Stjernen over Betlehem og solens tre dage
Jesus bliver født julenat mens stjernen lyste over Betlehem. Solen har – siden vintersolhverv – hvilet sig i tre dage ved den sydlige vendekreds og begynder nu sin rejse nordpå til glæde for menneskene på den nordlige halvkugle. I 1920erne fik julemanden en ny betydning. Fra at være den hellige ydmyge Sankt Nikolaus blev han kommerciel.
Tre dage efter vintersolhverv kommer juledag. Solen begynder sin rejse nordpå efter disse tre mørkeste dage på året. Derfor bliver store lærere som Kristus, der viser os vejen ind i lyset, og har en langt større bevidsthed end os, altid født den 24.-25. december. Dette tidspunkt er fælles for hele planeten, fordi Moder Jord er orienteret mod nordstjernen Polaris.
Santa – Sanat
På engelsk hedder julemanden Santa Claus. Hvis man bytter rundt på bogstaverne i Sanat Kumara, som er herre i Shamballa, bliver det til Santa. Shamballa er centret her på planeten hvor Guds vilje er kendt, og det er planetens kronechakra. Her lægger man planen for planetens udvikling. Denne plan overføres til Hierarkiet, planetens hjertecenter, som har til opgave at overføre så meget af den til planetens halscenter, menneskeheden, som denne kan opfatte og sætte sig mål for at stræbe efter at udføre.
Santa Claus, julemanden, er Sanat Kumara, som bor på Nordpolen, der betragtes som planetens ’åndelige pol’ eller Mount Meru. I nyere tid er han blevet en rar, glad og jovial figur som bringer glæde og gaver til børn og voksne, hvis de har ’været gode’. Men han bringer også kimet til fornyelse i det kommende år.
Vintersolhverv
Vintersolhverv begynder omkring den 22. december og kulminerer den 25. december, juledag. Sol-hverv - Sol-stice - betyder ’stå stille’. I tre dage ser solen ud til at stå op på nøjagtigt samme sted før den ‘endelig beslutter sig for’ at begive sig nordpå. I disse tre dage er lyset svagest. Men endelig juledag ’sætter solen sig i bevægelse’ og lyset tiltager på den nordlige halvkugle. Alle steder, især i de nordligste lande tættest på julemandens bolig, tænder menneskene lys i denne mørke periode for med deres eget lys at oplyse så godt de kan.
Gaver - nærvær
Gaver (presents) kan også fortolkes som nærvær (presence). Sjælen er evigt til stede i al sin skønhed. Den er en del af planetens hjertecenter – Hierarkiet - og gentager uafladeligt sit budskab til menneskeheden om at udtrykke fred, god vilje og broder/søsterskab. De tre vintersolhvervsdage er en tid til dyb indre refleksion og stilhed, til at tænke over kilden til vores sjælslys som vi deler med alle andre levende væsener. Det er i det lys vi træffer beslutninger for det kommende år den 1. januar.
Devaaktiviteten er stor i de tre mørke dage. Julemandens hjælpere, alfer og nisser og medlemmerne af devariget som bygger og manifesterer alle ydre former styres direkte af højere intelligenser.
Sommerfuglen
De tre solhvervsdage kan også sammenlignes med larven, puppen og sommerfuglen (sjælen), der kommer til syne Juledag. Indeni puppen finder der en mystisk metamorfose sted. En kæmpetransformation fra en form til en anden. Det er et billede på fødslen af Kristus i menneskenes og menneskehedens hule i hjertet. Kristus repræsenterer kærlighed-visdoms princippet på jorden og dette højtudviklede væsen har direkte forbindelse til Shamballa og ’Santa’ Kumara.
Sanat Kumara og Shamballa har magt over og kontrollerer første stråle for vilje og magt, den reneste og stærkeste åndelige kraft på planeten. Dens eksoteriske og esoteriske farver er rød og hvid – tankevækkende nok farverne i julemandens dragt.
Shamballa og Nordpolen
Shamballa er som nævnt det planetariske kronecenter, og billedet med julemanden, der kommer ned gennem skorstenen symboliserer den åndelige kraft der stiger ned fra hovedcenteret. Ildstedet er den latente sovende kundalini i rodcenteret. Det pyntede juletræ med lys er symbolet på den nord-sydakse jorden drejer om. Den universelle livskraft, eller elektromagnetiske strøm, strømmer fra toppen af skorstenen og ildstedet rundt om og beliver jorden. Nordpolen er den positive og Sydpolen den negative pol.
Sankt Nikolas og julemanden
Sankt Nikolaus levede fra 280 til 345. Han er helgen og beskytter sømænd, handelsfolk, angrende tyve, børn, studerende m.fl. Han æres i flere byer og lande rundt om i Europa. Hans ry udviklede sig blandt kristne, som det var almindeligt med de tidlige kristne helgener, og hans legendariske vane med hemmeligt at give gaver til de fattige er modellen for nutidens julemand/Santa Claus.
Den moderne julemand er en kommerciel opfindelse, som er bygget på den originale gavegivende Sankt Nikolaus. I slutningen af 1920erne dukkede en tegnet amerikansk julemand op i en rød dragt med pelskanter, og Coca-Cola adopterede denne figur og brugte den kommercielt.
