I Rocamadour troner Den Sorte Jomfru eller La Vierge Noir, som hun kaldes. Her har hun resideret i en klippehule i umindelige tider. Ifølge legenden Blev hun udskåret af en eremit ved navn Amadour, som levede i en klippehule her på stedet. Lokalbefolkningen vidste godt, at han lå begravet et eller andet sted, men ikke hvor. Først i 1166 blev han fundet ved en tilfældighed på dørtærsklen til klippehulen eller kapellet, som det kaldtes; hans krop og hud var hel og fuldkommen uden tegn på forrådnelse. Legenden fortæller, at Sankt Amadour eller Amateur var identisk med Zacchæus fra Biblen, som efter sin omvendelse blev Marias tjener, og på hendes anbefaling tog han til Gallien, og det siges at være ham, der medbragte tilbedelsen af Den Sorte Jomfru.

Den Sorte Jomfru sidder i dag majestætisk på sin trone med krone på hovedet og med barnet på skødet. Hun sidder med lukkede øje i meditation og udstråler dyb indre fred og værdighed. Oprindeligt har hun siddet i en klippehule eller klippe-kapel, der i to omgange er blevet udvidet efterhånden som pilgrimme strømmede til stedet gennem middelalderen. Efter den sidste udvidelse i 1400-tallet blev hun anbragt højt over alteret, og her tilbedes hun den dag i dag, nu iført en hvid robe og med guldkrone.

Statue af den sorte jomfru i hvid kappe i en gotisk alterramme med rød baggrund

Den sorte Jomfru i Rocamadour

Chartres

Et andet sted i Frankrig i Chartres Katedralen troner en anden Sort Jomfru; her kaldes hun Notre Dame de Sous Terre, dvs. Vor Frue under Jorden. Hun residerer i krypten under selve katedralen, og her har hun boet i umindelige tider. Selve katedralen er - ligesom mange andre kirker - bygget på et gammelt valfartssted og helligsted. En legende fortæller, at druiderne har haft deres tempel med et alter i en hule her på stedet. Druiderne tilbad deres Moder-Jord: Belisama Også her i Chartres sidder Den Sorte Jomfru i dyb meditation med lukkede øjne.

Træskulptur af den sorte jomfru siddende på en trone med barnet på skødet

Vor Frue under Jorden i Chartres Katedralen

Den oprindelige statue blev ødelagt og brændt under revolutionen i 1700-tallet, og en ny blev senere fremstillet ud fra den stenkopi, der findes over katedralens højre portal i vest. Hun sidder ved siden af den underjordiske brønd i det nord-østlige hjørne i krypten, hvor hovedhjørnestenen er placeret ifølge mysterietraditioner.Brønden er lige så dyb, som kirken er høj!

Isis og den sorte jomfru

Ifølge historiske optegnelser er de Sorte Jomfruer elle Madonnaer tidligere Isis-statuer. Men da kristendommen efterhånden tog over, blev kirker rejst til Vor Frue på helligsteder, der tidligere var viet til Isis, f.eks. Notre Dame i Paris. Og statuer, der havde været viet til Isis, blev nu viet til Jomfru Maria. Man har fundet fuldstændig enslydende inskriptioner på gamle Isis-statuer og på Sorte Jomfruer, som f. eks.: Virgini Parituræ, dvs. Til Jomfruen der gør sig rede eller Matri Deum, Til Guds Moder.

Virgini Paritura er ifølge overleveringen Isis før fødslen og en betegnelse for Jorden før dens befrugtning.  Ifølge den hermetiske symbolik betyder De Sorte Jomfruerden primitive jord. Den primitive jord er den, som kunstneren i alkymien skal vælge som genstand for sit Store Værk.

Historisk stik af druider der tilbeder den sorte jomfru i en hule under indskriften Virgini Pariturae

Fælles for disse Sorte Jomfruer er, at de oprindeligt har stået "gemt" væk dybt nede i jorden, i en hule, en grotte eller en krypt. I legender bliver gudesønner født i en grotte, en hule eller som Jesus i en stald eller krybberum. Hulen, grotten, krypten indikerer, at fødslen foregår dybt nede i jorden, i Mater-ia, i mørke, i det skjulte, og her åbner Mater, moderen, sig for Faderen, ånden, og undfanger barnet. Vi er hver især Mater-ia i vores fysiske legeme: en moder, der sidder i Mater-ia og bereder os til at undfange og føde Kristus-barnet i os. Som Den Sorte Jomfru indikerer, skal vi sætte os i vort krybberum, i stilhed, i meditation og her lade os befrugte af Faderen, ånden.

