Vælg en side

Chakraerne - deres betydning og funktion

Skrevet af Ella Ostermann

Chakraerne – deres betydning og funktion

..Om man bruger betegnelsen chakra eller center er lige meget.

Vores fysiske legeme består af det faste fysiske legeme som vi kan se og mærke, men dette legeme ’holdes sammen af’ det æteriske legeme, som består af energi- og lystråde, som løber på kryds og tværs gennem det faste fysiske legeme. Også endnu ’finere’ energi- og lystråde gennemtrænger det æterisk-fysiske legeme, hvoraf de mest relevante for os i forbindelse med vores udvikling er de emotionelle og mentale tråde, som udgør vores følelses- og tankelegeme.

Chakraerne eller hjulene – i resten af artiklen kaldet centrene – er de steder, hvor mange energitråde fra de forskellige legemer mødes, og hvor der overføres energi fra følelses- og tankelegemet til det æteriske og dermed fysiske legeme. De er knudepunkter af hvirvlende energier og ser ofte for clairvoyante ud som hjul, der drejer rundt.

Der er syv meget vigtige chakraer og en mængde andre små. Men det er disse syv, vi normalt hentyder til, når vi taler om chakraer. Det er disse 7 chakraer der beskrives her, og det er vigtigt at huske, at de påvirkes af både tanker og følelser og desuden gennemtrænges af endnu finere energier, som vi normalt ikke kan registrere, fordi vi har travlt nok med at registrere, hvad der sker i kroppen, følelserne og tankerne. Hvis der er balance og harmoni i de forskellige chakraer og i tanker og følelser, flyder energierne frit, og vi føler at vi har det godt. Det betyder dog ikke, at bakterier og vira og andre årsager ikke kan føre til sygdom, da de kan have både indre og ydre årsager.

Sakralcenter – Halscenter

Sakralcenter: ligger nederst ved rygsøjlen, kaldes også harachakra, ca. 3 fingerbredder under navlen.

Endokrin kirtel Kønskirtlerne
Farve Orange
Kronblade 6-bladet lotus
Menneskealder 0 – 7 år

’Uorden’ kan føre til sygdomme i forbindelse med kønslivet.

Overaktivitet: Kan føre til overdreven seksuel aktivitet eller en overdreven betoning af materielle værdier og penge.

Underaktivitet: Kan vise sig som impotens eller sterilitet og en manglende evne til at tjene penge eller bruge dem ordentligt.

Når vi holder op med at koncentrere os om sakralcentrets lyster, begynder vi at bruge sindet mere aktivt for at finde en mening med livet.

Energien fra sakralcentret skal ‘løftes til’ halscentret.

Hals- eller strubecenter

Hals- eller strubecenter: ligger bag nakken. Har med sygdomme i mund, tunge, hals, bronkier, øvre lunger, skuldre og arme og hænder. Påvirker stofskiftet.

Endokrin kirtel Skjoldbruskkirtel
Farve Blå
Kronblade 16-bladet lotus
Menneskealder 14 – 28 år

Overstimulering fører til struma, forhøjet blodtryk, vægttab og nervøsitet. Sker hvis der ikke er afløb for mental energi.

Overaktivitet: Energi strømmer uden styring fra de lavere chakraer, hvis den ikke bruges bevidst.

Underaktivitet: Langsomt stofskifte og fordøjelse, vægtforøgelse, tørt hår og hud, langsomhed i tanker og legemer. Systemet mangler energi.

Vi skal lære at styre vores fysiske lyster, have et afbalanceret sexliv og bruge mere energi på at være mentalt skabende i stedet for fysisk skabende. Energien fra sakralcentret skal ’løftes op til ’ halscentret.

 Solar plexus center – Hjertecenter:

Solar plexus center: Har med fordøjelsen på alle planer, maven, bugspytkirtel, lever, galdeblære osv at gøre.

Endokrin kirtel Bugspytkirtel, som producerer bl.a. insulin
Farve Gul
Kronblade 10-bladet lotus
Menneskealder 7 – 14 år, hvor vi lærer at udtrykke os på passende måde gennem følelseslegemet.
Mange sidder fast her og må i terapi som voksne.

Fysiske problemer: fordøjelsesproblemer, galdesten, mavesår, forstoppelse, sukkersyge m.m. Hvis energien ikke er afbalanceret, vil det påvirke fordøjelsesorganerne og irritere kroppen, hvilket fører til allergier.

Mange nervøse symptomer og nervesammenbrud skyldes mangel på kontrol over energierne der strømmer gennem dette center, som er forbindelsen til følelseslegemet.

Solar plexus samler alle energier fra centrene under mellemgulvet.
Solar plexus udtrykker alle vores følelser og begær fra de mest primitive til de mest subtile.

Vigtig oplysning! Hvis man er fokuseret i sit følelseslegeme, gør personligheden oprør mod meditation, fordi følelseslegemet er bevægelse, følelse, sansninger, stimulation, fest og farver. Meditation opleves som hæmmende og dræbende.

Energierne skal ‘løftes til’ hjertecentret.

 Hjertecenter:

Hjertet og blodomløbet, lunger og bryst.