Sankt Nikolaus var biskop i Myra i Tyrkiet i det fjerde århundrede. Han var meget kærlig og generøs og gav gaver til de fattige i modsætning til USA's ’joviale’ Santa Claus som for det meste giver gaver til dem der allerede har nok.
Sankt Nikolaus elskede de fattige. Han er en model for hvordan kristne bør leve. Han satte Jesus Kristus i centrum af sit liv, sit arbejde og hele sin eksistens. I vores tid er der heldigvis stadigt flere der øver sig på som Sankt Nikolaus at gøre fødslen af Jesus og kærligheden julenat til det vigtigste.
Der er stor forskel på de gaver Sankt Nikolaus gav og dem Santa Claus/julemanden giver. Den sidste giver masser af legetøj. Sankt Nikolaus gav gaver der kunne afhjælpe nød. Han levede i sandhed et kristent liv.
Mere om året og månen
Året, månen og os
Mit hus
28. juni 2026
Hver måned præges de indstrømmende energier af et stjernetegn. Om at forankre vilje, kærlighed og lys i Krebsens tegn — i sit eget hus.
Året, månen og os
Tidsler eller roser
29. maj 2026
Tidsler i græsset skal op med rod, ellers stikker vi os. Om de selviske tanker i vores indre have — og hvorfor gift ikke virker på dem.
Året, månen og os
En gylden kuppel
17. marts 2026
Den gyldne kuppel er ikke den, Trump taler om. Det er et lysfelt, som den gode viljes mennesker bygger om kloden gennem meditation og bøn.
Året, månen og os
Frygtens mørke – lysets styrke
26. december 2025
Mange vandrer i frygtens mørke og jager den væk med nye anskaffelser. Om den svære, smukke vej indad — og om desperationen, der åbner porten.
Året, månen og os
Balance og linedans
5. oktober 2025
I Vægtens tegn skal vi finde balancen mellem Løvens selviske person og Jomfruens spirende kærlighed. Om linedansen mellem de to.
Året, månen og os
Fra egoisme til uselviskhed
8. august 2025
I Krebsen byggede vi huset — i Løven skal sjælen tage ejerskab over det. Om ildtegnets energi, der enten hersker eller tjener.
Året, månen og os
Vores rejse fra frygt til kærlighed og visdom
8. juli 2025
Krebsen symboliserer flokken, som flygter ved den mindste lyd. Om menneskefrøet, der blev sået i os, og om at bygge sit eget oplyste hus.
Året, månen og os
Erkendelsens øjeblik – Når sjælen kalder
9. juni 2025
Vi står mellem mørke og lys, mellem personlighed og sjæl. Om beslutningen kun du selv kan tage — og modet til at gå mod strømmen.
Året, månen og os
Konklaver: Møder der former fremtiden
26. april 2025
Hvert århundrede afholdes der i år 25 et konklave, som former menneskehedens udvikling. Om hypotesen bag — og om årets sammenfald med pavevalget.
Året, månen og os
Nyt liv – Vædderen og Påsken
10. april 2025
Energier er neutrale — det er os, der giver dem form. Om at samarbejde bevidst med fuldmånens indstrømning frem for at være offer for omstændighederne.
Året, månen og os
Livgivende kræfter
23. marts 2025
Det åndelige år begynder ved jævndøgn. Om genopretningens, oplysningens og genopbygningens kræfter i Vædderen, Tyren og Tvillingerne.
Året, månen og os
Giv slip på det udtjente
13. marts 2025
I Fiskenes tegn skal vi slippe det udtjente før et nyt åndeligt år begynder. Om de små glæder og kampen mellem selviskhed og uselviskhed.
Året, månen og os
Vilje: Fra begær til aspiration
27. april 2024
I Tyrens måned stimuleres viljen i os — som begær eller som aspiration. Om Buddhas fire ædle sandheder og vejen ud af begærets lidelse.
Året, månen og os
Den forbudte flamme
17. januar 2024
Hvorfor lyser et stearinlys mere end et batteridrevet? En lille betragtning over den levende flamme, ilden der ikke er fanget i en form.
Året, månen og os
Neptun effekten – ‘som at krydse en flod i tåge’
14. december 2023
Årets sidste nymåne står i Skytten, og Neptun vender direkte. Om guddommelig kærlighed, medfølelse — og tågen der lægger sig over dømmekraften.
Året, månen og os
De mørke fædres fald
13. november 2023
Pluto er på vej ud af Stenbukken og ind i Vandbæreren. Om et tegnskifte, der altid ændrer verden — og som først er fuldendt i 2044.
Året, månen og os
Skorpionen – fra fange til fri!
25. oktober 2023
November er Skorpionens måned, hvor mørket sænker sig ude og inde. Om at bruge Mars til at komme fri af sumpen frem for at synke i den.
Året, månen og os
Oktobers nymåne og en formørkelse i en ring af ild
12. oktober 2023
Oktobers nymåne følges af en ringformet solformørkelse — en ring af ild. Om nye begyndelser og energien af dyb forandring.
