Løven – Leo
I Løvens tegn bliver den unge sjæl transformeret – symbolsk til en teenager. Vibrationen fra Løvens tegn gør den i stand til at kunne udtrykke den selvbevidsthed og stolthed, der ligger i individualitet. Sjælen tror at vide, hvem han eller hun er, for Løven udtrykker maskuline, positive energier, som er udtryk for ild elementet – ligesom Vædderen. Verden tilhører Løven eller Løvinden, og således stirrer teenageren på sit eget image i spejlet, beundrer hvad den ser og udtaler det noble løfte: “JEG VIL!” Sommerens skønhed står endnu i fuldt flor, og der er strålende solskin over de lade eftermiddage. Løven bevæger sig fra Krebsens massebevidsthed til selvbevidsthed eller menneskelig bevidsthed og til enhed med selvet.
Ungdommens idealisme vågner i Løvens hjerte, og den begyndende viden om seksualitet sætter blodet i brand. Under den ydre forfængelighed er der dog godt gemt en indre tvivl om dens eget vær.
Men Løven ved, hvad den skal gøre, den er et fast tegn, fuld af selvtillid, og den kan lide at belære andre og overtage ledelsen af dem, som den mener behøver dens beskyttelse. Den uudviklede Løve søger, lige som teenageren, bekræftelse i form af smiger, og den kryber sammen, når den latterliggøres. På trods af den ydre sikkerhed, er Løven endnu ikke helt en mand eller en kvinde!
Sjælen har allerede passeret gennem barndommens smertefulde erfaring, så Løven leder med forståelse dem, som er mere sårbare. Den har intet ønske om at knuse de hjælpeløse. Åndens gavmildhed er begravet i Løvens hukommelse. Det har den lært på grund af de mange tårer, den har grædt i Vædderen, Tyren, Tvillingerne og Krebsen. Selvom Løven har lært at tolerere og tilgive fjender, har den endnu ikke lært at respektere de ældres visdom. Ligesom de virkelige teenagere, tror Løven at den har alle svarene og er utålmodig overfor dem, som sætter spørgsmålstegn ved dens nye viden.
Løven vil ikke længere være begrænset af forældres eller stive autoriteters vejledning, broen fra barndommen til voksen-livet er blevet passeret. Modenhedens ansvar føles, men ansvaret er stadig ikke blevet en byrde. Livet er solskin, den dystre fortid er bag, fremtidens mirakler er stadig forude, og nutiden er til morskab og afslapning. Løven beslutter arrogant, at verden har brug for dens nyfundne visdom, og den er mere end villig til at give den videre. Løven kan kun bevare sit nødvendige image af overlegenhed og selvrespekt ved at øve indiskutable befalinger over yngre børn (eller svage og endnu ikke udviklede sjæle).
Løven beundrer og bliver beundret, elsker og bliver elsket. Når det sociale liv begynder, begynder romantikkens glæder at spire – for endeligt at blomstre. Hundehvalpens kærlighed er varm og blød, men den bringer kun en midlertidig opstemthed. Det er gennem andre mennesker at Løvens manddom får en svimlende magt og følelse af personlig værdighed og vigtighed.
For Løven er teenager-stadiet udvikling, kærlighed og romancer, opfyldelse af alle idealer og skønhed. Løven er ‘forelsket i forelskelsen’ og i sig selv. Løver og Løvinder giver gavmildt hengivenhed, fordi det bringer nydelse og mulighed for at kræve taknemmelighed og respekt fra den elskende. Men hvis kærligheden kræver kompromisser, føler Løven sig krænket. De er endnu ikke i stand til at opfatte kærlighedens dybder eller skønheden ved at ofre ‘selvet’.
Solen hersker over Løvens tegn på alle planer. Alle mennesker henter styrke fra Solen, men Løvens sjæl tilbeder den. Løvens farve er guld, som solen, og alkymistisk transmitterer sjælen solens lys til det pureste guld.
Løvens positive kvaliteter
Løvens positive kvaliteter er kreativitet, varme, gavmildhed, ædelmodighed, styrke, loyalitet, lederskab, og en beroligende og venlig hjertelighed, den beskyttende karisma fra den ældre bror eller søster, den stærkeste beskyttelse af den svageste.
Løven og den første indvielse
Det er i Løvens tegn, at mennesker gennemgår de forberedende stadier til den første indvielse. Han eller hun finder sig selv, bliver selv-bevidst. Man er stadig ikke i stand til at modstå den lavere naturs krav og ønsker, men et indre program eller formål formuleres bevidst under det stadige pres fra sjælen. “Løven søger sit bytte”, det vil sige, at sjælen forsøger at fange personligheden.
Den bevidste reorientering er smertefuld, men derefter kommer en cyklus, hvor mennesket, som et resultat af konstante prøvelser og test, endelig opnår balancen. Menneskeheden står i dag midt i denne proces af smertefuld reorientering, som går forud for ildpøven til den første indvielse.
Løvens motto: Jeg er den, og den er jeg!