Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print


Billede af Patricia Ballentine

Fuldmånemeditation i Vædderens tegn.

Nøgleordet for sjælens arbejde i Vædderens tegn er:

"Jeg træder frem,
og fra sindets plan hersker jeg."

Mange mennesker over hele verden mediterer i dagene omkring fuldmåne.

Mediter sammen med dem!

Brug mellem et kvarter og en halv time af din tid.

I Vædderens tegn er formålet at genoplive viljen til at leve og viljen til det gode.

I Vædderens tegn er en stærk kraft til rådighed. Vi ser den i naturens genopstandelse/
genoplivelse. Denne kraft giver os mulighed for at starte på en frisk. Som Herkules skal vi kontrollere sindets aktivitet - tankerne. I Vædderen fødes det nye både i naturen og den psykologiske verden.

Kraften findes i hvert eneste menneske i form af en indre flamme, en elektrisk og usynlig skabende flamme - Livets Flamme, som giver liv til celler og atomer i krop, følelseslegeme og mentallegeme. Men Livets Flamme brænder ikke klart, hvis man har følelser af frygt, had, jalousi, misundelse etc. Det kan føre til fysiske problemer, sygdom og utilpashed.

Genopstandelse eller genoplivelse, som den vi ser i naturen, skal blive en bevidst anvendt teknik hos mennesket. Det skal gradvist befri sig for fysiske laster og drifter. Derefter fra blændværk: selvmedlidenhed, jalousi, frygt, grådighed etc og fra illusioner: forfængelighed, stolthed, separatisme og selviskhed.

Mediter på denne tekst:



Kærlighed får dig til at vokse - had gør dig mindre.
Glæde folder dig ud - frygt indskrænker dig.
Gavmildhed udvider dig - nærighed 'fængsler' dig.



Slut af med højt, eller inden i dig selv, at sige Den store invokation


Link til:
Daglig meditation i Vædderens tegn
Herkules i Vædderens tegn

Tilbage til fuldmånemeditation