Vælg en side

Den sorte Madonna i Polen

Skrevet af Ella Ostermann

Den sorte madonna i Polen

I klostret på bakken Jasna Gora, som betyder  Den lysende høj, i Czestochowa i det sydlige Polen er et maleri af Maria me barnet..

Der er mange historier om det magiske maleri af Maria, Vor Frue til Czestochowa:

Her er en af dem:

Træskæreren og maleren Lukas fra Rogi fik i til opgave at reparere maleriet, der var blevet ødelagt i 1430. Det var blevet hugget i stykker og smidt på jorden.

Paulinermunkene er og var maleriets vogtere. De bragte det ødelagte billede til kongen i Krakow. Den ene store kunstner efter den anden forsøgte at reparere billedet, men malingen blev ved at løbe af.

Men en dag kom den ældre og fattige Lukas fra Rogi med de store hænder. Med sig havde en anbefaling fra kongens niece.

Kongen spurgte om Lukas kunne reparere maleriet, og Lukas svarede ærligt, at det vidste han ikke. Kongen spurgte ham, hvad han skulle have for sit arbejde, og Lukas svarede: Ingenting!

Kongen så forundret på ham, for alle de andre kunstnere havde forlangt guld og grønne skove for deres arbejde. Han lovede at Lukas ville blive rigeligt betalt, hvis han kunne restaurere billedet.

Lukas fik en dreng som medhjælper. Han skulle sørge for alt hvad Lukas havde brug for.

Da Lukas kom ind værelset, hvor billedet befandt sig, følte han et stik af smerte i hjertet, da han så det skamferede billede. Han faldt ned på sine knæ og bøjede hovedet.

Han kunne ikke se, hvordan han skulle reparere den ødelagte ikon, selv om han havde malet masser af ikoner og skåret hellige figurer ud af træ og kendte til mange metoder.

Lukas havde selv været en af de kendte malere, der tog sit arbejde for kirken godt betalt, men det havde kostet ham hans familieliv. Hans højtelskede kone havde bedt ham arbejde mindre, men han havde ikke lyttet. Kort tid efter blev hun syg og døde.

Han var meget ulykkelig og magtede ikke tage sig af sine børn og giftede sig derfor kort efter med en yngre kvinde. Det gik ikke godt. Hun bedrog ham, og han smed hende ud. Det gik ned ad bakke for ham, hans arbejde lykkedes ikke mere, og han blev fattig og ugleset i byen.

Hans datter tog til byen og blev prostitueret, og hans sønner drog med ham i krig, hvor han kæmpede på hussiternes side. Den ene søn blev dræbt, og den anden invalid. Han og den invalide søn vendte tilbage til landsbyen, hvor man råbte og kastede sten efter dem, ja en flok unge forsøgte endog at brænde deres hus af.

De kunne dårligt få mad på bordet, og sønnen var meget utilfreds og vred på sin far.

En dag kørte en flot vogn op foran det lille hus. Ud trådte en ung smuk kvinde, der præsenterede sig som Hertuginden af Niemodlin. Hun kom indenfor i det mørke, snavsede hus.

Hun fortalte, at hun havde set et billede af den hellige Elisabeth, som Lukas engang havde restaureret og mente, at han kunne restaurere billedet af Guds moder, Maria.

Lukas fortalte, at det var længe siden, han havde malet noget som helst, men sagde til sidst ja.

Og nu lå han på knæ foran det kostbare billede, som han flere gange havde været på pilgrimsrejse til.

Han anede ikke hvad han skulle gøre! Han bad drengen hente materialer, så han kunne blande de farver, som han engang havde været så berømt for.

Han forsøgte sig i flere dage i kanten af billedet, men der skete det, han havde hørt om: Farverne løb ud. De ville ikke binde til kanvasset.

Ind imellem kom biskoppen og så til hans arbejde, og hver gang sagde han, at Lukas skulle bede til Maria, så ville hun fortælle, hvad han skulle gøre.

