Personlighedens vej
Personligheden
Mange mennesker i verden kæmper for at blive store og stærke personligheder. Andre er blevet det, og de kæmper nu for at blive sjælsbevidste, hvilket vil sige totalt uselviske og identificerede med deres sjæl. De, hvis bevidsthed har denne identifikation arbejder på at identificere sig med det allerindereste Selv, også kaldet Faderen eller Monaden.
Inden jeg går over til at beskrive personligheden og dens karakteristika, vil jeg kort beskrive de to veje, det er nødvendigt at gå for at blive sjælsbevidst og dermed identificeret med sjælen. Når disse to veje er blevet til en syntese, kan man fortsætte ad den højere vej, der fører til det allerinderste selv, Monaden eller Faderens hus.
Mystikervejen, som er hjertets og kærlighedens vej, er den som blandt andre Krishna, Milarepa, Lao Tse og Frans af Assisi gik, og den okkulte vej, sindets vej, er den, som blandt andre Sankaracharya, Paulus og Mester Eckehart gik. Buddha og Kristus havde gået begge veje.
Begge veje er svære at gå, og alle mennesker skal gå dem begge. Alle mystikere, som går kærlighedens vej, skal blive okkultister og gå sindets vej. Derefter bliver de igen mystikere, så okkultister igen indtil disse to veje er forenet, og mennesket er blevet en totalt uselvisk personlighed = sjæl.
Vejen ind i lys og kærlighed handler om tjeneste, om af egen fri vilje at give slip på det, man er knyttet til. Det er ikke let, når man endelig har fået samling på krop, følelser og tanker og skabt en personlighed, for det har krævet så meget. Spirituelle mennesker ser tit personligheden som noget, der skal smides væk, fordi den er i vejen for deres åndelige udvikling, men det forholder sig stik modsat, for det er i virkeligheden vigtigt, at personligheden er stor og stærk. Først da kan den, på grund af den tiltagende indstrømning af sjælslys, frivilligt ofre de egenskaber, som indtil da har tjent den, gjort den stolt og givet den glæde, fordi den kan se, at det giver ægte glæde og mening at give afkald på dem. Den kan kun gøre det, hvis den er mæt af at være magtfuld og betydningsfuld. Det er denne udvikling, som myten om Herkules viser os.
Før den stærke personlighed begynder at slippe sine afhængigheder, er der 9, der er særligt dominerende og som bidrager til dens styrke. Blandt dem er tre knyttet til det fysiske liv: sex, et behageligt liv og penge. Vi ser rundt om i verden masser af mennesker, for hvem det vigtigste er netop disse tre. Sex er en forudsætning for videreførelsen af menneskeheden, men vi lever i en tid, hvor sex er blevet meget andet og måske har fået en for stor plads i menneskers liv? Så snart en af de 9 afhængigheder får for stor betydning, er det på tide at slippe den, men det er også et faktum, at man ikke kan slippe noget, man ikke er mæt af eller færdig med. Der må være mange mennesker i inkarnation, som har haft liv, hvor de ikke har fået sex nok og derfor i dette søger tilfredsstillelse i ekstreme former for sex. Langt de fleste mennesker har et ønske om at have de nødvendige penge, en god bolig og et arbejde, og globalt set opnår mange millioner mennesker årligt disse goder.
Ud over disse tre ting, som relaterer til det fysiske liv, er der tre følelsesmæssige: frygt, begær og had. Hvis vi ser os om i verden og os selv, kan vi ikke undgå at se, at disse tre spiller en kæmpestor rolle. De udgør en barriere, men er nødvendige på en del af udviklingsvejen. De er med til at skabe den stærke personlighed på den del af udviklingsvejen, hvor mennesket oplever sig som centrum i universet. Man kan ikke frigøre sig fra disse tre, før man erkender og er bevidst om, at man har frygt, at man begærer magt og ting, at man hader dem og det, der står i vejen for en.
De tre mentale egenskaber, som hører til en stærk personlighed, er stolthed, separatisme og grusomhed. Vi skal lære at være stolte af det, vi har opnået, vi må nødvendigvis adskille os fra andre for at kunne opnå det vi vil for os selv, og vi kan være grusomme for at beskytte det, som vi anser for vores, og som vi har kæmpet hårdt for at opnå.
Alt i alt er konklusionen, at personligheden er yderst vigtig for alle mennesker. Det er grunden til, at dem, der er nået til bevidst at vælge at give slip på de ting, der karakteriserer personligheden, kan og skal se på andre mennesker gennem neutrale briller, for det kan jo være, at de andre er i et liv, hvor de fx skal lære at adskille sig fra andre; eller de skal lære at opnå stor magt og erfare tomheden ved den; eller de tjener mange penge og vil ikke dele, hvorfor de kommer til at optræde grusomt.
Først når vi mennesker er ved at være mætte af disse ni, begynder vi at høre og lytte til samvittighedens lille stemme, som indtil da har været overdøvet af koret af ’jeg vil have’ stemmer. Samvittighedens stemme kan først for alvor høres, når den stærke personlighed er skabt. Først da kan man begynde at gøre sig fri af de 9 afhængigheder og for alvor arbejde på at udvikle sjælsegenskaberne, som i modsætning til personlighedsegenskaberne er totalt uselviske og ikke har det lille selvoptagede selv som centrum.