Vælg en side

Gudinden vender tilbage

Skrevet af Ella Ostermann

Gudinden rusker op i tingene. Se dig omkring! Hun er her og varsler en renæssance, som vil føre til at der opstår en ny civilisation, hvor det vigtigste er spiritualitet, kosmologi og undervisning.

Hun spillede en stor rolle i renæssancen i det 12. århundrede, og det førte til at der er blevet bygget byer, katedraler og universiteter.

Det førte til en glæde ved og respekt for kultur man ikke havde haft før. Desværre har gudinden ikke haft nogen særlig indflydelse siden.

Men det ændrer sig nu! Gudinden kommer til at spille en betydningsfuld rolle i det 21. Århundrede.

Vi kan så spørge: Hvorfor dukker Gudinden op nu? Hvorfor har vi brug for hende i dag?

Det korte svar er, at hun kommer for at fortsætte det arbejde hun begyndte på i det 12. århundredes Europa.

Det blændende mørke

Hun vil lære os at vi ikke skal være bange for mørket. Vi skal turde gå ind i mørket, selvom det blænder os, og vi i begyndelsen ikke kan se noget.

Mørke er noget vi skal vænne os til igen. Elektrisk lys alle vegne, uddannelse og indre oplysning har ført til, at vi er blevet bange for mørket. Og vi har fjernet os fra det.

At vi kan tænde lyset på en kontakt har fået os til at tro, at vi kan overvinde det indre mørke eller kaos med et tryk på en knap.

Den tyske mystiker Mester Eckehart siger, at sjælens grund er mørk. Når vi prøver at undgå mørket og fylder vores liv med ydre aktiviteter, så afskærer vi os fra vores ’egen grund’, vores eget dyb, vores egen sjæl. Gudinden inviterer os ind i dette mørke, det eneste sted hvor vores illusioner kan brydes ned, og vi kan finde sandheden.

Gudinden er det sorte moderskød af blændende lys, som verden og vi opstår af igen og igen og synker ned i igen. Hun findes i alle ting, og hun er det kærlighedens mørke, som mennesket træder ind i, når det er blevet fuldkommen oplyst.

Gudinden opfordrer os til at føle os hjemme i sit blændende mørke, i sit dybe, mørke nærvær. Hun er et så blændende og strålende lys, at vores almindelige sanser kun kan opfatte som mørke.

Gudinden og helheden

Gudinden er kosmisk, og hun fører os ind i mørket, der blænder os. Hun er den store kosmiske moder, og hele skabelsen er på hendes skød. Hun hele universet.

Hun indvarsler en tid, hvor vi føler og erkender, at vi hører sammen, men også indser, at vi alle er en vigtig del af helheden (kosmos betyder hel på græsk). En tid, hvor vi ikke oplever os som adskilt fra andre, hverken som nationer, grupper eller mennesker.

Vi går ind i et nyt kapitel af ”Universets historie”.

Gudinden minder os om, at alle chakraer er vigtige

En af de største farer i den vestlige kultur er, at vi næsten altid søger udad og opad. Vi søger, opad mod de øvre chakraer. Vi vil være ’klogere’! Og vi vil op og ud i rummet, væk fra vores basis. Det er som om vi flygter fra de ’nedre’ chakraer.

Gudinden minder os om, at alle chakraer er vigtige. Den europæiske kultur har i lang tid forsøgt at ’flygte’ fra rodcentret, haracentret og solar plexus centret både hvad religion og uddannelse angår. Den går ikke mere. Vi skal ikke mere flygte fra jorden eller dybderne i os selv.

Gudinden og Moder Jord

Gudinden repræsenterer økologi og miljø. Gudinden er både Moder Jord og Himlens Dronning. Hun hjælper os til både ydre og indre forandringer til det bedre.

Som Moder Jord tager hun sig af os og giver verden mad.

Som Gudinde opfordrer hun til miljørevolution, og til at vi opdager hvor forbundne vi er med alle levende væsner..

Hun er imod at der drives rovdrift på jordens ressourcer, og at få mennesker ejer så meget og langt de fleste for lidt. Og hun er imod udnyttelsen af de oprindelige folk, som på mange måder samarbejder med hende.

Gudinden ser tingene i relation til helheden. Hun billiger ikke ’de riges’ misbrug, undertrykkelse og udnyttelse af de mange. Hun står for en retfærdig behandling af alle levende væsner.

