Gennem historien har mennesker tilbedt mange gudinde- og kvindefigurer som udtrykte Verdensmoderens kvaliteter. Verdensmoderen som eksisterer i al evighed set fra vores synspunkt på planeten jorden. Disse gudinder har været jomfruer og mødre på samme tid, og deres opgave har været at føde, undervise og tage sig af det bevidsthedskim, den sjæl, det frø, der er sået i enhver form.

Isis er den store egyptiske gudinde og moder, som fødte en søn, opdrog og underviste ham. I kristendommen fødte og opdrog Maria Jesus og fulgte ham til korsfæstelsen på Golgatha. I buddhismen fødte, opdrog og underviste Maya sin søn Buddha. Denne historie om den altfavnende kærlige moder går igen i alle religioner.

Mødre 

Disse kvindeskikkelser, som har født, næret, opdraget og undervist menneskesønner og –døtre, der skulle vise menneskeheden hvordan den skulle komme videre ad udviklingsvejen, var alle ’jomfruer’, hvilket blot betyder at de var højtudviklede kvinder og at det stof, deres legemer var skabt af, var rent og dermed jomfrueligt. De børn, der næredes af og udviklede sig i deres moderskød fik af samme grund så forfinede (rene) legemer at de kunne udføre den opgave der lå foran dem, nemlig at vise og blive vejen.

De viser vejen 

Det er således højtudviklede menneskesønner og -døtre der viser menneskene vejen frem. De viser det mål vi skal stræbe efter, idet de lever den sandhed de bringer os. Hver eneste en demonstrerer i sit fysiske liv det næste mål for menneskeheden fordi han/hun skaber i det lysende og fine materiale, som er Verdensmoderens intelligente substans.

Den perfekte skabelse

Ånd og stof er ét. Intet kan skabes uden en maskulin og en feminin part. Et perfekt univers, en perfekt planet, en perfekt menneskehed, et perfekt menneske er et væsen hvor de maskuline og feminine energier er i harmoni og samklang.

Herkules og Hippolyte

I myten om Herkules tager gude- og menneskesønnen Herkules det bælte, som krigsguden Mars har givet amazonernes dronning Hippolyte som symbol på enhed opnået gennem kamp, konflikt og strid. Han fatter ikke at Hippolyte faktisk rækker bæltet frem mod ham som en gave, men stjæler det og slår hende ihjel.

Denne myte illustrerer, at der langt tilbage i historien skete noget, som gjorde at balancen i menneskeverdenen ændrede sig. Det maskuline tiltvang sig herredømmet med magt. I myten om Herkules dør det feminines hersker, og dermed ligger vejen åben for undertrykkelse af de feminine værdier, som ømhed, selvopofrelse, omsorg, nærvær, tilstedeværelse, interesse for andres velbefindende, vilje til at kæmpe for det man har kær, tolerance, skønhed og visdom.

Vi er nu på vej ind i en ny tid med nye værdier, en tid, hvor det er kvinderne der skal gå forrest i arbejdet med at forbinde den indre og den ydre verden, det feminine og det maskuline, Østen og Vesten. Kvinderne kommer til at gå forrest, fordi de oftest er i tættest kontakt med verdensmoderens værdier og egenskaber.

She who leads

Men på den anden side er der nu rigtig mange mennesker af begge køn, som har alle muligheder for at arbejde på implementeringen af de ’nye’ værdier. Der findes ikke mange rene feminine eller maskuline typer mere, for de fleste mennesker har været inkarneret så mange gange i begge køn og gjort så mange erfaringer, at de har både maskuline og feminine egenskaber i sig. Selvfølgelig vil menneskebørn født som kvinder oftest have en overvægt af feminine kvaliteter og som mænd en overvægt af maskuline kvaliteter.

Verdensmoderen er symbolet på denne nye tid, hvor den maskuline del (mere eller mindre) frivilligt vil dele verdens skat med den feminine del, hvilket vil sige den, der udtrykker de feminine egenskaber.

Aldrig før har Verdensmoderen optrådt på hele verdensscenen. Som tidligere nævnt har hun gennem tiderne vist sig i form af forskellige gudinde- og moderskikkelser rundt om i verden, men aldrig for hele verdens befolkning i samme form. Hun er skønhedens moder, som stiller al substans og stof, fra det mest vidunderlige lys til den frodige natur, til rådighed for menneskene, således at de af substansen og stoffet kan skabe de smukke former som er nødvendige for at verden kan blive et sted, hvor hvert eneste menneske gennem sin tænkning kan bidrage til skabelsen af en skønhed, som vi kun – og det kun – i vores vildeste fantasi kan forestille os. Disse forfinede substanser og materialer har altid eksisteret, men først nu er et stort antal mennesker i stand til at registrere og arbejde med dem på grund af det udviklingsstade de har nået.

En sådan forandring foregår ikke uden problemer. Når et gammelt hus – en gammel form – må nedbrydes for at et nyt kan bygges, skriger hver eneste sten, der rives ud af sine vante omgivelser, højt om den uretfærdighed, den oplever. Men det gamle må nedbrydes for at noget nyt og bedre kan bygges. Ud af byggestenene bygges et nyt hus – en ny form – , som nye og friske energier kan strømme igennem. Alle bygninger består af ydre vægge, bærende søjler og et fundament. Hvis ikke søjlerne og fundamentet var der, stod væggene ikke. Søjlerne og fundamentet er symbol på Verdensmoderen.

De, der søger at elske deres næste som sig selv og elsker Gud – noget der er højere eller større end dem selv – er kristne.

I den kristne kirke, og især den protestantiske kirke er moderen, det feminine element, fjernet. I den romersk katolske kirke tilbedes hun, men det er stadig faderen og sønnen der er det centrale.

Den kristne verden har stor magt, og vægten på faderen og den maskuline Helligånd har det betydet at menneskeheden er blevet stadigt mere materialistisk.

Vi har glemt, hvordan man omgås og ærer Maria Sophia og Moder Natur i al hendes skønhed, men heldigvis er nye tider på vej, blandt andet fordi så mange mennesker erkender at de består af både maskuline og feminine energier og derfor responderer på både Fader Ånd og Moder Stof. Det betyder at det enkelte menneske har mulighed for at forene de to sider i sig selv, og når stadigt flere individuelt gør det, vil denne forening efterhånden brede sig og til sidst omfatte hele menneskeheden.

Menneskeheden skal nu virkeliggøre ligeværdigheden, skal nu acceptere og respektere både ånd og stof, det maskuline og det feminine. Det at én del har været dominerende har ført til den ubalance og ødelæggelse, som vi har set overalt. Men det er også vigtigt at kvinden, som stræber efter balance, ikke mister det feminine billedes skønhed. Hun må ikke miste hjertets blidhed, finheden i sine følelser, selvopofrelsen og tålmodighedens mod. Hun bærer den guddommelige ild, den hellige viden og er den fakkel der viser vej til det bedst mulige for de flest mulige. Det er hende der, som Verdensmoderen, skal sige: ”Lad der blive lys”, og hende der skal løfte åndens banner, hvorpå de tre ord for den kommende tidsalder står, ”Kærlighed, skønhed og viden.”