Vulkan forfiner stoffet i vores legemer

Vulkan skaber former

Vulkan tilintetgør former

Vulkan gør hel

Vulkan giver udholdenhed – udholdenhed er vilje

Vulkan er søndag

Vulkan er orange

Vulkan er guld

Vulkan baner vejen for at vores sjæl kan oplyse vores sind og legeme.

Den skaber både de lænker, der binder os og nøglen til at låse lænken op.

Vi kan ikke se Vulkan, men man ved, at den ’gemmer sig’ mellem Solen og Merkur.

Planeter bliver ’opdaget’, når hypoteser om dem kan bevises. For længe siden gjaldt det også planeter som Mars og Merkur. Når en planet bliver opdaget, betyder det, at astrologer kan se, at mennesker responderer på deres indflydelser.

Det specielle ved Vulkan er, at den kun virker esoterisk. Det betyder, at vi først bliver bevidste om dens energier, når vi har forladt materialismens vej og går ind på den spirituelle vej.

Når en menneskeinkarnation er slut, tilintetgør Vulkan det fysiske legeme, og følelses- og mentallegemet splittes, og atomerne går tilbage til de reservoirer de kom fra. Sjælen opbevarer det mennesket har lært i det fysiske, det emotionelle og det mentale permanent atom, så der kan skabes passende legemer efterfølgende inkarnationer, hvor Vulkan /skaber smeder nye legemer ud fra de kvaliteter, sjælen har opbevaret i de permanente atomer.

Sjælen vil i en efterfølgende inkarnation tiltrække det mentale, emotionelle og fysiske materiale, som passer til det, den har besluttet sig for at arbejde med for at kommer videre på udviklingsvejen.

Vulkans opgaver

Vulkans opgave er at forfine og opløfte stoffet i vores tre legemer ved, at vi bevidst ’renser dem’ og bliver mindre og mindre bundet af dem i løbet af en inkarnation. Når der ikke kan skabes mere nyt i de legemer vi har, befries vi fra dem – vi dør. Nye friske legemer i en ny inkarnation er nødvendige for at vi kan komme videre på udviklingsvejen.

Vulkan repræsenterer sjælen, det åndelige menneske, og det må som Herkules skabe sine egne våben til kampen mod det i det selv, der gør modstand mod udviklingen af uselviskhed, visdom og kærlighed.

I en inkarnation giver Vulkan udholdenhed og forstærker viljen til at gøre det nødvendige. Den skaber og bygger de redskaber vi har brug for til at skabe vores liv og brænder det, der hindrer os i at leve det. Til sidst dør formen, sjælens fængsel, fordi materialet er så fint, at sjælen står fri i al sin herlighed. Mennesket behøver ikke at inkarnere mere, men kan vælge at gøre det for at hjælpe sine medmennesker.

Inden da har Vulkan i mennesket gennem mange inkarnationer forvandler personligt selvisk begær til uselviskhed, så det af egen fri vilje vælger ofre sig for en sag, for at gøre noget for andre, for en gruppe, for menneskeheden. Når man ofrer sig, gør man noget for at ’hele noget’. Hvis et menneske ofrer sin selviskhed på uselviskhedens alter, bliver det mere helt, og det gør menneskeheden også.

Guden Vulkan går ned i det mørkeste mørke og finder det materiale han kan bruge til at skabe noget smukt og brugbart af.

Vulkan er søn af Jupiter/Zeus og Juno/Hera. Han var gift med Venus/Afrodite, og de levede i et stormfuldt ægteskab. Han herskede over både den tilintetgørende og den skabende ild og smedede de andre guders våben.