Vælg en side

Påsken og opstandelse

af Ella Ostermann

Ord kan forstås på mange niveauer, men forstås kun helt på det niveau, de er udtalt.”

Når vi ud fra den gængse forståelse taler om genopstandelse, er den noget umuligt, som ikke kan finde sted i virkeligheden. Men hvis vi ser Biblen som en symbolsk fortælling om menneskets udvikling, sker der noget.

Påsken og opstandelsen er Kristendommens største begivenhed, og Påskesøndag er altid den første søndag efter fuldmånen i Vædderens tegn.

Vi skal indse, at det ikke er korsfæstelsen, der er Påskens centrale budskab, men derimod opstandelsen.

I Vædderen er der så mange stærke kræfter til rådighed. De strømmer ind i planeten og os. Vi accepterer deres indflydelse i naturen, da vi overalt omkring os kan se, hvordan de bringer liv, men da vi mennesker generelt ikke ser os selv som dele af naturen, overser vi let at vi, i modsætning til resten af naturen, bevidst kan drage nytte af disse energier.

De vældige energier, der strømmer ind med overvældende kraft, vækker ilden i de slumrende hjerter i frø, planter, træer og dyr, men også i hjerterne på mennesker, der stræber efter at blive bedre mennesker.

Opstandelse

Kristi lære handlede om opstandelse! Kristus bragte os dette budskab, mens Solen var i Vædderen. Store energier førte visionen ind i menneskeheden, og lige siden har der hvert eneste år, når Solen går ind i Vædderens tegn, været en indstrømning af stærke energier, som giver impuls til ånden i alle levende former. Ånden er flammen i enhver form, hvad enten det er en form i mineral- eller menneskeriget.

Først fortolkede menneskene opstandelsen som en fysisk begivenhed. Men når mennesker begynder at tænke selv og at tage ansvar for deres eget liv og udvikling, giver det ikke mening, og opstandelsesfortællingen får en anden betydning.

Da bliver opstandelse en fortløbende proces, hvis mål er at mennesket skal forene sig med ‘sit sande Selv’. Det lærer efterhånden, at det først er i menneskeriget, at udviklingen ikke er automatisk og ubevidst, fordi menneskets opgave netop er at tage kontrol over og at styre sit eget lille univers. Opstandelsen skal foregå bevidst og på menneskets eget initiativ.

Ånden, der er fængslet i personligheden og dens legemer, arbejder ihærdigt på at forfine sit redskab, mennesket, så det kan hjælpe andre med at forfine deres. Kun ved at blive stadig mere bevidst i sit liv kan man genopstå. Det er kun ved at stræbe og udføre det arbejde, der er nødvendigt for at gøre fremskridt på udviklingsvejen, at det kan lykkes. Denne proces vil føre til, at vi mennesker oplyser og udvider vores bevidsthed. Vi bliver bedre til at forstå meningen med Kristi og andre store læreres budskaber. En bevidsthed i udvikling fører til at åndens flamme lyser stadig klarere i et menneskes hjerte og sind.

Dyderne

At opstå fra noget er ikke en flugt . Den er et bevis på at ‘man mestrer noget’. Man befrier sig selv fra først en begrænsning, siden endnu en og endnu en osv. og man dyrker dyderne som blomster man gerne vil have i sin have:

Renhed
Kærlighed
Selvopofrelse
Tilgivelse
Harmløshed
Tjeneste
Stræben
Med flere….

Dyder er facetter af den diamant, som hvert eneste menneske er inderst inde. Når vi mediterer på disse dyder skaber vi tankeformer og kontakter energier og ideer, som relaterer til dem, og på den måde implementerer vi dem i os og åbner os gradvist op for indtryk fra højere planer.

En ny forståelse

Det er vigtigt, at vi her ved overgangen til Vandbærerens Tidsalder får en ny forståelse af opstandelse. Vi skal se opstandelse som en proces, hvor vi gradvist gør os fri af begrænsningerne i kroppens, følelsernes og tankernes verden. Det handler om at forene sig stadigt mere med sjælen og ånden i sig selv.

Vejen er brolagt med nye begyndelser, indvielser, små og store, men før ny begyndelse, må vi give slip på noget gammelt for at skabe plads til det nye.

Samvittighedens stemme leder os på vej. Den skal vi lytte til, for den ved altid, hvad der er det rigtige at gøre, og hvis vi lytter til og adlyder den, vil også intuitionens stille stemme kunne høres.

Opstandelse handler om at lede de kræfter i os, der naturligt strømmer hen for at tilfredsstille vores egne egoistiske ønsker, bort fra os selv. Vi skal bruge dem frivilligt og intelligent til at gøre noget for andre og dermed indirekte for os selv.

Hvis vi fastholder denne holdning fra fuldmånen i Vædderen til Wesak, fuldmånen i Tyren, som er den største fortætning af energier i årets løb, vil vi forædle vores egen natur.