Stjernen over Betlehem og solens tre dage

Jesus bliver født julenat mens stjernen lyste over Betlehem. Solen har – siden vintersolhverv – hvilet sig i tre dage ved den sydlige vendekreds og begynder nu sin rejse nordpå til glæde for menneskene på den nordlige halvkugle. I 1920erne fik julemanden en ny betydning. Fra at være den hellige ydmyge Sankt Nikolaus blev han kommerciel. 

Tre dage efter vintersolhverv kommer juledag. Solen begynder sin rejse nordpå efter disse tre mørkeste dage på året. Derfor bliver store lærere som Kristus, der viser os vejen ind i lyset, og har en langt større bevidsthed end os, altid født den 24.-25. december. Dette tidspunkt er fælles for hele planeten, fordi Moder Jord er orienteret mod nordstjernen Polaris.

Santa – Sanat 

På engelsk hedder julemanden Santa Claus. Hvis man bytter rundt på bogstaverne i Sanat Kumara, som er herre i Shamballa, bliver det til Santa. Shamballa er centret her på planeten hvor Guds vilje er kendt, og det er planetens kronechakra. Her lægger man planen for planetens udvikling. Denne plan overføres til Hierarkiet, planetens hjertecenter, som har til opgave at overføre så meget af den til planetens halscenter, menneskeheden, som denne kan opfatte og sætte sig mål for at stræbe efter at udføre. 

Et lysende tempel i snedækkede bjerge under nattehimlen med relation til julens symbolik

Santa Claus, julemanden, er Sanat Kumara, som bor på Nordpolen, der betragtes som planetens ’åndelige pol’ eller Mount Meru. I nyere tid er han blevet en rar, glad og jovial figur som bringer glæde og gaver til børn og voksne, hvis de har ’været gode’. Men han bringer også kimet til fornyelse i det kommende år.

Grønt nordlys stråler over snedækkede fjelde og koldt vand med fokus på julens symbolik

Vintersolhverv 

Vintersolhverv begynder omkring den 22. december og kulminerer den 25. december, juledag. Sol-hverv - Sol-stice - betyder ’stå stille’. I tre dage ser solen ud til at stå op på nøjagtigt samme sted før den ‘endelig beslutter sig for’ at begive sig nordpå. I disse tre dage er lyset svagest. Men endelig juledag ’sætter solen sig i bevægelse’ og lyset tiltager på den nordlige halvkugle. Alle steder, især i de nordligste lande tættest på julemandens bolig, tænder menneskene lys i denne mørke periode for med deres eget lys at oplyse så godt de kan.

Gaver - nærvær 

Gaver (presents) kan også fortolkes som nærvær (presence). Sjælen er evigt til stede i al sin skønhed. Den er en del af planetens hjertecenter – Hierarkiet - og gentager uafladeligt sit budskab til menneskeheden om at udtrykke fred, god vilje og broder/søsterskab. De tre vintersolhvervsdage er en tid til dyb indre refleksion og stilhed, til at tænke over kilden til vores sjælslys som vi deler med alle andre levende væsener. Det er i det lys vi træffer beslutninger for det kommende år den 1. januar. 

Devaaktiviteten er stor i de tre mørke dage. Julemandens hjælpere, alfer og nisser og medlemmerne af devariget som bygger og manifesterer alle ydre former styres direkte af højere intelligenser.

En lille bevinget fe svæver foran en lysende svamp i skoven som del af julens symbolik

Sommerfuglen 

De tre solhvervsdage kan også sammenlignes med larven, puppen og sommerfuglen (sjælen), der kommer til syne Juledag. Indeni puppen finder der en mystisk metamorfose sted. En kæmpetransformation fra en form til en anden. Det er et billede på fødslen af Kristus i menneskenes og menneskehedens hule i hjertet. Kristus repræsenterer kærlighed-visdoms princippet på jorden og dette højtudviklede væsen har direkte forbindelse til Shamballa og ’Santa’ Kumara. 

En sommerfugl flyver tæt ved orange blomster i naturen tilknyttet julens symbolik

Sanat Kumara og Shamballa har magt over og kontrollerer første stråle for vilje og magt, den reneste og stærkeste åndelige kraft på planeten. Dens eksoteriske og esoteriske farver er rød og hvid – tankevækkende nok farverne i julemandens dragt.

Shamballa og Nordpolen 

Shamballa er som nævnt det planetariske kronecenter, og billedet med julemanden, der kommer ned gennem skorstenen symboliserer den åndelige kraft der stiger ned fra hovedcenteret. Ildstedet er den latente sovende kundalini i rodcenteret. Det pyntede juletræ med lys er symbolet på den nord-sydakse jorden drejer om. Den universelle livskraft, eller elektromagnetiske strøm, strømmer fra toppen af skorstenen og ildstedet rundt om og beliver jorden. Nordpolen er den positive og Sydpolen den negative pol.

