Målet med meditation er dybest set at gøre det muligt for de energier, der strømmer ind/ned/ud fra det højere selv/sjælen, at strømme og virke frit i os, uden at noget i os forhindrer dem i at nå hjernen i deres rene form.
Jeg vil prøve at belyse, hvad der for Alice Bailey og Martinus er meditation ved hjælp af Martinus’ lille bog ”Meditation” og Alice Baileys bøger ”Blændværk” og “Hvid magi”.
Både Alice Bailey og Martinus advarer mod de former for meditation, der har som sit primære formål at ’tømme sindet’ og finde ro, med andre ord mener de, at der vigtigt at bruge sindet/tænkningen aktivt. De mener begge, at det er vigtigt at vi bruger intelligensen/evnen, der er menneskets privilegium, til at tænke logisk. Martinus begrunder, hvorfor at ‘tømme sindet’ og finde ro ikke er det direkte mål: ”Det skyldes udelukkende dette, at menneskene er i færd med at udvikle intelligens, hvilket vil sige: evnen til at iagttage, til at forske, til at analysere.”
Martinus
Martinus siger i sin lille bog også følgende: ”Efter ordbogen udtrykkes meditation som identisk med overvejelse, dyb eftertanke. At meditere udtrykkes som at gruble og overveje.” Ud fra denne definition mediterer rigtig mange mennesker dagligt uden at de er klar over det, men, atter ifølge Martinus, bruger de tænkningen på den ”materialistiske videnskab” og ”mangler i den grad åndelig tænkning. Dette vil altså igen sige meditation, forskning eller tænkning til fordel for deres manglende åndelige eller sjælelige stabilitet. ” Han mener altså, at meditation er vigtig, men meditation på åndelige emner. I den forbindelse stiller han spørgsmålet ”Men hvor findes der universiteter og læreanstalter i en tilsvarende åndelig viden eller videnskab?”
Martinus forklarer også, at vi mennesker på grund af udviklingen af intelligensen (tænkeevnen) kun vil og skal acceptere det, som vi kan ”forstå og klare ved hjælp af denne evne” (logisk tænkning) til “at iagttage, til at forske, til at analysere.” Han mener, at kirkerne i virkeligheden burde være bærere af åndsvidenskaben, fordi det kun er med intelligensen/tænkningen, at mennesket kan ”tilegne sig virkelig realistisk viden eller kendsgerninger, og da de religiøse forkyndelser absolut ikke var beregnede til at være forskningsmateriale for intelligensen, blev man skeptisk, tvivlede og tabte troen på hele den religiøse side af livet.”
Alice Bailey
Alice Bailey skriver i bogen Hvid Magi at”meditation er farlig og nyttesløs for det menneske, der går i gang med at meditere uden at have udviklet en god karakter og ren levevis. Så bliver meditation blot et middel til at bringe energier ind, som stimulerer de uønskede aspekter af menneskets liv, ligesom det, hvis en have fuld af ukrudt får gødning, vil føre til en uendelig mængde af ukrudt, så alle de fine og småbitte blomster kvæles og dør.”
Alice Bailey skriver, at meditation er farlig, hvor der er forkerte motiver. Det kan være et ønske om personlig vækst og om at få adgang til åndelige energier. Meditation er også farlig, når der ikke er noget motiv om at tjene. Tjeneste er meget vigtig, for det er en sjælskvalitet, og det vil føre til energiforstoppelse, hvis ikke man bruger de energier, der strømmer ind i legemerne, til gavn for andre.
Fader Vor som meditationsobjekt.
I bogen ”Blændværk” foreslår Alice Bailey, at man hver dag siger ”Fader Vor” omhyggeligt og eftertænksomt og tænker over denne ældgamle sande formel, som kan bruges til at opløse illusion. Hun fastslår, at den ”giver os syv nøgler til hemmeligheden om, hvordan vi fjerner blændværk.” Det kan man vist sige er noget af et meditationsobjekt! Hun foreslår, at man i sit meditationsarbejde deler ”Fader Vor” op i tre dele:
1. påkaldelse af Solherren/Gud
2. syv nøgler til at opløse illusion
3. bekræftelse af guddommelighed.
Endvidere foreslår hun at man analyserer bønnen gennem flere måneder og skriver ned, hvad man får ud af sit arbejde.
Martinus ser Fader Vor som et ”over ordentligt stort meditationsområde” og fortsætter ”En meditation over Fader Vor udgør den allerhøjeste meditation, der findes, idet den styrker og underbygger vejen til lyset uden på nogen som helst måde at være en fælde eller fare for dens udøvere.”
Konklusion
Konklusionen må blive, at meditation, som ifølge både Alice Bailey, Martinus og ordbogen er tænkning og grublen over ’noget, skal bruges til at manifestere ikke blot materielle, men også åndelige emner. Meditation kræver, at vi bruger den særlige evne til at tænke logisk, som er menneskets privilegium på nogle helt andre emner end de udfordringer, vi møder i vores daglige liv og tilfredsstillelsen af materielle behov. Vi skal meditere på åndelige teorier eller idealer, indtil de bliver virkelige i vores liv.