Meditation
Skønhed, Kærlighed og Visdom


Home
Meditation
Fuldmåne
Myter og legender
Artikler
Links

Print





VOR FRUE

DEN SORTE MADONNA I JASNA GORA

Det er moderen, der handler om i klostret på Jasna Gora, som betyder ”Den lysende høj”.

Klostret ligger i Czestochowa i det sydlige Polen. Man kan ikke undgå at se det, når man nærmer sig byen, for det ligger på en bakke 300 meter over byen.


Jeg vil her fortælle en af historierne om det magiske maleri i kapellet på Jasna Gora af Maria, Vor Frue til Czestochowa:

Træskæreren og maleren Lukas fra Rogi fik til opgave at reparere maleriet, efter at det var blevet ødelagt af en bande hussiter fra Bøhmen i 1430. De havde hugget det is stykker med deres sværd og smidt det på jorden. Paulinermunkene, som var og stadig er maleriets vogtere, fik bragt det ødelagte billede til kongen i Krakow, som indkaldte den ene store kunstner efter den anden til at reparere billedet, men malingen blev ved med at løbe af.

Men en dag var det Lukas fra Rogi, der ventede på foretræde for kongen. Alle kiggede forundret på den fattigt klædte ældre mand med de store hænder, men da han havde en anbefaling med fra kongens niece, blev han ført til kongen.

Kongen spurgte om Lukas kunne reparere maleriet, og Lukas svarede ærligt, at det vidste han ikke. Kongen spurgte, hvad han skulle have for sit arbejde, og Lukas svarede: Ikke noget.

Kongen så forundret på ham, for alle de andre kunstnere havde forlangt guld og grønne skove for deres arbejde. Han lovede at Lukas ville blive rigeligt betalt, hvis han kunne restaurere billedet.

Lukas fik en medhjælper. Det var en dreng, der skulle sørge for alt hvad han havde brug for.

Lukas blev ført hen til værelset, hvor det ødelagte billede befandt sig. Han følte et stik af smerte i hjertet, da han så det skamferede billede og faldt ned på sine knæ og bøjede hovedet.

Han kunne ikke se, hvordan han skulle reparere den ødelagte ikon, selv om han havde malet masser af ikoner og skåret hellige figurer ud af træ og kendte til mange metoder.

Lukas var selv engang en af de kendte malere, der tog sit arbejde for kirken godt betalt, men det havde kostet ham hans familieliv. Han havde ikke lyttet til sin højt elskede kone, da hun bad ham om at arbejde mindre, og kort tid efter blev hun syg og døde. Han var meget ulykkelig og kunne ikke tage sig af sine børn, og derfor giftede han sig kort efter med en yngre kvinde. Det gik ikke godt. Hun bedrog ham, og han smed hende ud. Det gik ned ad bakke for ham, hans arbejde lykkedes ikke mere, og han blev fattig og ugleset i byen.

Hans datter tog til byen og blev prostitueret, og hans sønner drog med ham i krig, hvor han kæmpede på hussiternes side. Den ene blev dræbt, og den anden invalid. Han og den invalide søn vendte tilbage til landsbyen, hvor man råbte og kastede sten efter dem, ja en flok unge forsøgte endog at brænde deres hus af.

De kunne dårligt få mad på bordet, og sønnen var meget utilfreds og vred på sin far.

En dag kørte en flot vogn op foran det lille hus. Ud trådte en ung smuk kvinde, der præsenterede sig som Hertuginden af Niemodlin. Hun kom indenfor i det mørke, snavsede hus.

Hun fortalte, at hun havde set et billede af den hellige Elisabeth, som Lukas engang havde restaureret og mente, at han kunne restaurere billedet af Guds moder, Maria.

Lukas fortalte, at det var længe siden, han havde malet noget som helst, men sagde til sidst ja.

Og nu lå han på knæ foran det kostbare billede, som han flere gange havde været på pilgrimsrejse til.

Han anede ikke hvad han skulle gøre! Han bad drengen hente materialer, så han kunne blande de farver, som han engang havde været så berømt for.

Han forsøgte sig i flere dage i kanten af billedet, men der skete det, han havde hørt om: Farverne løb ud. De ville ikke binde til kanvasset.

Ind imellem kom biskoppen og så til hans arbejde, og hver gang sagde han, at Lukas skulle bede til Maria, så ville hun fortælle, hvad han skulle gøre.

