Påske, Persefone og påskehare
Forårsjævndøgn
Ved forårsjævndøgn går vi ind i Vædderens tegn, og et nyt åndeligt år begynder. Det er tid for at vælge det, som er nyttigt for en og fravælge det, der har udspillet sin rolle, og som blot hindrer en i at gøre fremskridt. Forårsjævndøgn er det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange. Det er det tidspunkt, hvor forårsgudinden, Persefone, vender tilbage til jorden.
Demeter og Persefone
Legenden fortæller at Persefone er datter af Demeter, som i det gamle Grækenland blev tilbedt som Moder Jord.
En dag, da den smukke Persefone går og plukker blomster på engen med sine tjenestepiger, åbner jorden sig pludselig. Op af jorden dukker dødsrigets konge, Hades. Han bortfører Persefone til sit rige i underverdenen, hvor han gør hende til sin dronning.
Demeter bliver meget ulykkelig, og derefter rasende. Fuld af sorg begynder hun at søge efter sin forsvundne datter. Hun leder alle vegne. Opfyldt af afmagt og sorg beslutter hun, at intet skal gro på jorden, før Persefone kommer tilbage.
Hun kan ikke finde sin datter og henvender sig til sidst til sin bror, Zeus, på Olympen og beder ham om hjælp. Zeus kan se alt, og han ser, at Persefone er hos Hades i underverdenen. Han beordrer Hades til at sætte Persefone fri. Hades accepterer tilsyneladende, men ikke helt. Han giver Persefone et granatæble, som hun spiser. Derved får hun nogle frø fra underverdenen i sig og er altså ikke helt fri af den.
Persefone bliver derfor nødt til at tilbringe halvdelen af året i underverdenen (fra efterårs jævndøgn til forårsjævndøgn) og den anden halvdel på jorden. Det må Demeter acceptere, men i den periode, hvor Persefone er i underverdenen sørger Demeter så meget, at intet kan gro.
Ved forårsjævndøgn, når Persefone vender tilbage, er Demeter så lykkelig over at blive forenet med sin datter, at hun viser sin glæde ved at lade alle forårets velsignelser pible op. Det er også grunden til at Persefone kaldes forårets gudinde.
NB: Samme legende fortælles i den romerske mytologi, men her hedder Persefone Proserpina, Demeter Ceres og Hades Pluto.
Påskehare og påskeæg
Eostre er det germanske navn for forårsgudinden. Det engelske er Ostara, og man mener at både den tyske betegnelse for påske, Oster, og den engelske, Easter, stammer fra hendes navn.
Om forårsgudinden Ostara fortælles, at hun et år kom lidt for sent med foråret. Da hun kom fandt hun en lille fugl, der var ved at dø af kulde. Hun tog sig af den, men dens ene vinge var så skadet af frosten, at fuglen ikke kunne flyve. Derfor forvandlede hun den til en hare, som hun kaldte Lepus.
Hun gav Lepus evnen til at løbe stærkt, sådan at den kunne løbe fra jægerne, men da den havde været en fugl, gav hun den desuden evnen til at lægge æg i alle regnbuens farver.
Desværre for Lepus var den hende utro, og hun blev så vred, at hun kastede den op på himlen, hvor den blev til stjernebilledet, Lepus eller Haren, som findes lige under stjernebilledet, Jægeren.
Senere tilgav Ostara Lepus og gav den lov til at vende tilbage en gang om året, men kun for at give sine æg til de børn, der fejrede påsken på det tidspunkt, hvor livet genopstår.
Og det er grunden til, at påskeharen hvert år kommer med æg til alle børn…….