Vælg en side

Martha og Maria

Skrevet af Ella Ostermann

Martha og Maria

,I Lukas evangeliet fortælles historien om søstrene Martha og Maria:

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

Det er vigtigt, at vi vænner os til at se Biblens historier som fortællinger om mennesket og dets udviklingsvej. Jesus var et højtudviklet menneske, som gennem det talte ord og sine handlinger viste os de egenskaber, vi som mennesker skulle/skal stræbe efter at udvikle. Vi skal forstå, at vi er individer med et ansvar for os selv og vores handlinger, og vi skal elske vores nabo som os selv. Jesus levede det han sagde, ligesom andre store lærere i andre religioner og filosofiske retninger før og efter ham har gjort.

Når Jesus gik på vandet betyder det, at han havde fuld kontrol over sine følelser, for vand er symbolet på følelserne. Vi siger fx ’bølgerne gik højt’ eller ’mine følelser var i oprør’ og bruger metaforer relateret til vand og hav om følelser. Når Jesus brugte udtryk som ”at kaste perler for svin” skal det ses i forhold til den tid og det samfund, han levede i, hvor man brugte mange ordbilleder. Det betyder i moderne terminologi, at man ikke skal undervise en elev i første klasse i den højere matematik, men vente til eleven har gennemgået og forstået den grundlæggende matematikundervisning.

Den smukke tankevækkende historie om Martha og Maria er højaktuel for os i dag. Den kan ses som historien om det splittede moderne menneske i et samfund, hvor travlhed, aktivitet og handling, og at blive rig og berømt ses som ’lykken’. Disse mål ’ligger ligesom i luften’, og hvis vi bare følger med strømmen uden at tænke over, om det er vores vej, vil vi på et tidspunkt gå ned med stress, fordi vi ikke har taget kontrol over os selv, vores tanker og følelser. Vi lader os ofte alt for længe passivt drive med strømmen.

Martha – personligheden

Martha er den del af os, som lever det ydre aktive liv. Hun lever så at sige uden for ’sig selv’, og hun har brug for at blive anerkendt for det hun gør. Hun er vores personlighed, og hun forstår ikke, at Maria (sjælen) ikke gør det samme som hende. Martha vil gøre alt det gode, hun kan finde på for at glæde Jesus, men hun har brug for, at han lægger mærke til det.

Martha i mig

Når jeg er Martha, er jeg afhængig af, hvad andre synes og mener og mig og det jeg gør. Jeg vil gerne anerkendes og roses, og jeg gør ofte noget, jeg egentlig ikke rigtig vil for at blive accepteret. Jeg siger ja til aftaler og til at hjælpe for at være i kridthuset, for ikke at blive upopulær. Jeg har så travlt med at prøve at finde ud af, hvad andre forventer af mig, at jeg bliver stresset, og tankerne flyver og farer, og følelserne skifter mellem at være som et forholdsvis roligt og et oprørt hav. Jeg har hele tiden antennerne ude, finder ingen ro, kommer ikke ind i mit eget centrum, bliver ikke fyldt op, og det ender med at jeg ikke kan overskue mere, ikke kan tænke mere og bliver fysisk syg. Hvis jeg når så langt, at mine forsvarsværker bryder endeligt ned, og jeg slet ikke kan styre tanker og følelser mere, kan det ende med en depression, fordi jeg lever uden for mig selv og ikke kan høre sjælens stille stemme i al uroen og støjen, som jeg omgiver mig med.

Maria – sjælen

Maria behøver ikke anerkendelse udefra, og hun vil gerne lære og sidder derfor og lytter til Jesus. Hun gerne vil forstå hans budskab om, hvordan vi mennesker skal leve, og hvad vores næste mål er.

Hun har bevidst valgt en anden vej og holder fast, selv om Martha bebrejder hende. Hun benytter sig af muligheden for at blive undervist af en stor lærer. Hun er aktiv inde i sig selv og har antennerne rettet mod en indre og større verden. Hun er i virkeligheden lige så aktiv som Martha, men det er en indre aktivitet. Udefra ser det ud, som om hun er inaktiv. Det er ligesom i naturen. Om vinteren spirer planterne i jordens mørke, og det ser ud, som om der ingen aktivitet er. Alle impulser til skabende aktivitet, både i naturen og os foregår i mørket, i stilheden uden synlig aktivitet. Hvis vi har et problem og sover på det, vågner vi ofte op og har en løsning på det. Nye ideer dukker også tit op efter en god nats søvn.

Maria i mig

Når jeg er Maria, mediterer, læser og/eller gør jeg noget for andre. Så kan jeg glemme Martha i mig og være åben for indtryk og impulser indefra. Når jeg mediterer på uselviske begreber som fx: kærlighed, en rose eller skelneevne, koncentrerer jeg tankerne om disse valgte emner og flytter dem bevidst tilbage til emnet, når de løber deres vej. Og det gør de! De vil hellere tænke over Martha-ting, for det er de vant til.

– Meditation på uselviske begreber leder os også frem mod engang at blive uselvisk. Hvert eneste lille øjeblik i Mariatilstanden er en gave, jeg giver til Martha i mig.

– Når jeg læser bøger og tekster, som bringer mig ny viden og indsigt, glemmer jeg også mit lille egoistiske selv for en stund, og når jeg så vender tilbage til Marthatilstanden, er jeg beriget, og gradvist vil det sammen med meditation og det at gøre noget for andre føre til blivende ændringer i mig og dermed mit liv.

– Når jeg gør noget for andre, glemmer jeg mig selv, og der findes ikke noget bedre end at gøre noget uden at forvente noget til gengæld.

Jesus værdsætter Martha og Maria lige højt, men da Martha klager over, at Maria ikke hjælper hende med de praktiske ting siger han, at hun bekymrer sig om for mange ting.

Samfundet ville ikke kunne fungere, hvis vi alle var Maria hele tiden, men det ville heller ikke kunne fungere, hvis vi var Martha. Vi har i længere tid været for meget Martha og for lidt Maria. Vi skal give Maria mere plads uden at Martha undertrykkes. I dag er det nødvendigt at vi giver tid til begge. Hvis ikke vi giver os Maria tid og sørger for ’at blive fyldt op’, så vi kan se klarere og erkende, at den ’lykke’ vi oplever ved at opnå rigdom og berømmelse og et komfortabelt liv er kortvarig.

Mange steder værdsættes Maria i os stadig ikke, fordi hun tilsyneladende er uproduktiv. I vores samfund skal alle være produktive. Kun mennesker, der løber rundt i arbejdshamsterhjulet og bidrager til den synlige økonomi, har værdi. Vi glemmer, at hvis der ikke kommer ny viden og inspiration ind i verden, og hvis ikke vi retter vores antenner indad og vores værdier bliver mere langtidsholdbare, tilintetgør vi den verden vi kender, fordi den åndelige dimension, som Maria repræsenterer, ikke er har nogen plads i vores liv.

Vi skal sørge for, at vores indre Maria indtager sin plads i vores liv. Vi skal ikke gå i kloster eller trække os tilbage fra den verden, vi lever i, vi skal derimod sørge for at huske at give det tilsyneladende uproduktive (meditation og studier) plads i vores liv, for kun på den måde kan vi blive reelt produktive i vores hverdag.

Det er vigtigt at tage sig tid til stille tilsyneladende uproduktive perioder, hvor man tænker over, hvad der egentlig betyder noget i livet? Hvad er det, der giver en blivende ’lykke’- eller tilfredshedsfølelse?