Tilgivelse
Hvorfor skal vi tilgive?
Set i det store perspektiv lever vi i et system af til-givelse. Solen gav og giver sit liv for at vi kan leve, planeten giver af sig selv for at vi kan leve, og inden i os giver sjælen af sig selv, for at vi kan udvikle os og ’give til’ andre mennesker og andre levende væsner. Det vil sige at solen, planeten og vores sjæl af egen fri vilje ’giver til’. Vi kender ikke de store væsners mål, men vi ved, at vores mål er at blive mennesker, der giver til andre uden at kræve noget igen.
Tilgivelse og tænkeevnen
Sand tilgivelse forudsætter forståelse. Når man forstår, kan negative ting mellem mennesker opløses og forsvinde. Tidligere gik kirken ind som mellemmand, og man kunne blive tilgivet ved at give til kirken eller tænde lys, men i takt med at flere og flere mennesker blev selvstændigt tænkende, forstod de, at det i virkeligheden kræver et reelt offer at tilgive, og at man ikke blev befriet for sin dårlige samvittighed uden reelt at tilgive. Og så kan det være godt at tænke på solens, planetens og sjælens offer. Lige som de af egen fri vilje ofrer sig for/giver til os for at vi kan udvikle os, skal vi af egen fri vilje give til andre.
Ved ikke at tilgive skader man sig selv mere, end man skader den, man ikke tilgiver.
Hvad kræver tilgivelse?
Hvis man ser sig selv som adskilt fra andre, er det langt sværere at tilgive, end hvis man erkender at vi alle er ét, at vi alle er en del af det sammen væsen. Vi er så heldige, at vi lever i en tid, hvor billeder af vores planet set fra rummet beviser at vi er ét.
Tilgivelse kræver, at man ofrer noget af sig selv – af sine blændværk – som fx stolthed, foragt, vrede, frygt for at blive afvist etc. Hvis man først har tilgivet en gang og oplevet lettelsen og glæden ved sand tilgivelse, er man på vej hen imod engang at blive i stand til at give sig ’selv’ for andres skyld. Man har meldt sig ind på ’tilgivelsesfrekvensen’ og bliver efterhånden en naturlig del af livets eget åndedrag, fordi man arbejder med den største kærlighedsenergi i universet – tilgivelse.
Hvad får man ud af at tilgive?
Tilgivelse fører til rette relationer i en selv og til andre mennesker, grupper eller nationer.
Tilgivelse skaber gode forhold og udviklingsmuligheder for alle de levende væsner, der er involveret i en form, om det er mennesker, grupper eller nationer.
Tilgivelse fører til healing på det psykiske plan, fordi mange usynlige, men indflydelsesrige forhold i et menneske og mellem mennesker justeres.
Efterhånden som man bliver bedre til at tilgive, oplever man sig mindre adskilt fra sin sjæl og dermed fra andre. Det er et faktum, at så længe det udelukkende drejer sig om at tilfredsstille sine egne personlige behov, er det svært at give til andre. Først når man, tilskyndet af en påtrængende og tvingende indre drivkraft, begynder at gå ad lysets vej mod uselviskhed, fordi man erkender, at man ikke blev lykkelig af at få tilfredsstillet sine egocentrerede personlige behov, begynder man for alvor at øve sig i at tilgive, at give til, at elske.
Separatisme og tilgivelse
Når vi siger ’jeg’ eller ’Danmark’, forudsætter vi at der er en anden, som er forskellig og adskilt fra os. Når vi betragter noget som ’mit’ er vi separatistiske og lever ikke efter universets kærlighedslov, fordi separatisme fører til frygt for at miste. Frygt er en af menneskets værste svøber, fordi den enten paralyserer os eller får os til at handle overilet. Frygt fører til sammentrækning og modvirker udvikling.
Hvis vi dybt inde i os selv ved, at vi vil gå ad lysets, kærlighedens og tilgivelsens vej, skal vi øve os i at slippe frygten og gå ad denne vej, hvad der end sker. Vi høster som vi sår, og går vi ad lysets vej væk fra vores selviske fokus, vil vi altid have den energi, de muligheder og den økonomi, der er nødvendig for at vi kan give til andre og os selv.
I virkeligheden er tilgivelse i al sin enkelhed, at vi stræber efter at leve i overensstemmelse med den største lov på denne planet og i dette solsystem – kærlighedsloven.