Et æterisk lysende tempel i skyerne forbundet med en regnbue til julens symbolik
Træskulptur af Sankt Nikolaus med bispehue og bispestav i relation til julens symbolik

Sankt Nikolas og julemanden 

Sankt Nikolaus levede fra 280 til 345. Han er helgen og beskytter sømænd, handelsfolk, angrende tyve, børn, studerende m.fl. Han æres i flere byer og lande rundt om i Europa. Hans ry udviklede sig blandt kristne, som det var almindeligt med de tidlige kristne helgener, og hans legendariske vane med hemmeligt at give gaver til de fattige er modellen for nutidens julemand/Santa Claus. 

Den moderne julemand er en kommerciel opfindelse, som er bygget på den originale gavegivende Sankt Nikolaus. I slutningen af 1920erne dukkede en tegnet amerikansk julemand op i en rød dragt med pelskanter, og Coca-Cola adopterede denne figur og brugte den kommercielt. 

Sankt Nikolaus var biskop i Myra i Tyrkiet i det fjerde århundrede. Han var meget kærlig og generøs og gav gaver til de fattige i modsætning til USA's ’joviale’ Santa Claus som for det meste giver gaver til dem der allerede har nok. 

Sankt Nikolaus elskede de fattige. Han er en model for hvordan kristne bør leve. Han satte Jesus Kristus i centrum af sit liv, sit arbejde og hele sin eksistens. I vores tid er der heldigvis stadigt flere der øver sig på som Sankt Nikolaus at gøre fødslen af Jesus og kærligheden julenat til det vigtigste. 

Der er stor forskel på de gaver Sankt Nikolaus gav og dem Santa Claus/julemanden giver. Den sidste giver masser af legetøj. Sankt Nikolaus gav gaver der kunne afhjælpe nød. Han levede i sandhed et kristent liv. 

Julemanden ved en tændt pejs og et pyntet juletræ som udtryk for julens symbolik

Mere om året og månen

Året, månen og os

Mit hus

28. juni 2026

Hver måned præges de indstrømmende energier af et stjernetegn. Om at forankre vilje, kærlighed og lys i Krebsens tegn — i sit eget hus.

Året, månen og os

Tidsler eller roser

29. maj 2026

Tidsler i græsset skal op med rod, ellers stikker vi os. Om de selviske tanker i vores indre have — og hvorfor gift ikke virker på dem.

Året, månen og os

En gylden kuppel

17. marts 2026

Den gyldne kuppel er ikke den, Trump taler om. Det er et lysfelt, som den gode viljes mennesker bygger om kloden gennem meditation og bøn.

Året, månen og os

Frygtens mørke – lysets styrke

26. december 2025

Mange vandrer i frygtens mørke og jager den væk med nye anskaffelser. Om den svære, smukke vej indad — og om desperationen, der åbner porten.

Året, månen og os

Balance og linedans

5. oktober 2025

I Vægtens tegn skal vi finde balancen mellem Løvens selviske person og Jomfruens spirende kærlighed. Om linedansen mellem de to.

Året, månen og os

Fra egoisme til uselviskhed

8. august 2025

I Krebsen byggede vi huset — i Løven skal sjælen tage ejerskab over det. Om ildtegnets energi, der enten hersker eller tjener.

Året, månen og os

Konklaver: Møder der former fremtiden

26. april 2025

Hvert århundrede afholdes der i år 25 et konklave, som former menneskehedens udvikling. Om hypotesen bag — og om årets sammenfald med pavevalget.

Året, månen og os

Nyt liv – Vædderen og Påsken

10. april 2025

Energier er neutrale — det er os, der giver dem form. Om at samarbejde bevidst med fuldmånens indstrømning frem for at være offer for omstændighederne.

Året, månen og os

Livgivende kræfter

23. marts 2025

Det åndelige år begynder ved jævndøgn. Om genopretningens, oplysningens og genopbygningens kræfter i Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Året, månen og os

Giv slip på det udtjente

13. marts 2025

I Fiskenes tegn skal vi slippe det udtjente før et nyt åndeligt år begynder. Om de små glæder og kampen mellem selviskhed og uselviskhed.

Året, månen og os

Vilje: Fra begær til aspiration

27. april 2024

I Tyrens måned stimuleres viljen i os — som begær eller som aspiration. Om Buddhas fire ædle sandheder og vejen ud af begærets lidelse.

