Martinus om at blive vegetar

Den store danske visdomslærer Martinus giver os nogle meget interessante oplysninger om og klare grunde til, at vi skal blive vegetarer. Han giver nogle gode begrundelser for, hvorfor planteføde er bedre end animalsk føde for mennesker i det hele taget, men især for dem der arbejder med sig selv og forsøger at blive mindre selvcentrerede og dermed mere uselviske.

Martinus taler om vores mikrounivers, som er alle de små liv, der udgør vores legeme, og i den forbindelse taler han om den animalske og den vegetariske fordøjelse. Han deler vores føde op i A-livsenheder, som er animalsk føde, og B-livsenheder, som er vegetarisk føde. A-livsenhederne kan ifølge Martinus ikke optages direkte i vores organisme, fordi de først ’skal slås ihjel’. Problemet er, at deres vibration er ’for stærk for den menneskelige organisme’, altså, at vi ikke umiddelbart kan fordøje og anvende livskraften, der er i dem. Derimod er den vegetariske fødes vibrationstilstand tilpasset den menneskelige organismes egen vibration.

A-livsenhederne er altså animalsk føde, og da mennesket har udviklet sig fra dyr til menneske og dermed nået en anden vibrationstilstand, er dets organisme ikke mere bygget til at klare den meget kraftige vibrationstilstand i animalsk føde. Mennesket er ’vokset fra rovdyrets trin’. Men Martinus siger også, at selv om den animalske føde er den naturlige føde for rovdyret, så skal rovdyret også, ligesom mennesket udføre ’drab og lemlæstelse af A-livsenhederne’, før de livgivende B-livsenheder kan frigøres og optages i dets organisme.

Mennesket er derfor nødt til at udløse et større kraftoverskud end rovdyret for at fordøje kød, og det fører til en permanent overanstrengelse og overbelastning af dets organisme. Ifølge Martinus er det denne overbelastning, der ligger til grund for alle organiske sygdomme.

Men det er også vigtigt at have med, at de fleste af os i følge Martinus endnu ikke er klar til udelukkende at indtage vegetarisk føde, dertil er der stadig for meget ’rovdyr’ i os. Vores fordøjelsessystem er endnu baseret på, at det skal ’transportere en vis mængde affald’, og derfor vil en pludselig overgang til helt og aldeles at leve totalt vegetarisk, og i sidste ende udelukkende af frugtkød, være et overgreb og brud på naturens love.

MEN Martinus gør det helt klart, at hvis man går over til vegetarisk føde, så vil den type føde under alle omstændigheder i alle sine former nedsætte sygdomsprocenten og skabe et mere kraftfuldt og sundt legeme. At spise vegetarisk vil give mere velvære, og det ikke kun fordi man føler sig psykisk bedre tilpas, men fordi organismen også reelt får det bedre og ikke konstant er på overarbejde.

B-livsenheder får liv - A-livsenheder dør!

B-livsenhederne får i modsætning til A-livsenhederne liv ved at blive optaget i en organisme. Menneskets organisme skal bruge B-livsenhederne. Når vi spiser kød, så skal de alt for modstandsdygtige A-livsenheder dræbes, for at B-livsenhederne kan frigøres og optages i den menneskelige organisme. Med Martinus’ ord skal A-livsenhederne, som er ’ligrester eller stinkende produkter’, føres ud af organismen som afføring. Den animalske føde er derfor en indirekte kilde til de livgivende B-livsenheder, og det er helt klart en langt besværligere proces for den menneskelige organisme at indtage dyrisk føde. Rovdyrene er gearede til denne proces, men skal som tidligere nævnt også ’dræbe’ for at få de livgivende B-livsenheder ud. Det er derfor logisk, at jo længere frem i udviklingen et væsen når, jo mere krævende bliver det for dets organisme at indtage A-livsenheder og udvinde B-livsenhederne. Vi mennesker kan dog lette fordøjelsesprocessen ved at koge eller stege den animalske føde. På den måde dræbes, igen ifølge Martinus, A-livsenhederne, så B-livsenhederne kan frigøres.

