Livet er en drøm

Hvor stammer ordet drøm fra? Nogle mener at det stammer for sanskrit og betyder ’at skade eller såre’, og andre mener, at det stammer fra angelsaksisk og betyder ’glæde eller lyksalighed’. Hvis vi tænker på vores natlige drømme, vil vi nok sige, at de begge kan være rigtige.

De to bud på betydning passer også på buddhisternes påstand om, at det menneskeliv vi lever og kender er en drøm og ikke virkeligt. I det virkelige liv er der ingen lidelse og smerte, som vi kender det, fordi mennesket har opnået kontrol over tanker, følelser og fysik. I det menneskeliv vi lever, kender vi både til, frygt,sorg, sårethed, glæde etc.. Disse følelser eksisterer ikke, når et menneske lever ‘det virkelige liv.

 Vågne drømme

Vi har vågne drømme. Det kan være drømme om noget, vi vil opnå i vores liv. Nogle drømme kan opfyldes og bliver det, andre kan ikke, men alle præger de vores liv, fordi vi oplever livet gennem disse drømme. De farver vores måde at se og leve livet på, om vi er tilfredse eller skuffede, om vi føler vi har et godt liv eller ej. Nogle drømme bliver opfyldt, andre ikke, og sommetider kan drømme blive en besættelse og gøre et menneskes liv til et helvede.

Drømme er tveæggede. De kan få os til at handle, men de kan også passificere os og gøre os handlingslammede, fordi de er uopnåelige og alligevel besætter alle vores tanker og følelser. Der er kun et reelt middel, som kan bruges til enten at søge at opfylde drømmen eller til at slippe den, og det er at arbejde bevidst på at få kontrol over sine tanker og følelser, så man kan se dem ’lidt fra oven’. Heldigvis findes der i dag alle former for psykologer, coacher og metoder og teknikker, som kan bruges til det.

Nattens drømme

Nattens drømme er dem, vi i daglig tale kalder drømme – dem vi har når vi sover, og der er mange forskellige former, som opstår af mange forskellige grunde.

Der er drømme, der skyldes en heftig hjerneaktivitet, fordi et menneske sover meget let og aldrig rigtig forlader sit legeme. Denne form for søvn kan i nogle tilfælde vare hele natten, men er hyppigst i de to første timer og i den sidste time, før mennesket vender tilbage til fuld vågen bevidsthed. I disse drømme er hjernecellerne stadig optaget af det, der sket i løbet af dagen, og meget ofte af det, som ikke har fået fuld opmærksomhed, men som mennesket alligevel ubevidst har registreret. Disse drømme skal ikke tillægges nogen betydning. De er en følge af et nervøst gemyt og en dårlig søvnkvalitet. Mennesket sover kort og godt ikke godt nok. Denne form for drømme er relateret til den fysiske hjernebevidsthed. Mennesket forlader ikke helt sin fysiske krop og får ikke den søvn, det har brug for, og alle ‘former’ har brug for søvn.

 Astrale drømme

Der er to typer drømme, der er forbundet med følelseslivet og astralplanet.

Det er drømme, der ofte forekommer kort før mennesket vender tilbage til den vågne tilstand. Disse drømme gentager i forvansket form det, mennesket har set og hørt under søvnen på følelsernes plan. De er ofte præget af menneskets ønsker, af hvad det kan lide og ikke lide. Det kan være drømme om dejlig sex, drømme hvori man ser en mester, Kristus eller Buddha. Mennesket møder under søvnen en masse tankeformer på astralplanet. Disse tankeformer er skabt af de samme ønsker, som det selv har, og mennesket vågner glad op, fordi det oplever at have haft en fantastisk og betydningsfuld oplevelse, selv om drømmen i virkeligheden er en illusion. Den type drømme siger noget om menneskets indre overbevisninger, om dets håb og karakter. De er et resultat af alle menneskers ønskeliv, og materialet findes på astralplanet, som er fuld af tankeformer skabt af alle de ønsker, mennesker kan have. Det betyder at alle mennesker kan få fat i disse former, som opstår, når mennesket tilbringer natten på følelsesplanet/astralplanet. I virkeligheden bør den type drømme ikke tillægges mere værdi end det, vi ser i et butiksvindue, vi går forbi.

En tredje type drømme er erindringer om virkelige handlinger. Det er drømme der opstår hos mennesker, der er i stand til at fortsætte deres aktiviteter om natten, og som får et resume af, hvad de har lavet, lige inden de vågner op. Der er dog et stort problem, for det er at det er svært at tolke disse drømme rigtigt, fordi de altid vil være blandet med menneskets ønsker og være afhængige af dets evne til at skelne, om det er en virkelig eller en ønsket aktivitet. Der er i det hele taget hårdt brug for skelneevnen i forhold til at tage stilling til og tolke drømme.

 Mentale drømme

Der er også drømme af mental natur, som ikke kan opfattes af den vågne hjernebevidsthed, før mennesket har erhvervet sig en vis tankekontrol. Det er drømme, der opstår som følge af kontakt med tankeformer på mentalplanet, og de har intet med menneskers ønskeliv at gøre, men handler om de idealer og ideer, som skal styre menneskelivet.

Der er også drømme der er ’geometriske’. Hvis et menneske drømmer om punktet, linjen, kvadratet, korset, femkanten og lignende symboler, så er en sådan drøm baseret på, at det opfatter forbindelsen mellem de kraftlinjer, som er basis for disse symboler, og som er bestemt af evolutionsprocessen. De nævnte former er gammelkendte symboler og bruges flittigt, uden af de fleste af os forstår deres dybere betydning. To af de nye symboler, der er ved at tage form, og som vil danne grundlag for den kommende civilisation er lotusen og den brændende fakkel. De dukker tiere og tiere op i menneskers drømme og anvendes af rigtig mange mennesker som nogle meget positive symboler på noget nyt og vigtigt. Hvis man googler ’lotus, kommer der utallige billeder frem af lotuser i alle former og farver, lukkede, udsprungne, kun blomsten, i vandet etc.

Meget ofte vil drømme være en blanding af alle disse typer, så det er vigtigt at finde ud af, hvilke der skal tolkes på, at se på hvor de har deres oprindelse, og ikke mindst at fortolkeren er så ubundet som muligt i sin fortolkning. For de flestes vedkommende, også professionelle psykologer og drømmetydere, vil tolkningerne være farvet af de blændværk/briller, de selv ser verden igennem. Det er en læreproces, og drømme er vigtige, så længe vi lever i drømmeland og ikke i den virkelige verden.

Du kan læse mere om drømme i Alice Baileys bog: Esoterisk Psykologi 2 s. 470 – 495