I forrige århundrede begyndte 'kvindernes oprør' for alvor. Efter flere tusind års undertrykkelse og manglende respekt og accept rejste kvinderne sig og krævede deres retmæssige plads side om side med mændene. De kvindelige værdier begyndte at blive synlige, og langsomt er samfundet ved at erkende, at det ikke kan undvære dem.
Vi er her ikke uden solen, men heller ikke uden Moder Jord. Solen, som er maskulin og udstrålende – Jorden som er feminin, modtagende og omsorgsfuld.
Vi ville ikke være her uden Solen og Jorden.
Det hedder “som i det store, sådan i det små”. I menneskeheden er der også to polariteter. En kvinde og en mand, og ingen af dem kan undværes, hvis der skal skabes liv og udvikling. MEN i de sidste årtusinder har patriarket haft herredømmet.
I den periode har de maskuline egenskaber: magt, viljestyrke, disciplin, udadvendthed, mod, fysisk styrke, lederskab og adskillelse efterhånden med vold og magt undertrykt de feminine egenskaber som samarbejde, forståelse, empati, kærlighed, beskyttelse, accept, respekt og tolerance etc. Det har skabt et samfund som forherliger den enkelte og dennes præstationer, samt kraft og styrke og separatisme. Og det har ’misbrugt’ intellektet.
Intellektet er feminint
Intellektet er blevet begrænset til en størrelse, som bruger lange udredninger med svære ord og elsker lange diskussioner om petitesser i stedet for til at blive brugt til at skelne, analysere og finde ud af hvad der er bedst for alle.
I lang tid blev kun mændene uddannet intellektuelt. Og de følte sig højt hævet over alle andre levende væsener (separatisme). Og da kvinderne stort set ikke havde mulighed for at blive uddannet på lige fod med mændene før for ganske få hundrede år siden, har kvinderne ikke fået stimuleret intellektet på samme måde som mændene og derfor ikke haft mulighed for at præge udviklingen.
De feminine egenskaber er heldigvis ved at blive ’hver mands eje’. Samarbejde har fået en fremtrædende plads på uddannelser, arbejdspladser og i det globale samfund, og økologien (respekten for liv), et udtryk for det feminine, breder sig hastigt. Flere kvinder får topposter, og når antallet stiger bliver også andre kvinder mere bevidste om hvad det er, de kan give til verden.
Når samtidig flere og flere mænd udvikler de feminine egenskaber i sig - og begge køn begynder at bruge dem - kan det ikke undgå at ændre verden.
De feminine egenskaber
I det før-olympiske Grækenland symboliseredes intellektet af Artemis – månegudinden. Hun kunne sende sine skelnende og analyserende pile af sted og havde en evne til at analysere naturen og alligevel altid være i harmoni med den. Det er lidt interessant, at et af de ord der betegner noget, som mange kvinder stadig viger tilbage for, er forbundet med det feminine aspekt. Det er ordet matematik, som kommer fra “mathesis”, sammensat af “ma” = moder og “thesis” = lærdom.
Ordet “mathemethici” betyder lærde mødre. Engang har der altså været en helt anden opfattelse af kvindernes egenskaber og evner end den, der har været gældende under det patriarkalske herredømme. I den sumeriske kultur (ca. 3500 f. K.) fungerede kvinderne som samfundets ældste og dommere, og de beskæftigede sig også med kemi og lægekunst.

Den oprindelige Artemis blev af grækerne forvekslet med Artemis af Efesos. Og så blev hun ændret fra at være en intellektuel, der vidste, hvordan man analyserede naturen og var i harmoni med den, til 'kun' at være gudinde for frugtbarhed og barnefødsler. På den måde fjernede det patriarkalske samfund vigtige egenskaber fra det kvindelige aspekt. De medtog kun den del, der passede i deres kram.
Vi er nået til et sted i udviklingen, hvor de to køn skal arbejde sammen for at skabe et samfund, hvor der er ligeværdighed mellem kønnene og mellem de forskellige racer og religioner. Vi skal vænne os til at lægge vægt på lighederne og ikke på forskellene.
