for at redde os, og derfor bør vi ære og elske ham." Og dog, selv om de tilbad ham, var det ganske få der forsøgte at krydse floden. De andre sagde til sig selv: "Selv om rebet er der, og vi ikke kan drukne hvis vi holder fast i det, så er vandet meget koldt, floden er bred og brusende, og det er meget anstrengende at krydse den."

Og tiden gik og man glemte rebet, der blev dækket af ukrudt og filtret ind i nedfaldne grene fra gamle træer, så man næsten ikke kunne se, at der var et reb.

Men tilbedelsen af helten fortsatte, og man rejste monumenter og bygninger til minde om ham, folk sang smukke og smigrende sange om ham og bad til ham på grund af hans store kærlighed til dem.

Anden, tredje og fjerde generation blev født, og deres ledere, som var lærde mænd, prædikede om helten og det han havde gjort for at frelse dem, men de nævnte aldrig rebet over floden. Det var helt glemt!

På grund af påstandene om ham, undervisningen og talerne opstod der stor forvirring, og efterhånden var overtroen blevet så stærk, at det stort set var umuligt at kende forskel og ane sandheden bag tåbelighederne.

Der var megen diskussion. Folk skændtes og sloges, og de få der var i stand til at skelne sandheden blev forfulgt og hånet.

Sådan blev Sorgens land endnu mere sorgfuldt og uroligt end det var i forvejen.

Til sidst rejste en flok lærde mennesker sig op og råbte: "Hvorfor al denne strid og ballade? Vi skal da bare tilbede denne helt som en Gud, og tro at han døde for at redde andre! Når vi så selv dør rejser vi til Lyksalighedens land uden noget som helst besvær, for selv om vores legemer ikke kan flyde over floden mens vi er levende, så vil vores sjæle flyde over når vi er døde. Desuden var hans kærlighed, kraft og heltemodighed så stor, at alt hvad vi beder hans ånd om, det vil han helt sikkert gøre, hvis vi til gengæld bare sørger for at tilbede ham nok."

Da folk hørte det, blev de overvældet af glæde og dyngede æresbevisninger ud over deres lærere og sagde: "Deres visdom er stor, for de har vist os en let vej. Det er faktisk ret nemt at tilbede og at bede, og at spørge vores helt om han vil frelse os når vi dør, så lad os nu æde og drikke og være glade og få det bedste ud af vores ophold i Sorgens land.

Men imens så heltens ånd bedrøvet på sine brødre og søstre, mens han lyttede til deres bønner og andagter. Og han hviskede i deres ører: "Mine brødre I tager fejl, for jeg LEVEDE faktisk for at frelse jer, men desværre glemte I det reb jeg førte over floden mellem Sorgens land og Lyksalighedens land. Jeg kom for at give jer dette reb, der var ingen anden grund. Fordi jeg elsker jer, er min ånd hos jer, og jeg vil trøste og opmuntre jer i jeres modgang, men jeg kan ikke bære jer over floden, ligegyldigt hvor meget I beder og bønfalder."

Men selv om helten talte sådan til dem, lød deres andagter og bønner for højt til at de kunne høre åndens stille lille stemme - og derfor blev de i Sorgens land.



Tilbage til legender

© www.sophiasrose.dk

cheap jordans foamposites kate spade outlet Cheap louis vuitton lebron 12 louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet sport blue 3s louis vuitton outlet foamposites for sale lululemon yoga pants jordan 6 history of jordan jordan 3 sport blue louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet Lebron 12 michael kors outlet louis vuitton outlet kate spade diaper bag coach factory outlet Retro Jordans For Sale coach factory outlet online louis vuitton outlet louis vuitton outlet coach outlet online michael kors outlet sport blue 6s cheap jordans louis vuitton outlet cheap jordan shoes cheap jordan shoes louis vuitton outlet kate spade outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet concord 11s louis vuitton outlet