Oversat af Ella Ostermann fra Phillip Lindsay Newsletter Cancer 2014

Korncirkler

På den nordlige halvkugle er der flest korncirkler i England. Disse gådefulde mønstre fascinerer mange mennesker, selv om den brede offentlighed ikke forstår eller lægger meget mærke til dem, da de britiske tabloidaviser konstant omtaler korncirklerne som snyderi.

Men de, der har set og studeret korncirkler, er alle enige i, at ingen menneskehånd kan have skabt dem. Der er aldrig tegn på at hveden omkring den nyligt dannede cirkel er berørt, før folk begynder at gå ind for at se dem. Forfatteren har set nogle korncirkler med to parallelle lige spor som strækker sig meget langt gennem hveden, hvilket viser, at intet menneske kan have skabt disse linjer uden at der blev tydelige ødelæggelse af den omkringliggende hvede. Det ville tage uger og måneder at opnå den præcision og detaljerigdom, og man ved at korncirklerne opstår på sekunder eller minutter og i fuldt færdig form.

Korncirklerne taler direkte til hjertet. De indgyder ærefrygt og undren – også selv om det bevidste sind ikke helt forstår dem. Mennesker har oplevet alle slags fænomener i cirklerne, fra dybtgående healing eller kvalme, til elektronik, der ikke virker. Tit kommer cirklerne på gamle magnetiserede steder, hvor der engang var stencirkler og andre hellige steder.

Korncirkler er universelle mønstre, som naturen bygger på, der kommer til syne i naturen eller menneskeskabte hvedemarker – i form af spiraler, fraktaler, perfekte geometriske figurer, som indeholder store mængder kodet information. Cirklerne er flettet, vævet og knyttet sammen med en forbløffende symmetri og kompleksitet. De, der studerer hellig geometri, har skrevet lange afhandlinger om deres betydning – og i mange tilfælde om deres astrologiske signifikans.

Der er selvfølgelig mange spekulationer om, hvordan korncirklerne skabes, men de fleste er enige i, at det er en slags ’elektro-magnetisk’ kraft, der har skabt dem. Elektriciteten målt i en korncirkel er meget højere end uden for cirklen. Teorierne går fra, at de er lavet af rumvæsner til at de er skabt af devariget under ledelse af det store hvide broderskab. Hvad end sandheden er, så forsvinder de ikke foreløbig.

Julia cirklen kom til syne i fuldt dagslys nær Stonehenge, mens der var en masse trafik på vejen. Der er øjenvidner:

Der var en tåge omkring 2-3 fod over jorden, og den ligesom hvirvlede rundt, så der kom en cirkelform til syne på jorden, som blev større og større, samtidig med at tågen blev større og større og hvirvlede hurtigere og hurtigere.

Det ser ud som om planterne udsættes for en kort og intens varmepåvirkning, som blødgør stænglerne, så de knækker lige over jorden i en 90 graders vinkel, hvor de så ’hærdes’ i deres nye og permanente position uden at blive skadet. Plantebiologer er forbløffede over denne funktion…... Højtryks infralyd kan koge vand i stængler på et nanosekund, idet vandet udvider sig og efterlader bittesmå lufthuller i plantens ’lymfeknuder’. Trykket får også vandet til at dampe, og bønder har fortalt, at når de ’falder over’ en ny korncirkel, ser de damp stige op fra mønstret. Denne proces efterlader spor af kul på stilkenes overflade.

… På grund af den varme og de elektro-magnetiske frekvenser, der er anvendt, er det blevet videnskabeligt dokumenteret, at jordprøver fra korncirkler viser forandringer i disses krystallinske struktur og mineralske sammensætning. Ekspertanalyser konkluderer, at en sådan proces kræver temperaturer på 1500 grader Celsius og en sammenpresning som typisk findes i tusinder af år gamle lag.