Lukas kunne ikke få sig selv til at bede, fordi han huskede alt det forkerte, han havde gjort. Men da han havde prøvet alt og intet var lykkedes, kom biskoppen. Igen foreslog han ham at bede om hjælp. Lukas overgav sig.

Biskoppen fortalte, at Maria hjalp enhver, der bad til hende af et oprigtigt hjerte. Hun ville hjælpe ham, hvis det var meningen, at maleriet skulle tilbage på sin plads over alteret i kapellet på Jasna Gora.

Lukas bad drengen om at hente nogle remedier til sig. Så bad han om ikke at blive forstyrret de næste tre dage.

Lukas var ligeglad med om han fik æren af at have restaureret billedet. Han var gammel og træt, men han ville udføre arbejdet, hvis Maria ville det.

Han bad og bad og så ind i de skrå mandeløjne.

Pludselig vidste han det.

Han satte et nyt stykke kanvas op på staffeliet ved siden af billedet og gik i gang. Han skitserede billedet helt nøjagtigt på det nye kanvas. Han blandede farver og malede. Han glemte tiden. Faldt omkuld og i søvn. Vågnede op og malede. Der eksisterede ikke andet end maleriet og ham.

Han hørte stemmer udenfor døren, men registrerede dem ikke. Han var så opslugt af sit arbejde. På tredjedagen manglede han kun ansigtet med den lille mund og de skrå mandelformede øjne. Barnets ansigt havde været helt ødelagt, så det havde han selv kunnet skabe, men Marias ansigt skulle være præcis som det var på det oprindelige maleri.

Billedet var færdigt!

Det var lykkedes. Når han trådte et skridt tilbage, så han to helt ens billeder af Maria med sin søn Kristus. Men der manglede noget! Han greb sin pensel og malede arrene på den højre kind, hvor sværdene havde skamferet ansigtet.

Opgaven var løst. Maria havde ladet ham genskabe billedet, og nu skulle det blot klæbes oven på det oprindelige billede.

Det var blevet aften. Udenfor var der blevet stille. Han havde end ikke ladet drengen komme ind i værelset den dag og havde levet af nogle tørre humpler brød og lidt vand.

Han tog det nye kanvas og lagde det forsigtigt oven på det gamle maleri. Så klæbede han det forsigtigt fast.

Der var ingen forskel at se. Maria så stadig på ham, ligegyldigt hvor han placerede sig i rummet.

Han faldt på knæ og takkede Maria for at have ladet ham genskabe billedet.

Det var blevet mørkt. Han pakkede sine få ting og listede ud af en lille dør, som drengen havde vist ham.

Tilbage i værelset stod den genskabte maleri.

Ikonen vendte tilbage til kapellet. I over 600 år har Vor Frue til Jasna Gora ledet mennesker på vej gennem livet, og det vil hun blive ved med.


Polens dronning
Vor Frue til Jasna Gora er Polens Dronning og skytshelgen. Titlen som dronning fik hun, da Jasna Gora i 1655 modstod et angreb fra en kæmpemæssig svensk hær, efter at svenskerne havde indtaget næsten hele Polen. Men da det rygtedes, at Jasna Gora ikke var blevet indtaget, gjorde andre polske byer oprør, og svenskerne blev slået.

Hun havde en helt særlig betydning for den tidligere pave Johannes Paul, som var overbevist om, at hun ville komme til at spille en stor rolle i integrationen mellem Øst- og Vesteuropa. Han betroede den katolske kirke og verden i det tredje årtusind i Marias hænder. Han mente at alt fra Gud til menneske, og fra menneske til Gud går gennem Maria. Før han blev pave var han ærkebiskop i Krakow, som ligger kun 100 km fra Czestochowa. Hun var hans vejleder, og han besøgte også tit Jasna Gora efter at han var blevet pave i Rom.

Vor Frue svarer, hvis man beder til hende. Hun viser vejen, hvis man dedikerer sig til at tjene hende fuldt og helt. Det gjorde Johannes Paul II, som havde valgsproget, TOTUS TUUS, som betyder ”Helt og aldeles din”. Han kæmpede også for at få et ”M” for Maria i sit våbenskjoldselv om mange i Rom var imod det… og han vandt.



Link til:

Den sorte Madonna vender tilbage

Moderskab

En ny feminin bevidsthed

Feminin eller maskulin eller begge dele

Maria Magdalene

Martha og Maria

Tilbage