De 12 hellige nætter

 De 12 hellige nætter og efterfølgende dage skal man forsøge (citat):

"At indstille sig aktivt søgende over for det kommende år og prøve at nå til en erkendelse af, hvilke påvirkninger man vil være modtagelig for under hvert dyrekredstegn i det nye års forløb og notere, hvad man oplever."

De første 12 hellige nætter og de efterfølgende dage begynder om aftenen den 13. december (efter Luciadagen). I den gamle kalender siges Lucianatten at være årets længste. Lucianavnet er i familie med det latinske lux, som betyder lys. Altså en "lysende nat" efter en "lysfestdag". De første hellige dage begynder om morgenen den 14. december og slutter den 25. om aftenen.

Julenat går vi ind i de næste 12 hellige nætter.

Inden man falder i søvn om aftenen, indstiller man sig på den del af dyrekredsen, som den følgende nat svarer til, og på den del af det nye år, som beherskes af dette dyrekredstegn.

Og således som den følgende dag forløber - navnlig i ens indre - vil den tilsvarende periode i det kommende år i store træk forløbe.

De påvirkninger man vil få kan man aflæse i de stemninger og følelser, der som fingerpeg i de hellige dage opstår som følge af en villet aktiv, men alligevel ydmyg og bedende indstilling før hver hellig nats søvn."

De første 12 nætter bruges til at forberede sig til Kristi (kærlighedens) fødsel i hjertet julenat, og derfor er det en god ide at bruge de sædtanker som Tibetaneren har givet i forbindelse med de 12 stjernetegn i dagene før jul.

Her følger en fortegnelse over sædtanker til de to perioder.

Natten mellem den 24. og 25. december bruger man to sædtanker.

Fra Lucia-aften til julenat:

13-14. Jeg er livets vand, der udgydes for tørstende mennesker.

14-15. Jeg forlader Faderens hus, og idet jeg vender tilbage frelser jeg.

15-16. Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg.

16-17. Jeg ser, og når øjet åbnes, er alt lys.

17-18. Jeg erkender mit andet selv, og når dette selv toner bort, vokser og stråler jeg.

18-19. Jeg bygger et oplyst hus, hvori jeg dvæler.

19-20. Jeg er det, og det er jeg.

20-21. Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie.

21-22. Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinier.

22-23. Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejrrig frem.

23-24. Jeg ser målet. Jeg når dette mål, og derefter ser jeg et andet.

24-25. Hensunken er jeg i overjordisk lys og vender dog dette lys ryggen.

Fra julenat til Hellig Tre Konger:

24-25. Jeg vier den ånd, som i denne nat er født i mig, til kærlighedens virke.

25-26. I det kommende år skal mit sande hjem være kærlighedens helligdom. Jeg lover at adlyde kærlighedens lov.

26-27. Jeg modtager min ret til at give kærlighed og husker, at jeg ingen ret har til at fordre den.

27-28. Jeg er optaget i lysets hær og lover ubrydeligt at holde min plads.

28-29. Jeg påtager mig af egen fri vilje ansvaret for helheden.

29-30. Skønt delt er vi et. Jeg lover at værne denne enhed.

30-31. Hvad solen er for naturen, er kærlighedens varme for vort indre liv. Jeg lover at værne og nære denne arne.

31-01. Uden at beklage mig vil jeg af egen fri vilje forlade min plads, hvis jeg viger tilbage for eller undlader at hjælpe, hvis mine nærmeste er i problemer.

01-02. Jeg ved at kærligheden er et univers, og at jeg kun fatter dens atom. Jeg lover at værne om dens rene ægteskab med jorden.

02-03. Jeg lover mod synderen at udøve dommens straf: tilgivelsen, og at hjælpe til en ny pagt med kærligheden (som er Gud).

03-04. Jeg giver af mit hjertes fulde skaberkraft, som jeg fik af kærligheden. Således er mit løfte.

04-05. Kærligheden er den eneste hersker og skaber, den eneste konge. Kærligheden er min bue og min pil. Mit løfte og min løn.

Den 6. er Jordens taknemlighedsfest, den stille glædes taksigelse over Kristi fødsel.