Året, månen og os

Den forbudte flamme

17. januar 2024

Hvorfor lyser et stearinlys mere end et batteridrevet? En lille betragtning over den levende flamme, ilden der ikke er fanget i en form.

Året, månen og os

De mørke fædres fald

13. november 2023

Pluto er på vej ud af Stenbukken og ind i Vandbæreren. Om et tegnskifte, der altid ændrer verden — og som først er fuldendt i 2044.

Året, månen og os

Skorpionen – fra fange til fri!

25. oktober 2023

November er Skorpionens måned, hvor mørket sænker sig ude og inde. Om at bruge Mars til at komme fri af sumpen frem for at synke i den.

Året, månen og os

Lykkestunder eller lykke

27. september 2023

Ved jævndøgn træder vi ind i Vægten, og vi må vælge. Om flygtige lykkestunder over for varige indre værdier — og om at lytte til sjælen.

Året, månen og os

Løvenymånen d. 16. august

16. august 2023

Augusts anden nymåne står i Løven i kvadrat til Uranus. Om rastløshed, pludselige drejninger og hvad utålmodigheden vil fortælle os.

Året, månen og os

En perfekt planetarisk storm

18. maj 2023

Jupiter, Mars og Pluto danner en fast t-kvadrat på himlen. Om spændingen, der søger en udgang, og følelsen af et tre-vejs tovtrækkeri.

Året, månen og os

Sjælden hybrid formørkelse

19. april 2023

Den 20. april indtraf en sjælden hybrid solformørkelse. Om phænomenet, der på én gang kan være total, delvis og ringformet.

Året, månen og os

Vægten – et godt liv

11. oktober 2022

Hvor mange fysiske goder skal der til for at leve godt? Om valget mellem det udadvendte Måneliv og den indre sol — og om frygten for forandring.

Året, månen og os

Jomfruen – Maria det rene menneske

7. september 2022

Vi rummer både moderen og barnet, Gud og stof. Om at rense krop, følelser og tanker, så sjælen kan stråle igennem — og om rosens fem kronblade.

Året, månen og os

Den mystiske Påskelørdag

10. april 2022

Gud Moder steg ned i de underjordiske sfærer, og forbindelsen blev brudt. Om broen vi skal bygge — og hvorfor vi først nu er klar til det.

Året, månen og os

Wesaklegenden

25. april 2020

Højt i Himalaya ligger en øde dal med en flad klippeblok. Om stedet, hvor Wesakfesten holdes få dage før fuldmånen i Tyren.

Året, månen og os

Stjernetegnene og vores krop

8. februar 2020

Kroppen er din have. En tabel over legemsdele, organsystemer, elementer, føde og farver for hvert af de tolv tegn.

Året, månen og os

Den ideelle føde for os

6. februar 2020

Martinus deler føden i A- og B-livsenheder. Om mikrouniverset i kroppen, og hvorfor planteføde vibrerer bedre end animalsk.

Året, månen og os

Vegetarisme

6. februar 2020

Blavatsky mente, at vi optager dyrets egenskaber, når vi spiser kød. Et esoterisk blik på vegetarismens gamle rødder.

Året, månen og os

December

5. februar 2020

Lucia bar lys på hovedet, fordi hænderne var fulde af mad. Om en svensk skik fra 1764 og en melodi hentet i Napoli.

Året, månen og os

Wesakfesten

5. februar 2020

Ved fuldmånen i Tyren mødes Kristus og Buddha som åndelige brødre. Om den vigtigste af de tre store fuldmånefester.

Året, månen og os

De 12 hellige nætter

5. februar 2020

Der er tolv hellige nætter før julenat og tolv efter. Om tallet tolv, om stærke energier — og om at blive helheden lig.

Året, månen og os

De fire adventssøndage

5. februar 2020

Violet er adventens farve — ånd, alvor og bod. Om Herrens komme, den glemte faste og det lyserøde lys tredje søndag.

Året, månen og os

Julen – set i et andet lys

4. februar 2020

Ved vintersolhverv fejrer vi, at lyset vender tilbage. Om budbringeren, kundskabens lys og vejen mod indre oplysning.

Året, månen og os

Påske, Persefone og påskehare

4. februar 2020

Ved forårsjævndøgn vender forårsgudinden tilbage til jorden. Om Demeters sorg, Hades' rige og et nyt åndeligt år.

Året, månen og os

Påsken og opstandelse

3. februar 2020

Ikke korsfæstelsen, men opstandelsen er påskens budskab. Om Vædderens stærke kræfter og Biblen som en udviklingshistorie.