Endokrin kirtel Thymuskirtel. Har med immunsystemet – specielt produktionen af hvide blodlegemer – systemets politibetjente at gøre.
Farve Grøn
Kronblade 12-bladet lotus

Hvis der er ubalance: forkalkede blodårer, forstyrrelse i blodomløbet, for højt blodtryk og lungesygdomme, kræft og AIDS. NB! Vigtigt at huske, at disse sygdomme også har andre årsager.

Hvis hjertecentret er balanceret, får man en immunitet som beskytter mod negative påvirkninger og mennesker. Hjertet afbalanceres ved meditation, som bedrer både fysisk og psykisk immunitet.

Energierne fra solar plexus løftes op i hjertecentret, og man får kontrol over følelseslegemet. Gøres ikke ved øvelser, men ved at leve et liv, hvor man lærer at forstå og indleve sig i andre væsener og finde ud af, at der er andre ting i livet end sex og følelsesmæssig tilfredsstillelse. Man er meget opmærksom på andre levende væseners behov.

Hjerteaktivitet og meditation hører sammen.

Pande/ajnacenter

Pande/ajnacenter: Midt over næsen mellem øjenbrynene.

Endokrin kirtel Hypofysen. Har forbindelse med den nedre hjerne, venstre øje, bihuler og nervesystemet.En dobbeltkirtel, der producerer hormoner der regulerer de andre endokrine kirtler.
Farve Mørkeblå. Indigo
Kronblade 2 x 48 blade

Ubalance: Bihulebetændelse, nervøse spændinger, migræne og øjenproblemer.

Når mennesket kontrollerer sit liv fra ajnacentret:
Ajna- og halscenter forbindelse giver kreativitet.
Ajna- og solar plexuscenter forbindelse giver fantasi.
Ajna- og hjertecenter forbindelse giver inklusivitet.

Ajnacentret fordeler energierne fra hovedcentret, som har forbindelse til højere virkeligheder.

Sammenfatter alle de andre undtagen hoved/krone- og rodchakra.

Alle centre er under udvikling samtidigt. Hvis deres energier bruges rigtigt, understøtter det udviklingen af de andre.

 Rodcenter – Hoved/kronecenter

Hoved/kronecentret og rodcentret er de sidste der udvikles, og målet med bevidsthedsudvikling er at forbinde disse to.
Viljen til at overleve bliver forvandlet til den åndelige vilje.

Rodcenter: Ved halebenet. Påvirker: rygsøjle, nyrer, blære urinveje, binyrer.

Endokrin kirtel En dobbelt kirtel: Den ene danner adrenalin og noradrenalin, som forberedelse til kamp eller flugt. Den anden de hormoner der styrer vædskebalancen, sukkerfordøjelsen og sexhormonerne østrogen og androgen.
Farve Rød
Kronblade 4-bladet lotus

Ubalancer: påvirker nyrer, urinveje, blære og binyrer. Nyresten, cyster, cancer i området og over- eller underaktivitet i binyrerne.

Meget lavt blodtryk – der flyder ikke nok energi gennem rodcentret. Det kan det føre til manglende vilje til at leve.

Overaktivitet kan give for højt blodtryk.

Danner par med kronecentret og huser kundaliniilden, den sammenrullede slangeild. Når alle de andre centre er renset, aktiveret og bragt i balance strømmer stoffets ild, Moderenergien, op langs rygraden gennem alle centre til hovedcentret.

Viljen til at overleve bliver forvandlet til åndelig vilje.

Krone center – På toppen af hovedet

Endokrin kirtel Pinealkirtlen. Har forbindelse til den øvre hjerne, højre øje, pinealkirtlen, som danner melatomin om natten. Har indflydelse på de andre centre.
Farve Hvid/violet
Kronblade 1000-bladet lotus

Ubalance: kan komme pga. manglende nattesøvn. Manglen på melatomin fører til ubalance i de andre centre, bl.a. overaktivitet i kønskirtlerne

For meget lys gennem øjet undertrykker denne produktion og bringer forstyrrelse i kroppens urværk. Sandsynligvis flere hormoner involveret.

Psykologisk depression om vinteren hænger også sammen med melatomin – ikke nok sollys om vinteren.

Det er gennem dette center vi modtager åndeligt lys og energi fra højere planer, ligesom pinealkirtlen fungerer ved hjælp af regelmæssig modtagelse af fysisk lys.

Efterhånden som vi udvikler os, skabes der et magnetisk område mellem pandecentret – den fuldt udviklede personlighed – og kronecentret – sjælen. Dette magnetfelt ses på billeder som en glorie.

Hos mange kalker pinealkirtlen til efter puberteten. Måske forbindelse med depression. Meditation kan sinke forkalkningen.

Der er et beskyttende lag mellem chakraerne. De opløses gradvist ved brug af de rette former for meditation og tjeneste.

Ved hjælp af meditation lærer vi de forskellige energiers egenskaber at kende, og vi kan opnå en evne til at fjerne blokeringer der skaber ubalancer i vores æteriske legeme.

Når vi kender centrene og kan forbinde dem i tankerne med de fysiske områder, kan vi ‘behandle’ gener både inde- og udefra.