Vælg en side

Åndelige farver

Tredeling af farver

Skrevet af Anne Sommer

Strofer fra Dzyans bog – Strofe XIII 

Fra en afhandling om kosmisk ild af Alice A. Bailey

Gennem det violette bånd, der omslutter himlene, glider den mørke purpurfarvede klode. Den forsvinder og vender ikke tilbage. Den bliver omsluttet af den blå. Tre gange indhyller den blå, og når cyklen er forbi, fortoner den purpur sig og smelter sammen med rosa, og vejen gennemrejses på ny.

Tre er de store farver i cyklen, der tæller som den fjerde, violet, blå og rosa med den grundlæggende purpur i rotation.

Fire er de sekundære farver i skelneevnens cyklus, hvor rotationen finder sted. Den har nået halvvejen og passeret en smule forbi. Gult er det bånd, der kommer, orange skyen der skjuler, og grønt er det, der beliver. Men tiden er endnu ikke inde.

Mange er de kredsende flammer, mange de roterende runder, men først når de komplementære farver erkender deres kilde, og det hele tilpasser sig de syv, vil målet være nået. Da vil hver farve være tilpasset rigtigt og rotationen høre op.”

Esoteriske og eksoteriske farver – en todeling og en tredeling

Begrebet esoteriske og eksoteriske farver er en todeling af farverne, som gentages igennem alle Alice A. Baileys og Helena P. Blavatskys arbejder. Betegnelsen eksoterisk henviser til den ydre form og esoterisk henviser til en mere sand, indre realitet. De eksoteriske farver fungerer som slør, og de esoteriske farver viser kvaliteten af det centrale liv (i relation til personens stråle).

Eksoterisk betyder det, der almindeligvis er til rådighed eller indlysende, det som er en effekt, en virkning. Årsag og virkning er relative termer, hver årsag er resultatet af en større årsag, og hver virkning er årsagen til en mindre virkning. Denne relative definition anvendes også ved beskrivelsen af termerne esoterisk og eksoterisk. Det primære spørgsmål er: Hvad forårsagede den esoteriske farve? Hvilken større årsag er denne årsag en virkning af? Vi bliver sædvanligvis præsenteret for en todeling af farver: en positiv og en negativ polaritet, en lys og en mørk farve, en årsag og en virkning.

Denne dobbelte måde at tolke farver på og andre fænomener i de lavere verdner, er fundamental i den esoteriske doktrin. En anden måde, som også anvendes er tredelingen af energier. I esoterisk astrologi arbejder man med tre niveauer. Hvert stjernetegn er styret af tre planetherskere: Eksoterisk, esoterisk og hierarkisk. Hele naturen er styret af triangler, og energi cirkulerer i et trefoldigt system, hvorved man beskriver livsaspektet – ikke formaspektet.

I farverne kan denne tredeling også anvendes. Enhver definition af en farve afhænger af:

– Personen eller udviklingstrinet, som et livs farve udtrykker sig igennem, om det er personligheden, sjælen eller ånden.
– Bevidsthedsplanet, som denne person er polariseret eller befinder sig på. Bevidsthedsplanet og udviklingstrinet for den, der observerer.

Halvdelen af mysteriet ligger i den esoteriske tolkning, og den anden halvdel er gemt i kendsgerningen, at al tolkning afhænger af den observerendes standpunkt, og det plan hvorpå vedkommendes bevidsthed arbejder.

Todelingen og tredelingen af farver bekræftes i Loven om Farver i Kosmisk Ild af Alice A. Bailey: “…farverne tjener to formål. De virker som slør for det, der ligger bag og tiltrækkes derfor af den centrale gnist. De udtrykker det centrale livs tiltrækningsevne. Derfor er alle farver tiltrækningscentre, som enten supplerer eller er antipatiske overfor hinanden…”.

Farvernes “todelte formål” er derfor:

– at fungere som slør,
– at demonstrere kvaliteten af det centrale liv.