Hvorfor er de sorte?

Et andet fællestræk ved De Sorte Jomfruer er, at de er lavet af en mørk træsort, f.eks. valnøddetræ som den i Chartres, eller at de er blevet sværtet sorte med sod eller farve, som Den Sorte Jomfru i Rocamadour. I symbolikkens verden repræsenterer den sorte farve den feminine kraft, den negative, passive, modtagende energi, og stoffet eller Mater-ia. Mens den hvide farve symboliserer den maskuline kraft, den positive, aktive og handlende energi, eller sagt med andre ord: ånden. Når de to smelter sammen fødes Kristus-bevidstheden i menneskets indre.

 

"Jeg er sort, dog yndig,
O Jerusalems døtre
mørk som Kedars telte, som Salomons teltforhæng.
Se ej på mig, fordi jeg er sort,
det er solen, der har gjort mig mørk"

                                    (Højs. 1,5-6)

I den engelske katolske bibel står der "hun", som den der taler her. Hele Højsangen er en vidunderlig dialog mellem "han" og "hun", ånd og materie, Faderen og Moderen. Den udtrykker den store længsel efter forening, der findes i menneskets indre,  når Gudsriget åbenbares igennem mater-ia.

Mere om det feminine

Det feminine

Verdensmoderens gyldne bælte

25. august 2026

I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.

Det feminine

Moderens og kærlighedens kraft

6. september 2025

I Jomfruen siger sjælen: jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet. Om Verdensmoderen, medfølelsens princip og Herkules' rejse.

Det feminine

Maria Sophia – Verdensmoderen

12. februar 2024

En kvinde med sløret blik sidder på en stentrone over livets flod. En billedbeskrivelse af Verdensmoderen og hendes symboler.

Det feminine

Asteroider – broen

21. februar 2020

Asteroiderne er fødselsveerne før Vandbærerens tidsalder. Om de feminine arketyper og et kvantespring hvert andet årtusind.

Det feminine

De fire gudinde-asteroider

21. februar 2020

Uranus blev opdaget under revolutionerne, Pluto ved atomalderens begyndelse. Om opdagelser, der følger bevidsthedsspring.

Det feminine

Asteroiderne og de feminine energier

21. februar 2020

De første asteroider fik navn efter Jupiters feminine familie. Om Ceres, Juno, Pallas og Vesta — og de energier, de bærer.

Det feminine

Vestalinderne – Vestas præstinder

21. februar 2020

Vestalinderne vogtede den evige ild i tredive år. Om Roms eneste kvindelige præsteskab og templet, der skulle sikre riget.

Det feminine

Ceres

21. februar 2020

Ceres standsede al føde, indtil hendes datter kom tilbage. Om granatæblets kerner og kompromiset, der skabte årstiderne.

Det feminine

Pallas Athene

21. februar 2020

Athene sprang ud af sin faders hoved. Om asteroiden for det trin, hvor vi henter målrettethed nok til at forlade hjemmet.

Det feminine

Juno

21. februar 2020

Juno er gudernes dronning og det tredje udviklingstrin. Om partnerskabets asteroide, scepteret, blomsten og påfuglen.

Det feminine

Gudinden vender tilbage

21. februar 2020

Hun er et lys så blændende, at vore sanser opfatter det som mørke. Om gudinden, der varsler en ny renæssance.

Det feminine

Psykisk energi

21. februar 2020

Psykisk energi er en kombination af ild, kærlighed og lys. Om Verdensmoderens åndedrag og sløret, der løftes lidt ad gangen.

Det feminine

At være mor

21. februar 2020

At være mor er en kvalitet, ikke et køn. Om de feminine egenskaber, der skal udvikles, før der kan blive balance.

Det feminine

Den sorte Madonna i Polen

20. februar 2020

På Den lysende høj i Polen hænger et maleri af Maria. Om den fattige træskærer, der ikke ville have noget for arbejdet.

Det feminine

Maria i Fatima

20. februar 2020

I 1917 viste en skikkelse sig seks gange for tre fårehyrder. Om Fatima, budskabet og de analfabetiske børn, der bar det.

Det feminine

En ny kvindelig bevidsthed

20. februar 2020

Kvindeoprøret lærte kvinder at undertrykke vrede og sårbarhed for at få succes. Om en ny bevidsthed, der er på vej.

Det feminine

Martha og Maria

20. februar 2020

Martha var travl, Maria satte sig ved hans fødder. Om ét er fornødent — læst som en fortælling om vores udviklingsvej.