Venus: Kærlighedens og intellektets planet

Venus er menneskehedens mentale energi
Venus er sindet og intellektet
Konkret viden og videnskab er fokuseret i Venus
Venus skaber relationer mellem mennesker
Venus er fredag
Venus er gul og indigo
Venus jordisk kærlighed, balance og uselvisk kærlighed

Venus giver os sindet, som vi kan bruge til at tænke og skabe med. Venus giver Jorden og os langt mere, end vi giver den. Det kan sammenlignes med at vi tøvende rækker hånden frem og så får en kærlig omfavnelse.

Formålet med sindet er, at vi skal blive tænkende mennesker, som tager ansvar for vores følelser og egocentriske tanker. Vi bruger Venus’ gave, sindet, til at samle viden og gøre erfaringer. Vi bruger det til på en videnskabelig måde gradvist at opnå kontrol over det uregerlige følelsesliv, som styres af instinktet. Venus forvandler instinktet til intellekt, så vi kan blive herrer i eget hus. Følelserne forsvinder ikke, men vi kan bevidst vælge, hvad de bruges til. Det store følelseshav bliver et roligt hav, man trygt kan sejle på. Når dette lykkes, bliver Venus' mål at forvandle intellekt til intuition.

Venus stimulerer begæret efter 'den anden' eller 'noget andet'. Dens energi strømmer til det, vi begærer og ’forener sig med det’. I begyndelsen begæres penge, sex og fysiske goder, men når mennesket er mæt af den fysiske materialistiske tilværelse, ændres begæret til aspiration efter forbindelse med sjælen.

Venus søger altid at forene, men har i virkeligheden ikke noget med sex og relationen mellem to mennesker at gøre, bortset fra hvis forholdet kan bidrage til at udvide bevidstheden, så mennesket bliver mere forstående og rummeligt og dermed næstekærligt, hvilket er Venus' smukkeste formål.

Venus er en hellig planet. Det betyder, at den er længere på planeternes udviklingsvej end Jorden, som er en ikke-hellig planet. De hellige planeters formål er åndelig udvikling og at skabe forbindelse til sjælen gennem udvidelse af bevidstheden. For Venus handler det om at skabe forening mellem det, vi begærer i den fysisk materielle verden, indtil vi opdager at det er ligegyldigt og forgængeligt. Så ændres vores begær, og vi ønsker os immaterielle goder som gode relationer med andre, indre ro og forening med sjælen.

Når målet er forening med sjælen, åbner personligheden sig for sjælens lys og egenskaber, og når personligheden integrerer sjælen i sig, bliver den uselvisk og gruppebevidst. Personligheden er ikke mere centrum i universet. Det svarer til at datidens videnskabsmænd opdagede, at Jorden drejer rundt om solen og ikke omvendt.

Hvad enten det er en stærk selvisk personlighed eller en uselvisk personlighed, der er forenet med sjælen, opnås foreningen kun gennem karmisk arbejde og transformation af os selv (dharma), når vi bruger vores erfaringer til at ændre os selv og dermed vores liv.

Gudinden Venus/Afrodite var datter af Jupiter/Zeus og havnymfen Dione. Hun er gudinde for kærlighed og skønhed. En anden version fortæller, at hun blev født af havskummet, da Uranos' kønsdele blev kastet i havet af hans søn Kronos. Hun har altså ingen forældre, men blev født af himmel og hav.