Nedenfor er de to nævnte roller arrangeret sammen med andre relationer til den trefoldige natur af farver:

Hierarkisk Esoterisk Eksoterisk
And/Monade Sjæl Personlighed
Center af tiltrækning Komplementær Antipatisk/fjendtlig
Ægte farve Komplementær Antagoniskisk/modsat
Ægte farve Reflektion Illusorisk udseende
Farve Komplementær Modsat, lige overfor
Indviet Discipel Aspirant

Det viser, at hver ‘Ægte Farve’ er den betegnelse, der passer bedst til den oprindelige ånd eller monade, den komplementære farve relaterer til den esoteriske natur eller sjæls aspektet, og den antipatiske relaterer til den eksoteriske natur eller personligheds aspektet. .

I det daglige liv refererer vi til en farve i dens eksoteriske form eller til den farve, som er en refleksion, den polare modsætning, eller antagonistiske farve. Vi får ikke information om den Ægte Farve, da den eksoteriske viden ikke leder os til kontakt med ånden, monaden eller den oprindelige kilde, som er udenfor det trykte materiales formåen. .

Det vigtigste for os alle er at bestræbe os på at opdage vor personligheds- og sjæls farver, da hver af disse er en effekt af den Ægte Farve, som forbliver ukendt indtil den 3. indvielse. Når vi kender til denne store begrænsning erkender vi også, at den esoteriske farve, sjæls farven, i sig selv er en reduktion eller forvrængning af den Ægte Farve. .

Personligheden og sjælen stråler med eksoteriske og esoteriske farver, og de er en effekt eller refleksion af den åndelige, monadiske farve, det vil sige af den Ægte Farve. Nøglen til nøjagtig tolkning findes, når der opnås enhed mellem personligheden og sjælen, mellem den eksoteriske og den esoteriske farve. .

Esoteriske farvers vibrationer kan visualiseres og føles, og deres kvalitet kan erfares. Selv om tanke- og aura farver er skjult for de fleste mennesker, så har mange alligevel en instinktiv følelse af, hvordan de ser ud, og derfor forekommer de i flere udtryk i sproget. Når man siger “rød af raseri” eller “grøn af misundelse”, svarer det til farvenuancer i auraen. Den skjulte eller esoteriske side af farvernes væsen udtrykker de forskellige egenskaber og følelser, som farverne repræsenterer i auraen. Sjælelige farver er universelle, og de gælder for alle mennesker over mange udviklingstrin. Vores tanker og følelser ‘farver’ vores aura. Farvernes esoteriske væsen deles i positive, der kun omfatter lyse og klare farvetoner, og negative, der er alle mørke, grålige, brunlige og uklare farvetoner. Vores tankers og følelsers farver ændrer sig, efterhånden som vi bevæger os fremad i udviklingen, og en beskrivelse af farvernes væsen vil se anderledes ud. I de højere verdener findes ikke farer og ingen følelser af had og ondskab, ingen frygt eller angst og ingen oplevelse af egoisme, og derfor vil sådanne begreber ikke være knyttet til farverne i det åndelige. .

For at se sjælelige og åndelige farver må man betragte tanker og følelser som lige så virkelige som fysiske genstande. Når vi tænker og forestiller os farver, skaber vi farverne mentalt, vi visualiserer. Ved farvevisualisering kan vi styrke og påvirke vores sjælelige energier og chakraer, og udvikle det indre syn. Vi vil blive mere og mere klar over kvaliteterne af farver, både eksoteriske fysiske farver og esoteriske farver, det udstrålende legemes farver (aura). .

Når man bringer de tilsyneladende modsatte esoteriske og eksoteriske farver sammen, vil man påvise, at ånden og materien ikke er modsætninger og ikke modvirker hinanden, men at der gennem hele universet er spirituelt stof, som arbejder og producerer den ydre håndgribelige form. .

Både personligheden og sjælen stråler med eksoteriske og esoteriske farver, og de er en effekt eller refleksion af den åndelige, monadiske farve, det vil sige af den Ægte Farve. Når farverne er tilpasset rigtigt, vil rotationen hører op.

Ægte farve (som den hierarkiske hersker, monadisk kvalitet)
Esoterisk eller komplementær farve (sjæls aspekt)
Eksoterisk eller antagonistisk farve (personligheds aspekt).

Nøglen til nøjagtig tolkning ligger i opnåelsen af enhed mellem de tre farver.