I Fiskenes tegn handler det om at slippe det, der forhindre os i at udvikle os, så vi er klar til en ny runde i zodiakken, når vi går ind i Vædderens tegn, det første tegn i ‘det nye åndelige år.’
I denne tid må vi lede efter de små glæder og bemærke dem. Det kan være de små blomster i flere farver, der pibler op af jorden og fugle der synger uden at lade sig påvirke af, at verden ændrer sig. Det kan være de små knopper på buske, som om ikke længe vil lyse op med sine lysegrønne blade og minde os om, at efter vinter kommer forår og sommer, efter mørke kommer der altid lys.
Den verden vi kendte eksisterer ikke mere. På ganske få uger kunne alt det, vi anså for at være fast forankret, slippes løs i et kaos, som blænder og forvirrer, så det eneste vi kan se, når vi kommer lidt til os selv, er at kampen vi kender inden i os selv mellem selviskhed og uselviskhed nu udkæmpes på den største scene – i menneskeheden.
Fiskene handler om død, ikke bare fysisk død, men selviskhedens død, og hvert år har vi mulighed for at identificere om der er noget selvisk/egoistisk i os der, vi kan give slip på. Når vi giver slip på noget, giver vi det ikke energi, og det dør i os, fordi dets livskraft og livsgrundlag forsvinder.
Ingen eller intet, heller ikke egenskaber og vaner kan leve uden at få tilført energi. Vores fysiske kraft afhænger af, om blodet cirkulerer og bringer nyt liv, prana, ind i vores fysiske legeme. Hvis denne strøm blokeres, dør vores fysiske krop. Menneskeheden er afhængig af at energien cirkulerer frit mellem mennesker, grupper, organisationer og stater i form af både materielle fornødenheder og immaterielle energier. Den frie cirkulation er afhængig af, at stadigt flere af os arbejder bevidst på at lade vores personlige selviskhed dø. Vi tror ikke altid, at vores lille liv har så stor betydning. Men det har det!
Vi skal i Fiskene modigt se på os selv og se, om der ikke skulle være en selvisk tendens vi kan slippe, så livet bedre kan strømme gennem os. Vi har selv brug for det, og verden har brug for det!
Menneskeheden står i en valgsituation, skal vi fortsætte ad demokratiets vej, selv om det ikke er perfekt, og lade det enkelte menneske have en vigtig stemme og dermed indflydelse på udviklingen i vores respektive lande og de enheder, vi er en del af? Eller skal vi overgive magten til de stærke, der vil bestemme alt og styre med frygt og straf?
Den kamp, som alle kæmper i sig selv, når de har valgt at betræde uselviskhedens vej, også kaldet lysets vej, som fører til frihed og glæde kæmpes lige nu for fuld udblæsning i menneskeheden.
Vil vi tage ansvaret på os for vores eget liv og dermed fællesskabet? Eller vil vi lade andre tage ansvaret og lade os pacificere og dermed opleve utilfredshed pga. manglende muligheder for at kunne udtrykke os frit og ærligt?
|
|---|