Mere om det feminine
Det feminine
Verdensmoderens gyldne bælte
25. august 2026
I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.
Det feminine
Moderens og kærlighedens kraft
6. september 2025
I Jomfruen siger sjælen: jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet. Om Verdensmoderen, medfølelsens princip og Herkules' rejse.
Det feminine
Maria Sophia – Verdensmoderen
12. februar 2024
En kvinde med sløret blik sidder på en stentrone over livets flod. En billedbeskrivelse af Verdensmoderen og hendes symboler.
Det feminine
Den sorte jomfru
17. december 2020
I Rocamadour troner Den Sorte Jomfru i sin klippehule. Om legenden, eremitten Amadour og den tilbedelse han bragte til Gallien.
Det feminine
Sofie – Sophia og de kvindelige energier
19. september 2020
Sofie Lindes tale satte ord på et skifte. Om gudinden, der vender tilbage, og hvorfor et samfund ikke kan flyve på én vinge.
Det feminine
Asteroider – broen
21. februar 2020
Asteroiderne er fødselsveerne før Vandbærerens tidsalder. Om de feminine arketyper og et kvantespring hvert andet årtusind.
Det feminine
De fire gudinde-asteroider
21. februar 2020
Uranus blev opdaget under revolutionerne, Pluto ved atomalderens begyndelse. Om opdagelser, der følger bevidsthedsspring.
Det feminine
Asteroiderne og de feminine energier
21. februar 2020
De første asteroider fik navn efter Jupiters feminine familie. Om Ceres, Juno, Pallas og Vesta — og de energier, de bærer.
Det feminine
Vesta – gudinden for den hellige ild
21. februar 2020
Vesta er den mest strålende af asteroiderne. Om hjertets indre flamme og om tæmningen af ilden, så den kunne bruges.
Det feminine
Vestalinderne – Vestas præstinder
21. februar 2020
Vestalinderne vogtede den evige ild i tredive år. Om Roms eneste kvindelige præsteskab og templet, der skulle sikre riget.
Det feminine
Ceres
21. februar 2020
Ceres standsede al føde, indtil hendes datter kom tilbage. Om granatæblets kerner og kompromiset, der skabte årstiderne.
Det feminine
Pallas Athene
21. februar 2020
Athene sprang ud af sin faders hoved. Om asteroiden for det trin, hvor vi henter målrettethed nok til at forlade hjemmet.
Det feminine
Juno
21. februar 2020
Juno er gudernes dronning og det tredje udviklingstrin. Om partnerskabets asteroide, scepteret, blomsten og påfuglen.
Det feminine
Gudinden vender tilbage
21. februar 2020
Hun er et lys så blændende, at vore sanser opfatter det som mørke. Om gudinden, der varsler en ny renæssance.
Det feminine
Psykisk energi
21. februar 2020
Psykisk energi er en kombination af ild, kærlighed og lys. Om Verdensmoderens åndedrag og sløret, der løftes lidt ad gangen.
Det feminine
At være mor
21. februar 2020
At være mor er en kvalitet, ikke et køn. Om de feminine egenskaber, der skal udvikles, før der kan blive balance.
Det feminine
Den sorte Madonna i Polen
20. februar 2020
På Den lysende høj i Polen hænger et maleri af Maria. Om den fattige træskærer, der ikke ville have noget for arbejdet.
Det feminine
Maria i Fatima
20. februar 2020
I 1917 viste en skikkelse sig seks gange for tre fårehyrder. Om Fatima, budskabet og de analfabetiske børn, der bar det.
Det feminine
En ny kvindelig bevidsthed
20. februar 2020
Kvindeoprøret lærte kvinder at undertrykke vrede og sårbarhed for at få succes. Om en ny bevidsthed, der er på vej.
Det feminine
Martha og Maria
20. februar 2020
Martha var travl, Maria satte sig ved hans fødder. Om ét er fornødent — læst som en fortælling om vores udviklingsvej.