Jeg har altid undret mig over at nogle mennesker fødes for at leve et ganske kort liv. At nogle bliver syge og andre ikke, at søskende kan være så forskellige både fysisk og psykisk, selv om de er børn af samme forældre. Hvilken forskel, og hvorfor det?
At nogle er geniale og andre retarderede. Nogle sorte, andre hvide osv.
Det giver ikke mening!
Den eneste forklaring for mig er, at vi har levet før, at vi har levet mange liv, at der er nogle årsager i tidligere liv til, at vi i dette liv fødes med vilkår og muligheder, som kan tilskynde os til at udvikle noget i os, som vi mangler.
Livet er en skole med differentieret undervisning. Vi møder præcis de udfordringer, men også den støtte, vi behøver for at kunne udvikle den del af det smukke puslespil, der vil blive ’et fuldkomment menneske’, når det engang efter mange inkarnationer er færdigsamlet.
Vi høster som vi har sået!
Og når vi ikke kan finde årsagen til, og forklaringen på, hvorfor vi møder de problemer og glæder vi gør i et liv, må vi udvide vores perspektiv og tænke over, vi måske har levet før og gjort noget som vi høster både de gode og de dårlige frugter af i dette liv?
Der er så meget i vores liv, der ikke giver mening og kun kan forklares, hvis vi accepterer reinkarnation som et faktum: At vi har været her før, og at vi går ’ned i kødet igen og igen’ for at møde mennesker og situationer, så vi kan lære at håndtere og bruge livet til gavn for både os selv og andre.
For mig at se kan udfoldelsen af mit og andres liv ikke kun forklares ud fra oplevelser i dette liv. Der kan ikke kun være dette ene liv, for så skulle mit liv ikke have været som det er blevet. Det giver ikke mening!
Når jeg accepterer reinkarnation, giver det mening, for så er jeg som et blad på livets træ, der lever et liv en sommer, visner og hviler, og næste forår kommer til live igen som et andet blad på livets træ.
Citater om reinkarnation:
Plutarch (Ca. 46/120). Græsk-romersk forfatter.
Disse fobier, frygt for bestemte dyr, floder og højder, skyldes erindringer om oplevelser fra tidligere liv.
Arthur Schopenhauer (1788/1860). Tysk filosof.
Når vi dør, kaster vi vor personlighed bort som en udslidt frakke, og glæder os fordi vi snart får en ny.
Hvis en asiat bad mig om en definition på Europa, ville jeg være tvunget til at svare ham: Det er den del af verden, der er hjemsøgt af den utrolige illusion, at mennesket blev skabt af intet, og at denne fødsel er den første indtræden i livet.
Friedrich Nietzsche (1844/1900). Tysk filosof.
Lev, så du kan ønske at leve igen – det er din pligt – for under alle omstændigheder vil du leve igen.
Henry Ford (1863/1947) Amerikansk bilproducent.
Jeg antog reinkarnationsteorierne da jeg var 26. Religion kunne ikke give mig noget på dette punkt. Selv arbejdet kunne ikke give mig fuld tilfredsstillelse. Arbejdet er frugtesløst, hvis ikke vi kan bruge den erfaring, vi høster i et liv, i det næste. Da jeg opdagede reinkarnation, var det, som havde jeg fundet en universel plan. Jeg fandt ud af, at der var chance for at virkeliggøre mine ideer. Tiden var ikke længere begrænset. Jeg var ikke længere slave af klokken.
Carl G. Jung (1875/1961). Schweizisk psykiater, skaber af dybdepsykologien.
Mit liv forekom mig ofte at være en historie uden begyndelse eller slutning. Jeg følte, at jeg var et historisk fragment, et uddrag hvorfra den foregående og efterfølgende tekst manglede. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg kunne have levet i tidligere århundrede og der mødt spørgsmål, jeg endnu ikke kunne besvar; at jeg var blevet født igen, fordi jeg ikke havde løst den opgave, der var givet mig.
Roberto Assagioli (1888/1974). Italiensk psykiater, skaber af den transpersonlige psykologi.
Døden er for mig først og fremmest som en ferie. Der er mange hypoteser om døden, og idéen om reinkarnation forekommer mig at være den mest fornuftige. Jeg har ikke nogen direkte viden om reinkarnation, men med min tro kommer jeg i godt selskab med hundrede millioner af Østens mennesker, med Buddha og mange andre i Vesten.
Martinus (1890/1981). Dansk mystiker og åndelig lærer.
Når man ved, at der ikke kan hænde en noget som helst andet, end det, man selv er den inderste årsag til, og at man selv i dette eller tidligere liv har sået den skæbne, man nu må høste, så er der ingen at blive vred på. De andre, som man før kritiserede, og som man hadede, afskyede eller foragtede, ses som redskaber, der af forsynet bruges til, at man gennem dem høster, som man har sået. Ikke som straf, men som belæring og undervisning i, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig, hvis man vil være menneske. Lykken opnås lidt efter lidt gennem den forandring, der sker med menneskets sind. Thi den virkelige lykke er en bevidsthedstilstand uafhængig af de ydre forhold.