Vælg en side

Vesta - asteroide og gudinde 2

Skrevet af Anne Sommer

Vesta – asteroide og gudinde 2

Vestalinderne

Efter grækerne overtog romerne Hestia og gav hende navnet Vesta. For at ære hende byggede den anden konge i Rom, Numa Pompilius i 700-tallet f. K. et tempel designet til at sikre det romerske imperium. Vestas Tempel med den evige hellige ild blev fejret hvert år ved det romerske nytår, den 1. marts.

Det hellige ansvar for at vedligeholde flammerne var givet til gudinden Vestas præstinder, kendt som Vestalinderne, det eneste kvindelige præsteskab i det gamle Rom. Først var der to, så fire, og så seks, og disse guddommelige tjenerinder var udvalgte fra de fornemste, kærligste og nobleste familier. Når de fik adgang til templet i en alder af seks år (eller i det mindste før puberteten) skulle de sværge kyskhed og cølibat, og forblive jomfruer indtil deres tjeneste ophørte efter 30 års tjeneste. Derefter var de fri til at forlade templet og gifte sig, men det var der kun få, der gjorde. De var omgæret af stor respekt.

Vestalinderne var Vestas tjenerinder, og de var legendariske for deres afgørende rolle med at passe og bevare den evige ild nat og dag, hvilket aldrig tillod dem at gå ud. De satte dette ansvar over deres egne personlige ønsker og behov, og de udviste en utrolig uselvisk hengivenhed for at tjene til gavn for helheden og et større formål.

Hengivenhed

At yde tjeneste i tredive år svarer til en Saturn cyklus. Vestas primære energi var hengivenhed, men som med alle astrologiske faktorer, kan dette være både godt og dårligt. Vesta havde en stærk tilbøjelighed til tjeneste, og hun var villig til at arbejde hele døgnet rundt i årevis, og derfor havde/har vanskelige og langvarige opgaver generelt glæde af Vesta.

Seksuel energi

Fortællingen om Vesta lærer os først og fremmest om den sublime kreative seksuelle energi, der er i at arbejde, og om arbejdet som en fuldgyldig erstatning for seksuelle forhold. Men den inderste flamme, der brænder inden i os behøver stadigvæk konstant pleje.

Vi har dog et problem i mange kulturer, når arbejdet og sex bliver det væsentligste og andre kanaler bliver lukke ned, fordi de er for vanskelige eller komplekse.

Legemet som tempel

Vesta har også et andet formål, idet hun skaber et ’rum’, som fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt kan anvendes af andre, bevidst eller som en form for ritual. Vesta handler om at behandle legemet holistisk som et tempel, at holde kroppen sund, ren og være bevidst om, at den er skabt for at blive delt med andre, som Vesta deler ud af sin ild med andre.

Vesta var på en måde en hellig prostitueret, kaldet templets præstinde, en hellig position, der betød, at hun ofrede sin seksualitet som en tilbedelse af noget større.

Den sande betydning af Vesta

Baseret på mytologien, kan vi se at den dybere betydning af Vesta viser sig gennem hendes centrale symbol, hjertet, stedet i centeret, hvor ilden vedligeholdes. Denne ild, central for overlevelsen af ældgamle kulturer, tjente som et samlingspunkt for fællesskabet eller samfundet. Det latinske ord for hjerte er focus. Fordi ilden var så nødvendig og så vanskelig at producere og vedligeholde, blev den og dens vogtere æret.

Vesta er intet andet end den levende flamme, bagved hvilken vi finder den evige ild. Denne hellige ild indeholder en gnist af frugtbarhed, og bag sløret af kyskhed, ærbarhed og ufrugtbarhed eksisterer den indre natur af Vesta, gudindens seksuelle og frugtbare magt.

Vesta var ikke ildens gudinde, men hun var gudinden, der udtrykte sig som ild. Vesta var ikke en karakter i mytologien, men hendes tjenesteydelser var. Hun var mere en elementær energi, der måtte plejes indeni og udenpå. At pleje denne flamme er det tætteste, vi kan komme til en eksisterende organisk religion.

Vesta er selve flammens, og ikke vægen i olielampens, tjenerinde. Hun søger for at beskytte flammen og lader den aldrig slukke.