Jord, vand, luft og ild

Verden er opbygget af fire elementer: jord, vand, luft og ild, og denne beskrivelse af verden går inden for den vesteuropæiske kultur tilbage til den græske filosof Empedokles (ca. 483-423 f.Kr.), og teorien er blevet adopteret af både Platon og Aristoteles.

Det var første gang, at stof og kraft i Vesten blev opstillet som en forklaring på verdens foranderlighed, og at de energier, der virker imellem dem, er kærlighed (tiltrækning) og had (frastødning).

I vor tid opfattes "de fire elementer" ofte som et forenklet forsøg på at beskrive verden og materiens opbygning. Den er nu erstattet af læren om atomer (der også stammer fra antikkens grækere).

De fire elementer henviser her til de konkrete elementer: landjorden, havene, atmosfæren, ilden og sollyset. Denne opbygning kan også have en mere principiel betydning. Den forklarer verdens foranderlighed ud fra de fire elementer, der er uforanderlige i sig selv, og herved kan man tro, at der menes, at alt det der findes som jord, altid vil være jord, det der er vand altid vil være vand osv. Men jorden og jordoverfladen forandrer sig hele tiden, idet den eroderes af regn og vind, is smelter til vand og vand fryser til is, vand fordamper, luft (skyer, damp) bliver til vand, træ brænder og bliver til luft etc. Påstanden om, at de fire elementer er uforanderlige, kan derfor se ud som et paradoks.

Hvis vi ser på de fire elementer som udtryk for materiens fire tilstandsformer, får det en betydning, der stemmer helt overens med beskrivelserne. Da betyder jord fast, vand står for flydende, luft for lufttilstand (gastilstanden) og ilden for den stråleformige tilstand. Disse fire tilstande er i deres karakter evige (uforanderlige), men verdens foranderlighed skyldes netop omdannelsen mellem dem. De fire elementer skal derfor ikke ses som en beskrivelse af verden ud fra grundstoffer, men ud fra materiens fire grundtilstande.

Beskrivelsen af elementerne kendes også fra hinduismen, hvor der findes fem elementer (tilstande). Kosmiske principper og love kaldes ofte for guddomme, og de fem elementer symboliseres ved følgende guder: Indra æterens herre, Agni ildens herre, Pavana luftens herre, Varuna vandets herre og Kshiti jordens herre. Symbolerne er de samme inden for buddhismen og svarer til de teosofiske symboler.

Elementer kan rangordnes ud fra deres stoflighed og energiudtryk. Forandringen fra fast over væske og gasform til stråleformen er et udtryk for stigende energi, som vises med tilstande: fast (jord), flydende (vand), luftformig (luft), ild og æter (stråleformig).

De fire elementers farver er hentet fra fysiske farver. Jord er gul (samt sort og brun), vand er blåt (og grønt eller sølvgrå for Månen), luft er blå (og solgul) mens ild er rød. Det eneste element der adskiller sig herfra er æteren, hvor den violette farve symboliserer den højeste vibration.

I symbolet for yin og yang er elementerne reduceret til de to basale og modstridende kræfter i universet: varme og ekspanderende (rød) samt kulde og sammentrækkende (blå).

Farver i astrologien

Astrologien bygger på gammel viden om Jorden og solsystemets bevidsthedsvibrationer. Da enhver vibration kan opfattes som en farve (og en lyd), er det naturligt, at de astrologiske elementer har farver.

Solsystemet har udviklet sig igennem milliarder af år, og det er et levende væsen, fordi der er bevidsthed og tankefunktioner bag al fysisk skabelse.

De fysiske materiers variationer omkring os, klodernes tilblivelse, stjernetåger eller mælkeveje, både i mikrokosmos og i makrokosmos, alt hvad der findes i dag, er udtryk for bevidsthedsfunktioner baseret på tanke- og sjæleliv, der er lige så naturligt og selvfølgeligt som vort eget hjerteslag og blodomløb. Alt er bevidsthed!

