December måned
Lucia
Luciaoptog er en svensk skik, som omtales på skrift første gang i 1764. Julefasten i Sverige startede den 13. december, og her skulle Lucia bære fine retter ind på herregårdene, for der skulle spises godt inden fasten. Hun kunne ikke bære både mad og lys, og derfor fik hun en krone med lys på hovedet. Den kunne lyse op, når hun gik ad de lange gange på herregårdene.
I fastetiden måtte man gerne spise fisk, og i Sverige er det stadig tradition at spise lutfisk juleaften.
Den velkendte Luciasang kom først til i begyndelsen af 1900 tallet, hvor den svenske sangskriver Gunnar Wennerberg hørte en dejlig sang i Italien om en smuk fiskerihavn ved Napoli. I 1920 skrev han sin egen tekst til melodien, og Luciasangen var skabt.
I traditionen kombinerer man det mørkeste døgn, hvilket var den 13. december ifølge datidens kalender og behovet for lys med Lucia, som i sit liv udtrykte godgørenhed og en fast tro på Gud. Det er en blanding af hedenske, katolske og protestantiske skikke.
Vintersolhverv
Vi tænder genfødslens lys, idet vi vier det til midvinterens højtid, den Hellige julefest.
Må naturens krystalklarhed omgive os, og Kristuslyset stråle i os.
Indtil den 21. december, årets mørkeste dag, er det os der skal lyse, for solen er stadig på vej sydover og begynder først rejsen tilbage mod vore himmelstrøg i døgnet den 21.-22. december. Indtil da er det vores egne lys, der må lyse op, både indeni og udenfor.
Al det lys, vi ser rundt omkring os i december, kan ses som et symbol på, at menneskenes indre lys trods alt er blevet stærkere, fordi det ydre altid er en afspejling af det indre. For at vi kan få vores indre lys til at skinne, må vi kæmpe med det i os, som hindrer det i at skinne, og i den mørke tid ‘tvinges’ vi til at gøre en ekstra indsats for at skabe lys i mørket. Vi tvinges til selv at lyse op, også sådan rent fysisk med elektrisk lys og stearinlys. Det er vores lys der skal oplyse verden i denne mørke tid.
Vi er alle en Herkules, som kæmper for at overvinde sine lyster, begær og negative tanker, som forhindrer os i at kunne åbne os for den store indstrømning af lys, kærlighed og kraft julenat.
Julenat og juletid
Ifølge Annie Besant stiger tegnet Jomfruen op over horisonten ved midnatstid den 24. december. Og det er faktisk et faktum. Jomfruens tegn stiger op kl. 23.30 juleaften, og det har det faktisk gjort så langt vi kan se tilbage. Gude- og Menneskesønnen Jesus fødes i denne nat af den rene jomfru.
Julen er en kristen fest, og kristendommen er den religion, der for alvor skal indføre kærlighedsprincippet i menneskeheden.
Julenat har personligheden forberedt sig så optimalt den kan på det store under der sker, når kærlighedens, intelligensens og visdommens lys strømmer ind i menneskehedens sind og hjerter fra jomfruens tegn og stimulerer kærligheden i vore hjerter til nyt liv.
Det betyder, at vi alle kan bidrage til at forløse den materielle verden ved at føde Kristusprincippet = kærligheden i vort hjertes inderste hule hvert år julenat.
Julen er ikke kun julenat og juledag. Julen er en periode, som strækker sig fra julenat til Hellig Tre Konger eller Epifanifesten den 6. januar.
Epifanifesten
Østkirken anser Epifanifesten, Hellig Tre Konger festen, for at være den største fest i den mørke tid. Denne fest har forskelligt fokus i den vestlige og den østlige katolske kirke. I Vestkirken er den festen for de vise mænds besøg, og i Østkirken er det festen for dåben i Jordan, hvor Johannes døber Jesus, og kærligheden tager bolig i ham og åbenbares for alle. Herefter er han parat til sit, ifølge biblen, treårige virke som Kristus.
Epifani betyder “åbenbaringen eller manifestationen af den dybeste natur eller betydning” eller “at kaste lys på/at gøre synlig”.