Målet med menneskets udvikling er at nå en tilstand, hvor det mere og mere indtager B-livsenhederne direkte. Disse findes i deres fineste form i fuldmodne spiselige frugter som æbler, pærer, blommer, vindruer, bananer, meloner, bær og mange andre frugter med kød omkring kernen. Det er den sande råkost.

De er ifølge Martinus ’livets egen servering af ”dagligt brød” for de væsener, der skal opfylde kærlighedens store bud……’

Men for de fleste af os er det endnu ikke klogt udelukkende at spise fuldmodne spiselige frugter, da vores organisme endnu ikke er moden til det, men det er klogt gradvist at erstatte animalsk føde med vegetarisk føde.

Baseret på Martinus: Det evige verdensbillede, bog 5

 

Portræt af den danske forfatter Martinus med briller og hånden ved hagen om den ideelle føde

Mere om året og månen

Året, månen og os

Mit hus

28. juni 2026

Hver måned præges de indstrømmende energier af et stjernetegn. Om at forankre vilje, kærlighed og lys i Krebsens tegn — i sit eget hus.

Året, månen og os

Tidsler eller roser

29. maj 2026

Tidsler i græsset skal op med rod, ellers stikker vi os. Om de selviske tanker i vores indre have — og hvorfor gift ikke virker på dem.

Året, månen og os

En gylden kuppel

17. marts 2026

Den gyldne kuppel er ikke den, Trump taler om. Det er et lysfelt, som den gode viljes mennesker bygger om kloden gennem meditation og bøn.

Året, månen og os

Frygtens mørke – lysets styrke

26. december 2025

Mange vandrer i frygtens mørke og jager den væk med nye anskaffelser. Om den svære, smukke vej indad — og om desperationen, der åbner porten.

Året, månen og os

Balance og linedans

5. oktober 2025

I Vægtens tegn skal vi finde balancen mellem Løvens selviske person og Jomfruens spirende kærlighed. Om linedansen mellem de to.

Året, månen og os

Fra egoisme til uselviskhed

8. august 2025

I Krebsen byggede vi huset — i Løven skal sjælen tage ejerskab over det. Om ildtegnets energi, der enten hersker eller tjener.

Året, månen og os

Konklaver: Møder der former fremtiden

26. april 2025

Hvert århundrede afholdes der i år 25 et konklave, som former menneskehedens udvikling. Om hypotesen bag — og om årets sammenfald med pavevalget.

Året, månen og os

Nyt liv – Vædderen og Påsken

10. april 2025

Energier er neutrale — det er os, der giver dem form. Om at samarbejde bevidst med fuldmånens indstrømning frem for at være offer for omstændighederne.

Året, månen og os

Livgivende kræfter

23. marts 2025

Det åndelige år begynder ved jævndøgn. Om genopretningens, oplysningens og genopbygningens kræfter i Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Året, månen og os

Giv slip på det udtjente

13. marts 2025

I Fiskenes tegn skal vi slippe det udtjente før et nyt åndeligt år begynder. Om de små glæder og kampen mellem selviskhed og uselviskhed.

Året, månen og os

Vilje: Fra begær til aspiration

27. april 2024

I Tyrens måned stimuleres viljen i os — som begær eller som aspiration. Om Buddhas fire ædle sandheder og vejen ud af begærets lidelse.

Året, månen og os

Den forbudte flamme

17. januar 2024

Hvorfor lyser et stearinlys mere end et batteridrevet? En lille betragtning over den levende flamme, ilden der ikke er fanget i en form.

Året, månen og os

De mørke fædres fald

13. november 2023

Pluto er på vej ud af Stenbukken og ind i Vandbæreren. Om et tegnskifte, der altid ændrer verden — og som først er fuldendt i 2044.

Året, månen og os

Skorpionen – fra fange til fri!

25. oktober 2023

November er Skorpionens måned, hvor mørket sænker sig ude og inde. Om at bruge Mars til at komme fri af sumpen frem for at synke i den.