Gudinden tilskynder os til at gøre oprør mod dem, der vil udnytte hendes skønhed til at score kassen på bekostning af denne skønhed, som også fremtidige generationer skal kunne nyde godt af.

Hun arbejder for at bevare skønhed, sundhed og mangfoldighed.

Økologi er kosmologi i funktion. Man kan ikke elske universet uden at elske jorden. Man kan omvendt heller ikke elske jorden og ignorere, at den er en levende integreret del af det store univers.

Gudinden, spiritualitet og respekt

Hun opfordrer os til ikke at leve overfladisk, uden at tænke og ligeglade med alle de gaver, Jorden giver os.

Hun opfordrer os til at træde ind i vores smerte, lidelse og sorg. Vi skal ikke løbe væk fra dem eller dække dem med afhængigheder i form af shopping, og overdreven brug af stoffer, alkohol og sport eller andet.

Hun opfordrer os til at finde vores kreativitet og til at skabe tanker og billeder, der kan føre til at vores værdier forandres. Hun opfordrer os til at være solidariske med alle undertrykte mennesker og væsner.

Hun opfordrer os til at turde gå ind i de sorte huller i vores psyke, ind i jordens dyb og ind i himlens dyb. Vi må udforske dem. Det kan vi lære så meget af.

Gudinden og vores kreativitet

Hun er altid i os, også selv om vi perioder glemmer hende. Nu kalder hun på os, så vi kan være med til at skabe en bedre verden. Hun opfordrer os til at tænde vores forestillingsevne, vores fantasi. Men til at gøre det kollektivt. Kun den kollektive forestillingsevne kan bringe os ud af fx vores afhængighed af fossile brændstoffer og ind i en mere bæredygtig verden, hvor energi udvindes af sol, vind, vand og nye opfindelser.

Vi må også opfinde nye undervisningsmetoder, der fører til mere glæde ved og lyst til at lære.

Vi må finde moralen i os selv. For kun moral kan bygge bro over de store uligheder, der er i alle samfund og mellem nationer.

Gudinden inspirer os til at skabe nye former bygget på høj moral og respekt. Hun vil vække flere mennesker til et spirituelt liv.

Gudinden og sorg

Gudinden er moren, der er fuld af sorg over al den lidelse, der er i verden. Hun har den døende Kristus på skødet. Han repræsenterer alle levende væsner, og alle lider de! Gudinden, den store mor, ved det og føler med mennesker og alle andre levende væsner. Hun favner os og trøster os, for medfølelse er hendes særlige gave til verden.

Men hun opfordrer os også til at gå ind i vores sorg, til at give den et navn, og til at blive der for at lære det, som kun lidelse kan lære os. Vi kan ikke skabe noget nyt, hvis ikke vi giver vores sørgende hjerte opmærksomhed. Kun ved at gå ind i og gennem sorgen, kan vi skabe noget nyt.

En kultur der erstatter det at sørge med afhængigheder er en kultur der har mistet sin sjæl. Der er en kultur der er bange for at se virkeligheden i øjnene. Den kan kun føde smerte, mishandling og misbrug af ressourcer. Det fører til forfald og til at det guddommelige hentæres i menneskers hjerter.

At sørge er at træde ind i det, Johannes af Korset i det 16. århundrede kaldte ”sjælens mørke nat.” Vi opfordres til ikke at løbe fra denne mørke nat, men til at blive der og lære hvad mørket har at lære os. Gudinden løber ikke fra dette mørke af ånd og sjæl, der sommetider omslutter os. Hun inviterer os alle til IKKE at flygte fra smerte og lidelse.

Vi skal turde blive i mørket, turde lade ånden og sjælen oplyse os indefra!

Gudinden og glæden

Selvom gudinden græder for verden, svælger hun ikke i sorgen. Hun er også en mor, der er glad for at dele livet med så mange levende væsner. At fejre livet er kernen i hendes liv. Vi skal glæde os over alt det hun giver os.

Vi må erkende med Mester Eckehart: “Hvad der sker for en anden, om det er glæde eller sorg, det sker for mig”. Det er vigtigt at acceptere, glæde sig og takke for det liv vi har, og at huske at rose os selv og andre og fejre at vi er til.

