Vælg en side

Flammen i hjertet

Skrevet af Ella Ostermann

Flammen i hjertet

Man kan sammenligne et menneske med et stearinlys. Ligesom flammen fortærer stearinen og bliver større, sådan vokser også flammen i hjertet, når egoisme, selviskhed, forfængelighed og besiddertrang bliver mindre og forsvinder. Til sidst er der kun flammen i hjertet tilbage.

Dybt inde i et menneskets hjerte er livsgnisten, den orangeblå flamme! Det vil sige, at hjertet ikke bare er det fysiske hjerte, der pumper blod rundt i det fysiske legeme. Hjertet er den tolvbladede gyldne lotus hvor

– motivet til vores liv befinder sig
– den rene bevidsthed er
– linket mellem mennesket og kosmos,

og midt i denne lotus befinder livsgnisten, som bliver til en flamme, efterhånden som vi udvikler os og bliver mere uselviske.

Hjertet er det livgivende center på alle planer, og efterhånden som de tolv kronblade åbner sig, strømmer der stadigt mere liv, kærlighed og lys igennem mennesket til andre levende væsner. Det bliver mere medfølende og i stand til at udtrykke skønhed, hjertekvaliteter og modige handlinger.

Menneskene har længe fokuseret på sindets udvikling, hvilket har været absolut nødvendigt, men nu må fokus flyttes til udvikling af hjertet. I den kommende tidsalder vil der være fokus på udvikling af både sind og hjerte samt balancen mellem dem. Hjertekvaliteterne/-dyderne skal udvikles, så de kan lede sindet og præge det, så mennesket fokuserer på det, der vil føre til et bedre liv for alle mennesker og dermed også for dyr, planter og mineraler, kort sagt de fire riger, hvis udvikling menneskene har ansvar for.

Mange mennesker er på et punkt, hvor de godt inderst inde ved, når de gør noget, der ikke er i overensstemmelse med deres hjerte, og på et tidspunkt vil de vælge at udvikle den tolvbladede gyldne lotus’ kronblade, de 12 dyder eller sjælskvaliteter. Det vil føre til kriser, men den indre tilskyndelse vil være så stor, at de bliver nødt til at følge den, hvis ikke de skal fortsætte med at leve et liv styret af personlighedens egoistiske begær. Et selvoptaget liv fører til at den indre flamme i hjertet langsomt slukkes, og et liv uden flammen i hjertet er ikke noget liv.

Gruppekærlighed

Er at leve et liv, hvor man ikke kun tænker på sig selv. Man udvikler ansvarsfølelse, lærer at samarbejde og forsøger ikke at skade andre.

Gruppekærlighed betyder at man lærer at samarbejde, og at man arbejder på at udvikle uselviskhed, harmløshed, ret tale, ansvarlighed og at kunne fornemme, når der er brug for hjælp og støtte, samt ikke mindst evnen til at sætte sine egne meninger, ønsker og behov til side for gruppens behov..

Denne gruppe kan være familien eller en anden større eller mindre gruppe. Så længe man ikke er begyndt at udvikle denne kvalitet, tager man ikke hensyn til andre end sig selv og er stadig fanget i følelser som jalousi, misundelse og hævn. De forsvinder efterhånden, som gruppekærligheden udvikles, og kærligheden til næsten vinder over egoismen.

Ingen kan tvinge et menneske til at udvikle gruppekærlighed. Tilskyndelsen til at udvikle denne kvalitet kan kun komme inde fra mennesket selv.

Ydmyghed

Er at kende sin plads på udviklingsvejen.

Man ser realistisk på sig selv og er bevidst om, at der er mange, som er meget længere på udviklingsvejen og mange, som ikke er nået så langt som en selv. Man beundrer dem, der er længere uden at være misundelig, man lægger mærke til, hvad det er de kan og gør og stræber efter at gøre det samme, og man føler ansvar for dem, der ikke er så langt. Man har ikke brug for ros, for man ser ærligt på sine ressourcer og evner og accepterer dem og ved, at der er meget, man kan gøre bedre.

Tjeneste

Tjeneste er en udstråling fra sjælen. Tjeneste renser, giver glæde, oplyser og inspirerer. Tjeneste får mennesker, som ’den tjenende’ kommer i kontakt med, til at stræbe efter at blive bedre.

