Jeg ser ind i den smukke forbudte flamme og kaster et blik på de batteridrevne lys, som vipper med deres plastikvæger, og tænker, at de snart skal genoplades.

Jeg ser igen på stearinlysets levende flamme, som giver meget mere lys og bevæger sig, hvis jeg puster til den, men ellers bare står rank og smuk med flammens forskellige farver.

Jeg kan se meget mere i skæret fra stearinlysets end i skæret fra det batteridrevnes lys, som jeg næsten ingenting kan se i, og kommer til at tænke på, at i stearinlyset er ilden ikke fanget og begrænset og lyser derfor mere end det batteridrevne, hvor ilden = energien er fanget i en begrænsende form.

Jeg ved godt, at det er politisk ukorrekt at have ’levende lys’, men så vælger jeg at være ulydig, for jeg er overbevist om, at Helena Roerich[1] har ret, når hun i bogen ’Heart’ vers 104 skriver:

Mennesker glemmer at bruge den mest enkle metode til at desinficere livet. Der er sagt meget om ildens betydning, men man glemmer fuldstændig, at den levende ild er ’det bedste rensemiddel’.

Vi fik elektricitet, men var nødt til at isolere energiens substans, hvilket kun efterlader et dødt lys. Et bål, et træ, en olielampe, et stearinlys renser rummet og omgivelserne og tilintetgør mange smitsomme sygdomme. Man kan se, at de der ved, sammen med elektricitet har en rigtig ild, som meget let tiltrækker universets ild.

Spørg en læge, hvilken rolle et tændt stearinlys spiller i desinfektion. Han vil sandsynligvis betragte spørgsmålet som tåbeligt, fordi han aldrig har tænkt på den levende ild.

Hvorfor står der olielamper i templerne, hvis ikke til renselse? Hvorfra kommer den gamle vane med at omgive et sygt menneske med ild? Ild er sommetider en læge og en beskytter. Den levende ild i brændeovnen forhindrer ofte arbejdere i at blive syge. Bålet er som et rensende symbol, er i sandhed et medicinsk begreb.

Jeg tænder de batteridrevne lys, fordi vi opfordres til det ,og fordi det ifølge eksperter er rigtigt at gøre, men jeg tænder nu også igen et stearinlys og ser den smukke levende flamme, ser hvordan det lyser rummet op og kommer til at tænke på, at tanken er vores ild, vores lys og at computeren, internettet og AI ikke kan gøre alt for os, for AI kan ikke blive inspireret og fange og skabe helt nye tanker som vi kan, den kan kun skabe ud af de menneskeskabte tanker, der allerede eksisterer på internettet.

Vi er et stearinlys, og vores computer, internettet og AI er et batteridrevet lys.

[1] Helena Roerich har skrevet en serie bøger, som ligger på hjemmesiden Agni Yoga https://www.agniyoga.org/index.php