Året, månen og os
Lykkestunder eller lykke
27. september 2023
Ved jævndøgn træder vi ind i Vægten, og vi må vælge. Om flygtige lykkestunder over for varige indre værdier — og om at lytte til sjælen.
Året, månen og os
Et kongeligt våbenskjold beriget med ædelsten
15. september 2023
Nymånen i Jomfruen aktiverer fire langsomtgående planeter. Om balancen mellem Jomfruens analyse og Fiskenes tillid til det ukendte.
Året, månen og os
Løvenymånen d. 16. august
16. august 2023
Augusts anden nymåne står i Løven i kvadrat til Uranus. Om rastløshed, pludselige drejninger og hvad utålmodigheden vil fortælle os.
Året, månen og os
Opposition mellem Månen og Pluto ved nymånen i Krebsen
18. juli 2023
Nymånen i Krebsen er følsom, magtfuld og transformativ. Om de følelser den kalder frem, og hvorfor de kræver vores fulde opmærksomhed.
Året, månen og os
Nymånen i Tvillingernes tegn og galaktisk energi
20. juni 2023
Nymånen i Tvillingerne afslutter en månecyklus. Om at følge intuitionen, rydde op og forberede sig på den nye begyndelse.
Året, månen og os
En perfekt planetarisk storm
18. maj 2023
Jupiter, Mars og Pluto danner en fast t-kvadrat på himlen. Om spændingen, der søger en udgang, og følelsen af et tre-vejs tovtrækkeri.
Året, månen og os
Sjælden hybrid formørkelse
19. april 2023
Den 20. april indtraf en sjælden hybrid solformørkelse. Om phænomenet, der på én gang kan være total, delvis og ringformet.
Året, månen og os
Vægten – et godt liv
11. oktober 2022
Hvor mange fysiske goder skal der til for at leve godt? Om valget mellem det udadvendte Måneliv og den indre sol — og om frygten for forandring.
Året, månen og os
Jomfruen – Maria det rene menneske
7. september 2022
Vi rummer både moderen og barnet, Gud og stof. Om at rense krop, følelser og tanker, så sjælen kan stråle igennem — og om rosens fem kronblade.
Året, månen og os
Den mystiske Påskelørdag
10. april 2022
Gud Moder steg ned i de underjordiske sfærer, og forbindelsen blev brudt. Om broen vi skal bygge — og hvorfor vi først nu er klar til det.
Året, månen og os
Sæson med formørkelser – ‘en magisk æske’
28. maj 2021
Måneformørkelsen i maj åbnede en sæson med formørkelser. Om den magiske æske, dens skatte, og hvad perioden sætter i bevægelse.
Året, månen og os
Wesaklegenden
25. april 2020
Højt i Himalaya ligger en øde dal med en flad klippeblok. Om stedet, hvor Wesakfesten holdes få dage før fuldmånen i Tyren.
Året, månen og os
Stjernetegnene og vores krop
8. februar 2020
Kroppen er din have. En tabel over legemsdele, organsystemer, elementer, føde og farver for hvert af de tolv tegn.
Året, månen og os
Den ideelle føde for os
6. februar 2020
Martinus deler føden i A- og B-livsenheder. Om mikrouniverset i kroppen, og hvorfor planteføde vibrerer bedre end animalsk.
Året, månen og os
Vegetarisme
6. februar 2020
Blavatsky mente, at vi optager dyrets egenskaber, når vi spiser kød. Et esoterisk blik på vegetarismens gamle rødder.
Året, månen og os
December
5. februar 2020
Lucia bar lys på hovedet, fordi hænderne var fulde af mad. Om en svensk skik fra 1764 og en melodi hentet i Napoli.
Året, månen og os
Wesakfesten
5. februar 2020
Ved fuldmånen i Tyren mødes Kristus og Buddha som åndelige brødre. Om den vigtigste af de tre store fuldmånefester.
Året, månen og os
De 12 hellige nætter
5. februar 2020
Der er tolv hellige nætter før julenat og tolv efter. Om tallet tolv, om stærke energier — og om at blive helheden lig.
Året, månen og os
De fire adventssøndage
5. februar 2020
Violet er adventens farve — ånd, alvor og bod. Om Herrens komme, den glemte faste og det lyserøde lys tredje søndag.
Året, månen og os
Julen – set i et andet lys
4. februar 2020
Ved vintersolhverv fejrer vi, at lyset vender tilbage. Om budbringeren, kundskabens lys og vejen mod indre oplysning.
Året, månen og os
Påske, Persefone og påskehare
4. februar 2020
Ved forårsjævndøgn vender forårsgudinden tilbage til jorden. Om Demeters sorg, Hades' rige og et nyt åndeligt år.
Året, månen og os
Korncirkler: Mønstre til en ny bevidsthed
3. februar 2020
Ingen menneskehånd kan have skabt dem. Om de gådefulde mønstre i den engelske hvede og den bevidsthed, de peger mod.
Året, månen og os
Påsken og opstandelse
3. februar 2020
Ikke korsfæstelsen, men opstandelsen er påskens budskab. Om Vædderens stærke kræfter og Biblen som en udviklingshistorie.