Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print



MÅNEFORMØRKELSE OG FORÅRSJÆVNDØGN I VÆDDERENS TEGN 2016

af Anne Sommer


Astrologisk set, sker der en masse her i marts måned. Der indtræffer tre vigtige begivenheder lige efter hinanden, solformørkelsen den 9. marts, og forårsjævndøgn, når Solen går ind i Vædderens tegn (Det astrologiske nytår) den 20. marts, og endelig fuldmånen i Vædderen, der sker onsdag, den 23. marts kl. 13.02.

Perioder med sol- og måneformørkelser er sædvanligvis tider af stor vigtighed for vores liv, og denne periode med to formørkelser lever bestemt op til dette ry. Den sidste solformørkelse var også en Sydlige Måneknude formørkelse, fordi den var meget tæt på det karmiske punkt, og vi bliver tilskyndet til at frigøre os fra gamle mønstre og overbevisninger, som har holdt os tilbage.

Mønstre og overbevisninger har været så indarbejdede, at vi ikke har set det klart før nu, men disse formørkelser rydder op i ”spindelvævet” i vor bevidsthed. Efterhånden som de gør deres arbejde, hjælper formørkelserne os med at blive bevidste om bestemte tankegange og selv-opfattelser, som ikke er sandheden om, hvem vi er, men som faktisk holder os tilbage fra at blive det bedste af, hvad vi kan blive.

Måneformørkelse
Måneformørkelsen vil give os mulighed for at foretage valg, der vil have stor indflydelse på, hvor vi går hen herfra i vores liv. Vi begyndte med et udfordrende Merkur-Saturn aspekt, som altid får os til tænke alvorligt over, hvor vi har bedraget os selv. Det vil ikke altid være behagelige indre diskussioner, men hvis vi skal foretage livs-udvidende beslutninger, er det af vital betydning, at vi opnår klarhed. Heldigvis danner Merkur også et afhjælpende aspekt med Pluto, der giver os magt til at fokusere vores sind og se sandheden mere klart.

Venus-Mars kvadraten gør, at det er bedst, at vi beholder vores tanker for os selv for øjeblikket, siden vi er på et skrøbeligt sted i vores udvikling, og det kan let ende med, at vi bliver skadet af andres barske meninger.

Merkur bliver imidlertid aktiv igen ved et positivt aspekt fra Jupiter og Ceres og fastholder vores sind. Dette aspekt repræsenterer potentialet for flere ekspansive og positive tanker, og det gør os på samme tid i stand til at dele vores tanker med andre på en omsorgsfuld måde. Vi skal dog ikke forvente, at andre altid vil se tingene på samme måde, som vi gør.

Jupiter og Pluto danner også en støttende trigon, som hjælper os med at have mere styr på vores liv og føle os mere optimistiske overfor vores muligheder for at foretage de ændringer, vi behøver. Siden Jupiter og Pluto er langsomtgående planeter, kan vi forvente, at denne energi vil være hos os et stykke tid. Dette aspekt gentages den 26. Juni, og vi kan så observere vores valg med perspektiv og se, hvordan tingene har udviklet sig.

Torsdag, den 17. marts er ”Merkur dag” – sendebudets planet vil kontakte både Chiron og dne Sydlige Måneknude, og den vil også fokusere på mønstre fra fortiden, som har holdt os fangne som gidsler, og som vi nu er parate til at give slip på. Chirons involvering hjælper os med at heale disse mønstre og gør os i stand til at bevæge os gennem livet med større tro og mod.

Forårsjævndøgn
Ved forårsjævndøgn, hvor Solen går ind i Vædderens tegn, kommer forårets første dag. Forårsjævndøgn er altid tid til forandring. Horoskopet for det minut, hvor forårsjævndøgn sker kaldes ”fødselshoroskopet” for den kommende sæson og repræsenterer nogle af de temaer, som vi vil bære med os i de næste tre måneder.

Jupiter – Pluto trigonen er vigtige spillere i horoskopet, og vi bliver hjulpet til at foretage vigtige ændringer i denne tid. Chiron og Sydlige Måneknude mødes og indikerer, at vi vil heale gamle mønstre af hjælpeløshed og magtesløshed.

Venus og Neptun er på linje den 20. marts. De er også vigtige spillere i jævndøgnshoroskopet, så vi kan observere, hvordan energierne virker. Den positive effekt af disse to planeter gør, at vi bliver mere forstående, mere åbenhjertige og mere i stand til at se relationer gennem vores ”sjæls øjne”.

På den anden side, må vi være omhyggelige med ikke at blive så idealistiske, at vi ikke kan se andre klart. Vi må ikke vende vor medfølelse til en undskyldning til at spille ofre eller reddere. Vi må forstå, at den sande mening med ubegrænset kærlighed, ikke er kærlighed, der gør os til en ”dørmåtte” eller martyr, men det er den kærlighed, der ved, at hver person har deres egen interne vejledningssamtale og deres egen usynlige support team. Hver person er holdt i kærlighed af universet, og vi må træde tilbage og have tillid til, at de vil vokse på deres egen måde.

Fuldmånen i Vædderens tegn
Når vi bevæger os ind i Vædderens tegn, tænker vi på ny begyndelse, en indstrømning af ny energi, som kan skabe noget nyt. Denne livsenergi har ligget latent i os hele vinteren, parat til at bryde frem til nyt liv. Vi er pionerer i det ukendte. Hvad er den nye rytme, som vi skal inkludere i os selv? Hvilke frø plantede vi ved efterårsjævndøgn, som nu er parate til at blomstre?


Tilbage til artikler