Følelsernes blændværk
Vi mennesker består af langt mere end det fysiske legeme, som vi identificerer os med, når vi siger, jeg har ondt her eller der, jeg er træt, jeg er så og så gammel. Det er det fysiske legeme vi ser og bedømmer hinanden på.
Men vi er langt mere end det. Vi er også tanker og følelser, og udtrykker vi gennem den fysiske form. Det vil sige, at de præger den, og at negative tanker, sorg eller glæde samt alle andre tanker og følelser er med til at skabe det fysiske menneske, andre ser og reagerer på.
For langt de fleste er følelserne dem, der påvirker os mest, fordi vi hele tiden ønsker os noget. Det kan være ting, at blive bekræftet og set, at opnå et eller andet stort, at blive rig, at tjene andre, at blive noget andet end vi er. Alle disse er dele af et stort blændværk, som vi alle går rundt i, og som kan beskrives som en tåge af forskellig tæthed. Denne tåge antager forskellige former, alt efter hvad vi ønsker os. Og hvis vi vil blive fuldkomne og hele mennesker, skal vi sprede denne tåge, så vi kan gå igennem den og komme ud i lyset på den anden side.
Lyset er de klare tanker, som er uselviske og kun optaget af det gode for alle, hvorimod alle de tanker, som vedrører os selv og vores egen tilfredsstillelse af begær og ønsker, blot er med til at gøre tågen vi går i tættere.
Materialismens blændværk
Materialismens blændværk er meget dominerende i vores verden. De fleste mennesker er optaget af at eje deres bolig (et forvrænget udtryk af at være herre i eget hus?), penge og materielle goder. Humlen ved alle blændværk er, at når de tilfredsstilles, giver de kun en kortvarig lykkefølelse, hvorefter man begynder at ønske sig noget andet. I disse år oplever vi i den vestlige verden en opbremsning af forbruget. Tvunget af den omfattende globale og lokale krise begynder vi at indse, at vi ikke behøver alle de ting, at de ikke gør os lykkelige, men faktisk ofte giver problemer. Det er ikke med vores gode vilje, at vi ændrer synspunkt. Det er udelukkende, fordi vi efterhånden har omgivet os med så mange ting og troet, at vi kunne eje jord og huse og har drevet det for vidt, at vi måtte stoppes i form af en kollektiv krise, så vi kan samle os i et spændingspunkt, blive klogere og komme ud på den anden side af krisen med en ny bevidsthed om værdier. Mange oplever da også, at de er lige så glade og tilfredse uden at måtte have alle mulige ting. Det enkle liv bliver moderne og en trend.
Hengivenhedens blændværk
Hengivenhedens blændværk er også meget udbredt og har mange ansigter. Man kan nære hengivenhed over for en lærer, en sag, en trosretning, en pligt, et ansvar eller en person. Når man nærer hengivenhed for et eller andet indsnævres ens udsyn, og man bliver ude af stand til at tingene i det rette perspektiv. Tågen omkring en bliver meget tæt, og det eneste det handler om, er at få tilfredsstillet ens følelsesmæssige hengivenhed ved at den bliver set, accepteret og værdsat.
Blændværket om modsætningernes par
Det tredje blændværk kan man kalde blændværket om modsætningernes par. Så længe vi er i vores følelsers vold, vil vi veksle mellem følelsesmæssige modsætninger. Vi vil opleve stor henrykkelse for derefter at blive deprimerede. Vi vil føle lykke for derefter at føle tomhed, eller føle stor glæde for derefter at blive kede af det. Alle disse svingninger skyldes, at følelser betyder rigtig meget for os, og at vi derfor identificerer os med det, vi synes giver os glæde og bliver ulykkelige, når det ikke lykkes for os eller vi føler, at det der giver os lykke bliver taget fra os.
Blændværket om vejen ind i lyset
Så skulle man tro, at når vi bestræber os på at være gode mennesker og at gøre godt, så forsvandt alle blændværk – den tætte tåge. Men der findes endnu et blændværk, og det er blændværket om vejen ind i lyset, vejen til at blive et uselvisk menneske. Når mennesket endelig gennem sin egen ihærdige og vedholdende indsats er kommet gennem ovennævnte tåger, står det foran en ny tåge bestående af ønsket om at tjene menneskeheden, så alle kan se, beundre og værdsætte, ikke kun det mennesket gør, men mennesket selv. Det har store ambitioner på egne vegne, godt blandet op med et reelt ønske om at gøre godt for alle, og det kan være parat til at ofre sig fuldt og helt for en sag og glemme, at det netop handler om at skabe en stor og stærk personlighed, som med sine tanker kan styre gennem alle disse tåger, for siden frivilligt at ofre sig på sjælens alter. Personligheden er blevet til ’tærskelens vogter’, som er en samling af de sidste og stærkeste personlige egenskaber, som mennesket skal slippe for at blive fuldt og helt sjælsbevidst.