Blodmåne
Tidligere har menneskene været bevidst om den store rolle månen spiller i deres liv, fordi de var opmærksomme og levede mere i overensstemmelse med naturens rytme, end vi gør i dag. Alle religioners højtider er placeret i forhold til enten fuld- eller nymåne, også Kristendommens vigtigste fest, Påsken. Påskesøndag, som er symbolet på genopstandelse, er altid placeret på den første søndag efter fuldmånen i Vædderens tegn.
I årene 2014 og 2015 oplevede vi flere såkaldte Blodmåner. Det er måneformørkelser, der forekommer i nærheden af forårs- og efterårsjævndøgn. Der kom fire totale måneformørkelser, en såkaldt tetrad. De sker med seks måneders mellemrum, og der er ingen delvise måneformørkelser imellem dem. Desuden faldt forårets totale formørkelse sammen med Påsken, og efterårets formørkelse med jødernes Løvhyttefest.
I det 21. århundrede vil der være 8 sådanne tetrads, og det er ikke noget der sker i hvert århundrede. I det 17., 18. og 19. århundrede var der overhovedet ingen. Hvis vi regner fra det første århundrede og til nu har der kun været i alt 62 tetrads. Den første i dette århundrede var i 2003-2004 og den næste vil være i 2032-2033. Mere om blodmåner på earthsky.org
Alle fuldmåner har navne
året opdeles i fire perioder, fra forårsjævndøgn til sommersolhverv (21-22/6), fra Sommersolhverv til efterårsjævndøgn (21-22/9) og fra efterårsjævndøgn til vintersolhverv (21-22/12) og fra Vintersolhverv til forårsjævndøgn (21-22/3).
Fuldmånernes navne i perioden fra forårsjævndøgn til sommersolhverv (21-22/6):
Vædderen | Græsmåne, Såmåne, Saftmåne eller æggemåne |
Tyren | Plantemåne, Majsmåne eller Mælkemåne |
Tvillingerne | Varm Måne, Rosenmåne, Blomstermåne eller Jordbærmåne |
Fuldmånernes navne i perioden fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn(21-22/9):
Krebsen | Tordenmåne, Hømåne eller Mjødmåne |
Løven | Grøn majsmåned, Hundemåne eller Kornmåne |
Jomfruen | Frugtmåne, Bygmåne eller Høstmåne |
Fuldmånernes navne i perioden fra efterårsjævndøgn til Vintersolhverv(21-22/12):
Vægten | Blodmåne, Jægerens måne eller Rejsemåne |
Skorpionen | Snemåne, Frostmåne eller Bævermåne |
Skytten | Kold Måne, Månen øfr jul eller De lange nætters måne |
Fuldmånernes navne i perioden fra Vintersolhverv til forårsjævndøgn(21-22/3):
Stenbukken | Gammel Måne eller Månen efter Jul |
Vandbæreren | Snemåne, Sultmåne eller Ulvemåne |
Fiskene | Saftmåne, Krage- eller Hanegalsmåne eller Fastemåne |