Gudinden elsker alt liv og forventer af os, hendes børn, at vi gør det samme.

Gudinden og medfølelse

Medfølelse er den fineste kvalitet, vi mennesker kan udtrykke. Det er også det hemmelige navn for guddommelighed. Der er ingen spirituelle traditioner i hverken øst, vest, nord eller syd, der ikke lægger vægt på medfølelse.

Gudinden kalder os til at udvikle balance, harmoni, retfærdighed og medfølelse. På arabisk og hebraisk kommer ordet for medfølelse fra ordet ”livmoder”. I en patriarkalsk periode, som den vi har været i, ignorerer man feminine moderlige energier som medfølelse.

Patriarkatet negligerer Mester Eckeharts ord: ”Medfølelse er retfærdighed.” Medfølelse udspringer fra hjertet og giver styrke til både en selv og den vi føler med.

Det er gudinden, der bor i dybet og mørket i alle væsner, inklusive os selv. Det er hende der giver os evnen til medfølelse. Vi er ikke hele – vi er ikke os selv – før vi udtrykker medfølelse.

Mester Eckehart sagde at menneskesjælens navn er ”Medfølelse”. Den er tegn på at vi har en sjæl. Medfølelse ved hvornår nok er nok. Medfølelse overdriver ikke. Et medfølende menneske hamstrer ikke. Det bliver mere og mere uafhængigt fordi det giver afkald på flere og flere ting, begær og ønsker.

Medfølelse har tillid til, at livet og universet i sidste ende vil sørge for at vi har det nødvendige for at vi kan leve. Men medfølelse arbejder tæt sammen med universet for at sørge for balance og fairness mellem væsner. Medfølelse findes i selve essensen af Gudinden, for ” medfølelse er altid det første Gud og Gudinde udsender”. (Eckehart)

Gudinden og en ny renæssance

I renæssancen (12. Århundrede) var der virkelig fokus på ’tronen’ og ’gudinden’. På latin hedder ’trone’ ’cathedra’, og i renæssancen blev er bygget mere end 125 kæmpestore katedraler. De blev alle dedikeret til Maria med navne som ’Notre Dame de Chartres’, ’Notre Dame de Paris’ etc. I mange af disse katedraler er der statuer af gudinden som den sorte madonna.

En katedral er en trone, hvorfra gudinden regerer universet med medfølelse og retfærdighed.

Det er blevet skjult i glemslens tåger. Nu regerer en mandlig biskop fra katedralerne. Men det er helt forkert. Katedralen er gudindens trone!

Katedralen skal være byens centrum og gudinden skal bringes ind i byens centrum, så byen igen kan blive levende med ’gudindeenergier og –værdier’.

Byerne fødtes i 12 hundredetallet, hvor folk rejste fra land til by, og økonomien ændrede sig. Den ændrede sig fra næsten udelukkende at være baseret på handel med landbrugsprodukter til også at omfatte andre produkter. Undervisningen blev organiseret og flere og flere fik uddannelse, og universiteter blev grundlagt.

I vores tid lever størstedelen af menneskeheden i byer. Også derfor er Gudindens og hendes energiers tilbagevenden vigtig! Gudinden skal igen sidde på tronen midt i byen og forny den derfra. Hun er visdom! Mester Eckehart og andre middelaldermystikere så menneskesjælene som byen og byen som sjælen.

En renæssance har altid til opgave at bringe sjælen tilbage til byen.

 

Gudinden, undervisning og kunst

Gudinden regerer over universiteterne. Hun er ”Videnskabernes dronning” og ”Alle kunsters og videnskabers herskerinde”. Hun indeholder alt, hvad der kan læres. Al viden og al visdom. I 12 hundredetallet var der både en religiøs og uddannelsesmæssig renæssance. Og det har vi brug for igen!

Vi mennesker står over for mange udfordringer. Når Gudinden vender tilbage minder det os om, at vi skal skabe nye medfølende relationer til andre mennesker, men også en ny relation mellem jorden og menneskene. Vi skal basere alle relationer på gensidig respekt og ikke udnyttelse – og på glæde over den skønhed, det fører til. Alle mure og bure skal nedbrydes, og vores måder at tænke på skal forstyrres, ruskes op i!

Gudinden er her igen …. efter alle disse århundreder.