December

Vintersolhverv

Vi tænder genfødslens lys, idet vi vier det til midvinterens højtid, den Hellige julefest.

Må naturens krystalklarhed omgive os, og Kristuslyset stråle i os.

Indtil den 21. december, årets mørkeste dag, er det os der skal lyse, for solen er stadig på vej sydover og begynder først rejsen tilbage mod vore himmelstrøg i døgnet den 21.-22. december. Indtil da er det vores egne lys, der må lyse op, både indeni og udenfor.

Al det lys, vi ser rundt omkring os i december, kan ses som et symbol på, at menneskenes indre lys trods alt er blevet stærkere, fordi det ydre altid er en afspejling af det indre. For at vi kan få vores indre lys til at skinne, må vi kæmpe med det i os, som hindrer det i at skinne, og i den mørke tid 'tvinges' vi til at gøre en ekstra indsats for at skabe lys i mørket. Vi tvinges til selv at lyse op, også sådan rent fysisk med elektrisk lys og stearinlys. Det er vores lys der skal oplyse verden i denne mørke tid.

Vi er alle en Herkules, som kæmper for at overvinde sine lyster, begær og negative tanker, som forhindrer os i at kunne åbne os for den store indstrømning af lys, kærlighed og kraft julenat.

Julenat og juletid

Ifølge Annie Besant stiger tegnet Jomfruen op over horisonten ved midnatstid den 24. december. Og det er faktisk et faktum. Jomfruens tegn stiger op kl. 23.30 juleaften, og det har det faktisk gjort så langt vi kan se tilbage. Gude- og Menneskesønnen Jesus fødes i denne nat af den rene jomfru.

Epifanifesten

Østkirken anser Epifanifesten, Hellig Tre Konger festen, for at være den største fest i den mørke tid. Denne fest har forskelligt fokus i den vestlige og den østlige katolske kirke. I Vestkirken er den festen for de vise mænds besøg, og i Østkirken er det festen for dåben i Jordan, hvor Johannes døber Jesus, og kærligheden tager bolig i ham og åbenbares for alle. Herefter er han parat til sit, ifølge biblen, treårige virke som Kristus.