Meditation
Sknhed, Krlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmne
Myter og legender
Artikler
Links

Print




PERSEFONE PSKE OG PSKEHARE

af Ella Ostermann


Forrsjvndgn
Ved forrsjvndgn gr vi ind i Vdderens tegn, og et nyt ndeligt r begynder. Det er tid for at vlge det, som er nyttigt for en og fravlge det, der har udspillet sin rolle, og som blot hindrer en i at gre fremskridt. Forrsjvndgn er det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange. Det er det tidspunkt, hvor forrsgudinden, Persefone, vender tilbage til jorden.


Demeter og Persefone
Legenden fortller at Persefone er datter af Demeter, som i det gamle Grkenland blev tilbedt som Moder Jord.

En dag, da den smukke Persefone gr og plukker blomster p engen med sine tjenestepiger, bner jorden sig pludselig. Op af jorden dukker ddsrigets konge, Hades. Han bortfrer Persefone til sit rige i underverdenen, hvor han gr hende til sin dronning.

Demeter bliver meget ulykkelig, og derefter rasende. Fuld af sorg begynder hun at sge efter sin forsvundne datter. Hun leder alle vegne. Opfyldt af afmagt og sorg beslutter hun, at intet skal gro p jorden, fr Persefone kommer tilbage.

Hun kan ikke finde sin datter og henvender sig til sidst til sin bror, Zeus, p Olympen og beder ham om hjlp. Zeus kan se alt, og han ser, at Persefone er hos Hades i underverdenen. Han beordrer Hades til at stte Persefone fri. Hades accepterer tilsyneladende, men ikke helt. Han giver Persefone et granatble, som hun spiser. Derved fr hun nogle fr fra underverdenen i sig og er alts ikke helt fri af den.

Persefone bliver derfor ndt til at tilbringe halvdelen af ret i underverdenen (fra efterrs jvndgn til forrsjvndgn) og den anden halvdel p jorden. Det m Demeter acceptere, men i den periode, hvor Persefone er i underverdenen srger Demeter s meget, at intet kan gro.

Ved forrsjvndgn, nr Persefone vender tilbage, er Demeter s lykkelig over at blive forenet med sin datter, at hun viser sin glde ved at lade alle forrets velsignelser pible op. Det er ogs grunden til at Persefone kaldes forrets gudinde.

NB: Samme legende fortlles i den romerske mytologi, men her hedder Persefone Proserpina, Demeter Ceres og Hades Pluto.


Pskehare og pskeg
Eostre er det germanske navn for forrsgudinden. Det engelske er Ostara, og man mener at bde den tyske betegnelse for pske, Oster, og den engelske, Easter, stammer fra hendes navn.

Om forrsgudinden Ostara fortlles, at hun et r kom lidt for sent med forret. Da hun kom fandt hun en lille fugl, der var ved at d af kulde. Hun tog sig af den, men dens ene vinge var s skadet af frosten, at fuglen ikke kunne flyve. Derfor forvandlede hun den til en hare, som hun kaldte Lepus.

Hun gav Lepus evnen til at lbe strkt, sdan at den kunne lbe fra jgerne, men da den havde vret en fugl, gav hun den desuden evnen til at lgge g i alle regnbuens farver.

Desvrre for Lepus var den hende utro, og hun blev s vred, at hun kastede den op p himlen, hvor den blev til stjernebilledet, Lepus eller Haren, som findes lige under stjernebilledet, Jgeren.

Senere tilgav Ostara Lepus og gav den lov til at vende tilbage en gang om ret, men kun for at give sine g til de brn, der fejrede psken p det tidspunkt, hvor livet genopstr.

Og det er grunden til, at pskeharen hvert r kommer med g til alle brn.......



Link til:

Asteroiderne - broen til Vandbrerens tidsalder

Asteroider og feminine energier

Pallas Athene - asteroide og gudinde

Vesta - asteroide og gudinde 1


Vesta - asteroide og gudinde 2


Ceres i astrologisk perspektiv

Pallas Athene i astrologisk perspektiv

Juno i astrologisk perspektiv


Pallas Athene

Pandoras ske


Tilbage