…Der er også ultralyd i korncirkler – højere lyde end mennesket kan høre – og sådanne frekvenser eksisterer på ældgamle steder som stencirkler, langdysser, gravhøje, stendysser og stenstøtter. Og ligesom alle hellige steder, templer og kultsteder, som fx gotiske katedraler, befinder korncirklerne sig på skæringspunkterne mellem jordens magnetiske energiveje; størrelsen og formen på en korncirkel er typisk bestemt af disse knudepunkters størrelse på det tidspunkt de ’kommer til syne’.

Det er i Krebse måneden at korncirklernes antal stiger, den periode, hvor mange afgrøder er næsten modne, og nogle allerede er høstet. Krebsen er et tegn for ’at nære’ (”Hvirvlens moder”), og hveden har været et yderst vigtigst næringsmiddel for menneskeheden, på trods af, at det moderne landbrug har mishandlet og overudnyttet den.

Sammen med majs blev hveden givet til menneskeheden af Kabirierne, menneskehedens gamle vejledere. Det fortælles at nogen af dem stammer fra Venus.

Mere om året og månen

Året, månen og os

Mit hus

28. juni 2026

Hver måned præges de indstrømmende energier af et stjernetegn. Om at forankre vilje, kærlighed og lys i Krebsens tegn — i sit eget hus.

Året, månen og os

Tidsler eller roser

29. maj 2026

Tidsler i græsset skal op med rod, ellers stikker vi os. Om de selviske tanker i vores indre have — og hvorfor gift ikke virker på dem.

Året, månen og os

En gylden kuppel

17. marts 2026

Den gyldne kuppel er ikke den, Trump taler om. Det er et lysfelt, som den gode viljes mennesker bygger om kloden gennem meditation og bøn.

Året, månen og os

Frygtens mørke – lysets styrke

26. december 2025

Mange vandrer i frygtens mørke og jager den væk med nye anskaffelser. Om den svære, smukke vej indad — og om desperationen, der åbner porten.

Året, månen og os

Balance og linedans

5. oktober 2025

I Vægtens tegn skal vi finde balancen mellem Løvens selviske person og Jomfruens spirende kærlighed. Om linedansen mellem de to.

Året, månen og os

Fra egoisme til uselviskhed

8. august 2025

I Krebsen byggede vi huset — i Løven skal sjælen tage ejerskab over det. Om ildtegnets energi, der enten hersker eller tjener.

Året, månen og os

Konklaver: Møder der former fremtiden

26. april 2025

Hvert århundrede afholdes der i år 25 et konklave, som former menneskehedens udvikling. Om hypotesen bag — og om årets sammenfald med pavevalget.

Året, månen og os

Nyt liv – Vædderen og Påsken

10. april 2025

Energier er neutrale — det er os, der giver dem form. Om at samarbejde bevidst med fuldmånens indstrømning frem for at være offer for omstændighederne.

Året, månen og os

Livgivende kræfter

23. marts 2025

Det åndelige år begynder ved jævndøgn. Om genopretningens, oplysningens og genopbygningens kræfter i Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Året, månen og os

Giv slip på det udtjente

13. marts 2025

I Fiskenes tegn skal vi slippe det udtjente før et nyt åndeligt år begynder. Om de små glæder og kampen mellem selviskhed og uselviskhed.

Året, månen og os

Vilje: Fra begær til aspiration

27. april 2024

I Tyrens måned stimuleres viljen i os — som begær eller som aspiration. Om Buddhas fire ædle sandheder og vejen ud af begærets lidelse.

Året, månen og os

Den forbudte flamme

17. januar 2024

Hvorfor lyser et stearinlys mere end et batteridrevet? En lille betragtning over den levende flamme, ilden der ikke er fanget i en form.

Året, månen og os

De mørke fædres fald

13. november 2023

Pluto er på vej ud af Stenbukken og ind i Vandbæreren. Om et tegnskifte, der altid ændrer verden — og som først er fuldendt i 2044.

Året, månen og os

Skorpionen – fra fange til fri!

25. oktober 2023

November er Skorpionens måned, hvor mørket sænker sig ude og inde. Om at bruge Mars til at komme fri af sumpen frem for at synke i den.