Tjeneste er handlinger, følelser, tanker og planer, som er naturlige, fordi man har udviklet en vis grad af godhed, retfærdighed, glæde, frihed og sandhed og skønhed. Udviklingen af disse egenskaber gør, at man kan hjælpe andre til en dybere forståelse af livet og hvorfor vi er her, man kan heale, man kan støtte andre i at udvide deres bevidsthed, og man kan indgyde andre livsmod.

Tålmodighed

Tålmodighed baserer sig på en viden om, at alt med tiden vil blive muligt.

Er en bevidsthedstilstand, hvor man ved, at man er et evigt, udødeligt væsen og derfor kan se enhver situation fra et evighedsperspektiv. Man ved, at alting følger naturens love, og at et frø ikke bliver til en blomst, der vokser op og blomstrer den samme dag, det bliver sået. Man ved at alting sker, når det skal ske, og at det er personligheden, der ikke er bevidst om at livet er uendeligt, der føler at den skal skynde sig.

Tålmodighed klarer sindet og skaber et beskyttende net omkring hjertet. Vi må lære, at nogle hjertesygdomme skyldes irritation, og at tålmodighed forhindrer irritation.

Arbejde/liv

Arbejde er livet. Det er evnen til at samarbejde med naturens skabende kræfter om at manifestere Guds vilje, den guddommelige plan, så kærligheden kan komme til udfoldelse på jorden. Man tilskyndes indefra til at udvikle sin bevidsthed og til se verden fra en lidt anden vinkel, til at ’blive født på ny.’’

Arbejde har her en lidt dybere betydning, end vi er vant til. Arbejde er at bruge energien og stoffet til at manifestere den guddommelige plan på jorden. Alt hvad man gør fysisk, emotionelt eller mentalt handler om at manifestere denne plan.

Arbejde som kvalitet indebærer for det første samarbejde med andre på alle planer, men også at målet med arbejdet er at skabe og gøre det bedste for mennesker og menneskeheden. Arbejdet er styret af dette mål og foregår både i tanker og følelser og med den rette tale og de rette handlinger. Det indebærer derfor renselse af alle tre legemer, så intet personligt i form af fornærmethed, forfængelighed eller selvovervurdering eller mindreværdsfølelser eller had kan komme til.

Tolerance

Er evnen til at se forbindelsen mellem alt eksisterende, til at forstå andre og til at give dem mulighed for at vokse. Man respekterer andres frihed, når blot de ikke vil bestemme over andre.

Tolerance er baseret på kærlighed, respekt og forståelse, men indebærer også balance, udholdenhed, stringens og viden.

Tolerance er at se alting lidt oppefra, så man kan se forbindelsen mellem alt der eksisterer, samtidig med at man er uafhængig af alle begrænsninger. Det er evnen til at forstå andre og til at give dem mulighed for at gro uden at blande sig. Man kan godt give et lille puf, en hjælpende hånd, hvis den gives ud fra et oprigtigt og kærligt ønske om at hjælpe.

Fanatisme er tolerancens modpol. Den fordømmer og vil bestemme, fordi den mener at vide bedst. En fanatiker er fange af fortiden og sin egen egoisme og er overbevist om, at han/hun har svaret og kender vejen frem, hvor den tolerante person stræber efter at give andre frihed til at vælge deres egen vej ind i fremtiden.

Tolerance er kærlighed udtrykt.

Sand tolerance påtvinger ikke, den oplyser og udfordrer.

Åndelig identifikation

Er evnen til at ’blande’ sin bevidsthed med andres fysiske, emotionelle, mentale og åndelige tilstand og alligevel forblive en ubunden, neutral iagttager.

Det er en evne, som gør, at man kan forstå og vide præcist, hvordan et menneske er, og derfor er i stand til at give det præcis det råd eller den hjælp, det har brug for. Når man har udviklet spirituel identifikation, kritiserer man ikke mere, fordi man ved, at man er et med alle andre.

Medfølelse

Sand medfølelse er baseret på, at man kan se alle sider af en konflikt og grunden til konflikten. Medfølelse er evnen til at være ét med sjælen i alle levende former, og evnen til at se, at alt udgår fra ’det ene selv’.

Medfølelse er når man kan udtrykke ubegrænset kærlighed, forståelse og ro i alle situationer. Det er, når man forstår hvorfor et menneske gør som det gør og hvorfor. Et medfølende menneske bliver ikke ophidset, tager ikke stilling, for man ved at et andet menneskes adfærd kan skyldes årsager, måske fra langt tilbage i dette eller tidligere liv, som skal manifestere nu.