Lukas kunne ikke få sig selv til at bede, fordi han huskede alt det forkerte, han havde gjort. Men da han havde prøvet alt og intet var lykkedes, kom biskoppen. Igen foreslog han Lukas at bede om hjælp. Og han overgav sig.

Biskoppen fortalte, at Maria hjalp enhver, der bad til hende af et oprigtigt hjerte. Hun ville hjælpe ham, hvis det var meningen, at maleriet skulle tilbage på sin plads over alteret i kapellet på Jasna Gora.

Lukas bad drengen om at hente nogle remedier til sig. Så bad han om ikke at blive forstyrret de næste tre dage.

Lukas var ligeglad med om han fik æren af at have restaureret billedet. Han var gammel og træt, men han ville udføre arbejdet, hvis Maria ville det.

Han bad og bad og så ind i de skrå mandeløjne.

Pludselig vidste han det.

Han satte et nyt stykke kanvas op på staffeliet ved siden af billedet og gik i gang. Han skitserede billedet helt nøjagtigt på det nye kanvas. Han blandede farver og malede. Han glemte tiden. Faldt omkuld og i søvn. Vågnede op og malede. Der eksisterede ikke andet end maleriet og ham.

Han hørte stemmer udenfor døren, men registrerede dem ikke. Han var så opslugt af sit arbejde. På tredjedagen manglede han kun ansigtet med den lille mund og de skrå mandelformede øjne. Barnets ansigt havde været helt ødelagt, så det havde han selv kunnet skabe, men Marias ansigt skulle være præcis som det var på det oprindelige maleri.

Billedet var færdigt!

Det var lykkedes. Når han trådte et skridt tilbage, så han to helt ens billeder af Maria med sin søn Kristus. Men der manglede noget! Han greb sin pensel og malede arrene på den højre kind, hvor sværdene havde skamferet ansigtet.

Opgaven var løst. Maria havde ladet ham genskabe billedet, og nu skulle det blot klæbes oven på det oprindelige billede.

Det var blevet aften. Udenfor var der blevet stille. Han havde end ikke ladet drengen komme ind i værelset den dag og havde levet af nogle tørre humpler brød og lidt vand.

Han tog det nye kanvas og lagde det forsigtigt oven på det gamle maleri. Så klæbede han det forsigtigt fast.

Der var ingen forskel at se. Maria så stadig på ham, ligegyldigt hvor var i rummet.

Han faldt på knæ og takkede Maria for at have ladet ham genskabe billedet.

Det var blevet mørkt. Han pakkede sine få ting og listede ud af en lille dør, som drengen havde vist ham.

Tilbage i værelset stod den genskabte maleri.

Ikonen vendte tilbage til kapellet. I over 600 år har Vor Frue til Jasna Gora ledet mennesker på vej gennem livet, og det vil hun blive ved med.

Polens dronning

Vor Frue til Jasna Gora er Polens Dronning og skytshelgen. Titlen som dronning fik hun, da Jasna Gora i 1655 modstod et angreb fra en kæmpemæssig svensk hær, efter at svenskerne havde indtaget næsten hele Polen. Men da det rygtedes, at Jasna Gora ikke var blevet indtaget, gjorde andre polske byer oprør, og svenskerne blev slået.

Hun havde en helt særlig betydning for den tidligere pave Johannes Paul, som var overbevist om, at hun ville komme til at spille en stor rolle i integrationen mellem Øst- og Vesteuropa. Han betroede den katolske kirke og verden i det tredje årtusind i Marias hænder. Han mente at alt fra Gud til menneske, og fra menneske til Gud går gennem Maria. Før han blev pave var han ærkebiskop i Krakow, som ligger kun 100 km fra Czestochowa. Hun var hans vejleder, og han besøgte også tit Jasna Gora efter at han var blevet pave i Rom.

Vor Frue svarer, hvis man beder til hende. Hun viser vejen, hvis man dedikerer sig til at tjene hende fuldt og helt. Det gjorde Johannes Paul II, som havde valgsproget, TOTUS TUUS, som betyder ”Helt og aldeles din”. Han kæmpede også for at få et ”M” for Maria i sit våbenskjoldselv om mange i Rom var imod det… og han vandt.