Året, månen og os

Lykkestunder eller lykke

27. september 2023

Ved jævndøgn træder vi ind i Vægten, og vi må vælge. Om flygtige lykkestunder over for varige indre værdier — og om at lytte til sjælen.

Året, månen og os

Løvenymånen d. 16. august

16. august 2023

Augusts anden nymåne står i Løven i kvadrat til Uranus. Om rastløshed, pludselige drejninger og hvad utålmodigheden vil fortælle os.

Året, månen og os

En perfekt planetarisk storm

18. maj 2023

Jupiter, Mars og Pluto danner en fast t-kvadrat på himlen. Om spændingen, der søger en udgang, og følelsen af et tre-vejs tovtrækkeri.

Året, månen og os

Sjælden hybrid formørkelse

19. april 2023

Den 20. april indtraf en sjælden hybrid solformørkelse. Om phænomenet, der på én gang kan være total, delvis og ringformet.

Året, månen og os

Vægten – et godt liv

11. oktober 2022

Hvor mange fysiske goder skal der til for at leve godt? Om valget mellem det udadvendte Måneliv og den indre sol — og om frygten for forandring.

Året, månen og os

Jomfruen – Maria det rene menneske

7. september 2022

Vi rummer både moderen og barnet, Gud og stof. Om at rense krop, følelser og tanker, så sjælen kan stråle igennem — og om rosens fem kronblade.

Året, månen og os

Den mystiske Påskelørdag

10. april 2022

Gud Moder steg ned i de underjordiske sfærer, og forbindelsen blev brudt. Om broen vi skal bygge — og hvorfor vi først nu er klar til det.

Året, månen og os

Julens symbolik

2. januar 2021

Solen hviler tre dage ved vendekredsen, før den vender nordpå. Om stjernen over Betlehem — og om Santa og Sanat Kumara.

Året, månen og os

Wesaklegenden

25. april 2020

Højt i Himalaya ligger en øde dal med en flad klippeblok. Om stedet, hvor Wesakfesten holdes få dage før fuldmånen i Tyren.

Året, månen og os

Stjernetegnene og vores krop

8. februar 2020

Kroppen er din have. En tabel over legemsdele, organsystemer, elementer, føde og farver for hvert af de tolv tegn.

Året, månen og os

Vegetarisme

6. februar 2020

Blavatsky mente, at vi optager dyrets egenskaber, når vi spiser kød. Et esoterisk blik på vegetarismens gamle rødder.

Året, månen og os

December

5. februar 2020

Lucia bar lys på hovedet, fordi hænderne var fulde af mad. Om en svensk skik fra 1764 og en melodi hentet i Napoli.

Året, månen og os

Wesakfesten

5. februar 2020

Ved fuldmånen i Tyren mødes Kristus og Buddha som åndelige brødre. Om den vigtigste af de tre store fuldmånefester.

Året, månen og os

De 12 hellige nætter

5. februar 2020

Der er tolv hellige nætter før julenat og tolv efter. Om tallet tolv, om stærke energier — og om at blive helheden lig.

Året, månen og os

De fire adventssøndage

5. februar 2020

Violet er adventens farve — ånd, alvor og bod. Om Herrens komme, den glemte faste og det lyserøde lys tredje søndag.

Året, månen og os

Julen – set i et andet lys

4. februar 2020

Ved vintersolhverv fejrer vi, at lyset vender tilbage. Om budbringeren, kundskabens lys og vejen mod indre oplysning.

Året, månen og os

Påske, Persefone og påskehare

4. februar 2020

Ved forårsjævndøgn vender forårsgudinden tilbage til jorden. Om Demeters sorg, Hades' rige og et nyt åndeligt år.

Året, månen og os

Påsken og opstandelse

3. februar 2020

Ikke korsfæstelsen, men opstandelsen er påskens budskab. Om Vædderens stærke kræfter og Biblen som en udviklingshistorie.