Medfølelse er dybest set ubetinget dedikation og hengiven sig til at tjene mennesker eller menneskeheden på en eller anden måde. Selvom et medfølende menneske bliver torteret, vil det ikke opgive at tjene mennesker og menneskeheden.

Medfølelse er i virkeligheden ikke en følelse, men et bevidsthedstrin, hvor man forstår, elsker og ikke fordømmer.

Medfølelse er evnen til at være ét med sjælen i alle levende former, og evnen til at se, at alt udgår fra ’det ene selv’.

Sympati
Er grundlag for fysisk, emotionelt, mentalt og åndeligt samarbejde og harmoni, ikke med personligheden, men med det stræbende indre menneske. Sympati er samarbejdet med den del af et menneske, der stræber efter at blive et bedre menneske.

Visdom
Er evnen til klogt at bruge al den viden man har tilegnet sig, og alle de erfaringer man har gjort, til gavn for andre og helheden. Man ser følgen af alle handlinger og tanker og kan derfor se, hvad der er brug for netop nu. Visdom giver stabilitet og ro også i vanskelige situationer. Visdom er at udtrykke sin viden intelligent og med medfølelse (compassion) i sit daglige liv på jorden.

Offer (sacrifice)

Offer er viljen til og glæden ved at bruge ildenergierne til at forvandle sine begær og omforme sine følelser, og i sidste ende til at omskabe personligheden til lys, der stråler på alt og alle, som solen på alt inden for sin sfære.

Det er gennem offer, at der virkelig sker ændringer og fremskridt på jorden. Vores fremskridt måles på vores evne og vilje til af egen fri vilje at ofre for at fremme udviklingen. Det er kun ved, at det personlige selvcentrerede selv ofrer sig, at de virkelige fremskridt i verden kan ske og den indre skønhed komme til syne i den ydre verden.

Man kan ofre sig ved at give ejendele, både fysiske, emotionelle og mentale, væk, ved at tie stille, ved at inspirere mennesker og ved at fjerne hindringer på deres vej, ved at blive klogere og give sin viden og visdom til andre, ved at være lige glad om man bliver rost eller fornærmet, ved at fortsætte med at oplyse/ lyse på andre uanset deres holdning.

Taknemmelighed

Taknemmelighed er evnen til at værdsætte alle de gaver, livet giver, forårets livgivende energier, sommerens varme og efterårets gyldne farver og vinterens mulighed for at ‘være inde’ og eftertænksom, familie, venner og muligheden for at tænke og ytre sig frit. For muligheden for at kunne vælge at udvikle sig indeni osv, men også for de kriser, livet byder på, for det viser sig jo altid, at det er gennem kriserne, at vi udvikler os og tager de næste skridt frem på udviklingsvejen.

Uden kriser ville vi nok ikke frivilligt vælge at udvikle os. Kriser kan komme udefra (tilsyneladende), og de kan starte inde i en selv.

Et oprigtigt selvopofrende menneske er altid taknemmelig. Man bliver taknemmelig for alt, også prøvelserne. Taknemmelighed betyder, at man ofrer ting, der blokerer for og hindrer ens kontakt med andre og ens inderste kerne.

———-

Mediter eventuelt på kvaliteterne, og iagttag både dig selv og andre og se, hvordan de kommer til udtryk i dig og andre. Se for dig, hvordan dit liv fyldes med energi, kærlighed og lys, når disse tolv blade folder sig ud og fylder dit liv.

Menneskeheden og det enkelte menneske kan kun frelses fra livet i de tre verdener ved at leve hjertekvaliteterne i praksis. Fremtidens undervisning vil fokusere på uddannelse af hjertet, altså på udviklingen af de tolv hjertekvaliteter. Viden uden hjertekvaliteter kan bruges til at udvikle teknologi, opfinde nye ting og danne nye teorier, men uden hjertekvaliteterne vil opfindelserne ikke føre til forandringer til det bedre for menneskeheden. Hjernen skal blive en supercomputer, der er styret af hjertekvaliteterne. Uden dem vil alle de gode opfindelser blive brugt til at tjene egoistiske formål,og derfor ødelægge mere end de gavner. Videnskabsfolk skal finde deres hjerte og se i dets lys, når de forsker og opfinder.