Vælg en side

Stenbukken - Capricorn

Skrevet af Anne Sommer

Stenbukken – Capricorn

Nu er vinterens kulde mere intens, og sjælen – træt af at gøre erfaringer – trækker sig symbolsk tilbage til familiens tilflugtssted for endnu en gang at underkaste sig de meditative, ‘negative’, feminine og natlige energier. På Stenbukkens bevidsthedsniveau føler sjælen for fjerde og sidste gang den stærke vibration fra det kardinale lederskab. Men denne gang er hjertet ‘hjemmet’, og styrken kommer fra hjertet gennem det stabile jordelement. Hvorfor skulle Stenbukken udsætte sig selv for den iskolde temperatur udenfor, for kun at blive set og hørt og for at modtage et stormende bifald?

Stenbukkesjælene er nu sikre på både deres egne evner og retten til at tage kommandoen. De føler ikke længere behov for aggressivt at udstille eller prale med deres evner for at opnå offentlig smiger eller indre sikkerhed. På dette trin har sjælen opnået den sande fred, der kommer indefra. 

At blive udnævnt til leder er et ansvar, man påtager sig og omhyggeligt lever op til uden at få nogen speciel belønning. Man gør det, der er ens oplagte pligt. Stenbukkens forældre antager, at han eller hun nu har lært at skelne mellem godt eller dårligt, for Stenbukkens sjæl har nået den symbolske “alderdom”, og derfor har den fået erfaring med at prioritere, hvad der er det vigtigste i livet. Spændingen ved romancer og ungdommens frihed frister den ikke så meget som komfort og sikkerhed og tilfredshed med dem, som vil tage sig af den.

Stenbukken har lært visdommen via sin hersker, Saturn, og den er nu parat og villig til at arbejde hårdt. Men den kender tåbeligheden ved at presse mennesker til at blive modne før tiden er inde. Den smiler med menneskelig overbærenhed som en kærlig bedsteforælder, uanset hans eller hendes kronologiske alder, over de stadigt unge hjerters muntre narrestreger. I al hemmelighed længes Stenbukken efter at opgive pligterne, men den resignerer, fordi den ved, at ren og skær idealisme og upraktisk spontan begejstring aldrig kan erstatte erfaring.

Stenbukken har en intens bevidsthed om farerne ved impulsive handlinger, og sjælen er blevet mere konservativ. Den vægrer sig ved at sprede sine kræfter eller at hengive sig til sentimentale beskyldninger om følelsesmæssig kulde fra dem, som er født i ild eller luft tegn. Stenbukken respekterer autoriteter, den ser loven som en nødvendighed for at beskytte menneskets rettigheder og sikkerhed. Den har lært fra Saturn, at berømmelse og succes altid har en bagside, og de kender fuldt ud den pris, der må betales.

Skønt Stenbukken, for mere liberale sjæle, kan forekomme seriøs og ubøjelig, så har livet også lært den humor, og dens subtile og ironiske jokes er altid farvet af tilværelsens ironi. Da Saturniske opgaver, som rådgiver for de ‘tåbelige’ tynger dens skuldre, prøver den nogen gange at drikke de sidste fulde mål af livets sjældne nydelser, roligt accepterer den dem uden falsk beskedenhed eller unødige hæmninger. Kun bagefter, når besindig indflydelse af modenhed kommer over den, føler Stenbukken en svag følelse af samvittighed og melankoli over at have ladet sig friste af forbudte lidenskaber.

I Stenbukkens sjæls vibration er der en tvangstanke om at acceptere nødvendigheden af at være praktisk, og dens motto er ‘jeg gør brug af… ‘. På trods af åndens bløde venlighed, befaler Saturn ydre barskhed. Stenbukken har sympati for menneskelige fejltagelser. Denne sympati er født af forståelsen gennem de ti stadier i Livets Skole og gennem kærlighedens mysterier.

Stenbukkens positive kvaliteter er beslutsomhed, stabilitet, visdom, pålidelighed, sikkerhed og stabilitet.

For Stenbukken er kærlighed en stille og fordringsløs udveksling af personlig nydelse og tilfredsstillelse. Den har fuldt ud lært den værdifulde lektie, at kærlighed ikke er ensbetydende med overdrevne følelser. Men fordi den ikke har forstået at virkelig kærlighed er uselvisk uden krav om gengældelse, har den endnu ikke erfaret frigørelsen af de indre længsler.

Esoterisk mantra for Stenbukken:
“Badet er jeg i overjordisk lys og vender dog dette lys ryggen. “