Enhver form for indflydelse sker gennem en korresponderende vibration, som går igennem vore vitale centre (chakraer), og det er således, at planeternes indflydelse får indvirkning på vor organisme. De tolv soltegn harmonerer med menneskets syv chakraer, og hvert soltegn svarer til kvaliteterne og energierne af en kombination af et af de fire nederste chakraer og et af de tre øverste chakraer. Chakraernes vibrationer er bl.a. er kendt ved deres farve.

Læs om de andre farver

Farverne

Farven rød

28. januar 2020

Rød forbindes med blodet, hjertet og ilden — men også med krig og vrede. Om styrke, vitalitet og revolutionens farve.

Farverne

Farven karmoisinrød

31. januar 2020

Skorpionens farve er dyb mørkerød med et skær af blåt. Om karmin, cochenillelusen og en farvning så gammel som ægypterne.

Farverne

Farven orange

31. januar 2020

Orange er solens og Løvens farve. Om nærvær, legende spontanitet — og appelsinen, der gav farven dens navn.

Farverne

Farven gul

30. januar 2020

Gul er objektivitetens og den ikke-bindende visdoms farve. Om komplementærfarver, harmoniske farvepar og helgeners gyldne glorie.

Farverne

Farven grøn

31. januar 2020

Grøn er jordens farve og naturens vugge. Om skovenes magnetiske liv, urfarverne og ordet, der er beslægtet med gro.

Farverne

Farven turkis

31. januar 2020

Turkis ligger mellem grøn og blå. Om ædelstenen, der i årtusinder bragte lykke — fra egyptiske grave til aztekernes masker.

Farverne

Farven blå

31. januar 2020

Skyttens farve er den kraftige, varme urblå. Om ultramarin af lapis lazuli, kinesisk porcelæn og safirens lysstyrke.

Farverne

Farven indigo

31. januar 2020

Indigo er midnatshimlens farve. Om afstand, luftig velvære — og hvorfor cowboybukser altid har været farvet indigo.

Farverne

Farven violet

31. januar 2020

Violet vibrerer højest af de farver, vi kan skelne. Om den syvende stråle, transformationens møje og royal purple.

Farverne

Farven lavendel

3. februar 2020

Lavendelblå blander rosa og lys blå. Om planten, man vaskede sig med, og farvebetegnelsen, der først opstod i 1705.

Farverne

Hvidt og sort

31. januar 2020

Mørke er et relativt begreb. Hvad ét menneske oplever som lys, kan et andet opleve som mørke — bevidstheden afgør det.

Farverne

Åndelige farver

3. februar 2020

Gennem det violette bånd glider den mørke purpurfarvede klode. En gammel tekst om farvernes kredsløb mod de syv.

Farverne

De syv stråler

3. februar 2020

Alle former er dannet af syv fundamentale energier. Hver stråle har sin egen vibration, farve, kvalitet og tone.

Farverne

Devaer og farver

3. februar 2020

Deva betyder den strålende. Om engleriget, der leder og beliver kosmos — fra de højeste ærkeengle til de laveste elementaler.

Farverne

Farveblandinger

3. februar 2020

Farver kan brydes af lys eller blandes af pigment. Om kulør, valør og lysstyrke — forklaret som toner i musik.

Farverne

Farver og planeter

3. februar 2020

Energierne pulserer som et åndedrag gennem solsystemet. Om planeternes farver, nedarvet karma og sjælens redskaber.

Farverne

Farvernes magi

3. februar 2020

Farverne er en del af universets naturlige energi. Om lyset fra solen og vekselvirkningen med vore egne energier.

Farverne

Komplementærfarver

3. februar 2020

Rød og grøn, blå og orange, gul og violet. Om farvepar, der forstærker hinanden — og om øjet, der bliver træt.

Farverne

Lyset og mørket

30. januar 2020

Lyset er usynligt, indtil det møder stof. Om mørket som rum, og hvorfor lys og mørke er ligeværdige.

Farverne

Modsætninger

3. februar 2020

Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.