Vælg en side

Den ideelle føde for os

Skrevet af Ella Ostermann

Den ideelle føde for os

Den store danske visdomslærer Martinus giver os nogle meget interessante oplysninger om og klare grunde til, at vi skal blive vegetarer. Han giver nogle gode begrundelser for, hvorfor planteføde er bedre end animalsk føde for mennesker i det hele taget, men især for dem der arbejder med sig selv og forsøger at blive mindre selvcentrerede og dermed mere uselviske.

Martinus taler om vores mikrounivers, som er alle de små liv, der udgør vores legeme, og i den forbindelse taler han om den animalske og den vegetariske fordøjelse. Han deler vores føde op i A-livsenheder, som er animalsk føde, og B-livsenheder, som er vegetarisk føde. A-livsenhederne kan ifølge Martinus ikke optages direkte i vores organisme, fordi de først ’skal slås ihjel’. Problemet er, at deres vibration er ’for stærk for den menneskelige organisme’, altså, at vi ikke umiddelbart kan fordøje og anvende livskraften, der er i dem. Derimod er den vegetariske fødes vibrationstilstand tilpasset den menneskelige organismes egen vibration.

A-livsenhederne er altså animalsk føde, og da mennesket har udviklet sig fra dyr til menneske og dermed nået en anden vibrationstilstand, er dets organisme ikke mere bygget til at klare den meget kraftige vibrationstilstand i animalsk føde. Mennesket er ’vokset fra rovdyrets trin’. Men Martinus siger også, at selv om den animalske føde er den naturlige føde for rovdyret, så skal rovdyret også, ligesom mennesket udføre ’drab og lemlæstelse af A-livsenhederne’, før de livgivende B-livsenheder kan frigøres og optages i dets organisme.

Mennesket er derfor nødt til at udløse et større kraftoverskud end rovdyret for at fordøje kød, og det fører til en permanent overanstrengelse og overbelastning af dets organisme. Ifølge Martinus er det denne overbelastning, der ligger til grund for alle organiske sygdomme.

Men det er også vigtigt at have med, at de fleste af os i følge Martinus endnu ikke er klar til udelukkende at indtage vegetarisk føde, dertil er der stadig for meget ’rovdyr’ i os. Vores fordøjelsessystem er endnu baseret på, at det skal ’transportere en vis mængde affald’, og derfor vil en pludselig overgang til helt og aldeles at leve totalt vegetarisk, og i sidste ende udelukkende af frugtkød, være et overgreb og brud på naturens love.

MEN Martinus gør det helt klart, at hvis man går over til vegetarisk føde, så vil den type føde under alle omstændigheder i alle sine former nedsætte sygdomsprocenten og skabe et mere kraftfuldt og sundt legeme. At spise vegetarisk vil give mere velvære, og det ikke kun fordi man føler sig psykisk bedre tilpas, men fordi organismen også reelt får det bedre og ikke konstant er på overarbejde.

B-livsenheder får liv – A-livsenheder dør!

B-livsenhederne får i modsætning til A-livsenhederne liv ved at blive optaget i en organisme. Menneskets organisme skal bruge B-livsenhederne. Når vi spiser kød, så skal de alt for modstandsdygtige A-livsenheder dræbes, for at B-livsenhederne kan frigøres og optages i den menneskelige organisme. Med Martinus’ ord skal A-livsenhederne, som er ’ligrester eller stinkende produkter’, føres ud af organismen som afføring. Den animalske føde er derfor en indirekte kilde til de livgivende B-livsenheder, og det er helt klart en langt besværligere proces for den menneskelige organisme at indtage dyrisk føde. Rovdyrene er gearede til denne proces, men skal som tidligere nævnt også ’dræbe’ for at få de livgivende B-livsenheder ud. Det er derfor logisk, at jo længere frem i udviklingen et væsen når, jo mere krævende bliver det for dets organisme at indtage A-livsenheder og udvinde B-livsenhederne. Vi mennesker kan dog lette fordøjelsesprocessen ved at koge eller stege den animalske føde. På den måde dræbes, igen ifølge Martinus, A-livsenhederne, så B-livsenhederne kan frigøres.

Målet med menneskets udvikling er at nå en tilstand, hvor det mere og mere indtager B-livsenhederne direkte. Disse findes i deres fineste form i fuldmodne spiselige frugter som æbler, pærer, blommer, vindruer, bananer, meloner, bær og mange andre frugter med kød omkring kernen. Det er den sande råkost.

De er ifølge Martinus ’livets egen servering af ”dagligt brød” for de væsener, der skal opfylde kærlighedens store bud……’

Men for de fleste af os er det endnu ikke klogt udelukkende at spise fuldmodne spiselige frugter, da vores organisme endnu ikke er moden til det, men det er klogt gradvist at erstatte animalsk føde med vegetarisk føde.

Baseret på Martinus: Det evige verdensbillede, bog 5