Året, månen og os

Lykkestunder eller lykke

27. september 2023

Ved jævndøgn træder vi ind i Vægten, og vi må vælge. Om flygtige lykkestunder over for varige indre værdier — og om at lytte til sjælen.

Året, månen og os

Løvenymånen d. 16. august

16. august 2023

Augusts anden nymåne står i Løven i kvadrat til Uranus. Om rastløshed, pludselige drejninger og hvad utålmodigheden vil fortælle os.

Året, månen og os

En perfekt planetarisk storm

18. maj 2023

Jupiter, Mars og Pluto danner en fast t-kvadrat på himlen. Om spændingen, der søger en udgang, og følelsen af et tre-vejs tovtrækkeri.

Året, månen og os

Sjælden hybrid formørkelse

19. april 2023

Den 20. april indtraf en sjælden hybrid solformørkelse. Om phænomenet, der på én gang kan være total, delvis og ringformet.

Året, månen og os

Vægten – et godt liv

11. oktober 2022

Hvor mange fysiske goder skal der til for at leve godt? Om valget mellem det udadvendte Måneliv og den indre sol — og om frygten for forandring.

Året, månen og os

Jomfruen – Maria det rene menneske

7. september 2022

Vi rummer både moderen og barnet, Gud og stof. Om at rense krop, følelser og tanker, så sjælen kan stråle igennem — og om rosens fem kronblade.

Året, månen og os

Den mystiske Påskelørdag

10. april 2022

Gud Moder steg ned i de underjordiske sfærer, og forbindelsen blev brudt. Om broen vi skal bygge — og hvorfor vi først nu er klar til det.

Året, månen og os

Julens symbolik

2. januar 2021

Solen hviler tre dage ved vendekredsen, før den vender nordpå. Om stjernen over Betlehem — og om Santa og Sanat Kumara.

Året, månen og os

Wesaklegenden

25. april 2020

Højt i Himalaya ligger en øde dal med en flad klippeblok. Om stedet, hvor Wesakfesten holdes få dage før fuldmånen i Tyren.

Året, månen og os

Stjernetegnene og vores krop

8. februar 2020

Kroppen er din have. En tabel over legemsdele, organsystemer, elementer, føde og farver for hvert af de tolv tegn.

Året, månen og os

Den ideelle føde for os

6. februar 2020

Martinus deler føden i A- og B-livsenheder. Om mikrouniverset i kroppen, og hvorfor planteføde vibrerer bedre end animalsk.

Året, månen og os

Vegetarisme

6. februar 2020

Blavatsky mente, at vi optager dyrets egenskaber, når vi spiser kød. Et esoterisk blik på vegetarismens gamle rødder.

Året, månen og os

December

5. februar 2020

Lucia bar lys på hovedet, fordi hænderne var fulde af mad. Om en svensk skik fra 1764 og en melodi hentet i Napoli.

Året, månen og os

Wesakfesten

5. februar 2020

Ved fuldmånen i Tyren mødes Kristus og Buddha som åndelige brødre. Om den vigtigste af de tre store fuldmånefester.

Året, månen og os

De 12 hellige nætter

5. februar 2020

Der er tolv hellige nætter før julenat og tolv efter. Om tallet tolv, om stærke energier — og om at blive helheden lig.

Året, månen og os

De fire adventssøndage

5. februar 2020

Violet er adventens farve — ånd, alvor og bod. Om Herrens komme, den glemte faste og det lyserøde lys tredje søndag.

Året, månen og os

Julen – set i et andet lys

4. februar 2020

Ved vintersolhverv fejrer vi, at lyset vender tilbage. Om budbringeren, kundskabens lys og vejen mod indre oplysning.

Året, månen og os

Påske, Persefone og påskehare

4. februar 2020

Ved forårsjævndøgn vender forårsgudinden tilbage til jorden. Om Demeters sorg, Hades' rige og et nyt åndeligt år.

Året, månen og os

Påsken og opstandelse

3. februar 2020

Ikke korsfæstelsen, men opstandelsen er påskens budskab. Om Vædderens stærke kræfter og Biblen som en udviklingshistorie.