Vi ser det overalt! Vi står et sted mellem mørke og lys! Mellem personlighed og sjæl, mellem fortid og fremtid, mellem et materialistisk eller et spirituelt funderet liv.
Mange af os står overfor at måtte tage en vigtig beslutning, som kun vi selv kan tage. Og måske er vi den eneste blandt dem, vi kender, der tør at gå mod den stærke strøm af materialisme, der for fuld kraft skyller ind over os og får os til at føle, at vi er ved at drukne?
Et eller andet sted ved vi godt, at vi lever et materialistisk liv, der bidrager til at situationen i verden forværres, hvis ikke vi holder op med at søge den flygtige lykke og at til-freds-stille rastløsheden, tomheden eller ulykkeligheden indeni ved at søge lykken på den måde, vi hidtil har gjort – at anskaffe os noget fysisk eller følelsesmæssigt nyt.
Vi ved godt inderst inde, hvad der giver glæde og til-freds-hed, men denne viden er svær at holde fast i og gøre noget ved, fordi den konstant forstyrres af den stærke strøm af informationer, nogen med vilje frister os med, for at vi skal holde op med at koncentrere os om det, der betyder noget. Strømmen er så kraftfuld, at den får os til at tro på, at vi konstant må søge adspredelse og oplevelser for at føle, at vi er i live.
Uden fokus og koncentration kan vi ikke tage ansvar og fordybe os. Vi holder op med at kunne tænke selv! Tænkning er menneskets særkende og privilegium. Tanker skaber, og det vi tænker på, vokser.
Der skal mod og styrke til at stoppe op midt i den strøm, vi flyder af sted med, og gøre noget andet end de fleste gør, og det vi plejer.
I Tvillingerne har vi Castor og Pollux, de to brødre, som symboliserer hhv. personligheden og sjælen. De fleste mennesker identificerer sig med Castor, den dødelige bror, personligheden, og lever et liv, hvor viden og tilfredsstillelse af de jordiske glæder fylder mest.
En stadigt større del af os oplever, at Castortilværelsen ikke har mere at give os og vælger selv, at lukke Pollux, sjælens og kærlighedens lys, ind i vores liv. Vi vil forvandle viden til visdom, som er viden anvendt med kærlighed.
Vi vælger at åbne os for dette lys, som er ét med alle andre sjæles lys, selv om det forstyrrer os og ustandseligt spørger os, om vi virkelig ønsker at forlade livet i Castors begrænsede materialistiske verden for at drage ud på den udfordrende rejse, som vil føre os til livets træ, hvor de tre gudinder, Hesperiderne, vil give os visdommens æbler.
Tvillingerne giver os hvert år mulighed for at vælge mellem lyset og mørket, mellem at gøre det, der er nødvendigt for at lukke mere af sjælens lys ind i os, eller at forblive i materialismens begrænsede lys.
Fuldmånen i Tvillingerne er en af de tre vigtigste fuldmånefester i årets løb. Den kaldes også Menneskehedens fest, fordi det er ved denne fuldmåne, at kærlighedens lys strømmer ind og giver os mulighed for mere klart at se, hvordan vi lever vores liv. Det er op til os hver især, om vi vil åbne os for dette lys som en blomst, der springer ud. Om vi tør tage ansvaret for at kunne se mere af, hvad der skal gives slip på, for at der bliver plads i os til den uselviskhed, som kærlighed er, og som Pollux og sjælen repræsenterer.
I Tvillingerne udbryder vores sjæl:
Jeg erkender mit andet selv, og når dette selv toner bort, vokser og stråler jeg.