Vestalinderne – Vestas præstinder

Vestalinderne

Romerne overtog Hestia fra grækerne og gav hende navnet Vesta. For at ære hende byggede den anden konge i Rom, Numa Pompilius i 700-tallet f. K. et tempel, hvis formål var at sikre det romerske imperium. Vestas Tempel med den evige hellige ild blev fejret hvert år ved det romerske nytår, den 1. marts.

Det hellige ansvar for at vedligeholde flammerne blev givet til gudinden Vestas præstinder, Vestalinderne, det eneste kvindelige præsteskab i det gamle Rom. Først var der to, så fire, og så seks, og disse guddommelige tjenerinder kom fra de fornemste, kærligste og nobleste familier. Når de fik adgang til templet i en alder af seks år (eller i det mindste før puberteten) skulle de sværge kyskhed og cølibat og forblive jomfruer, indtil deres tjeneste ophørte efter 30. Derefter var de fri til at forlade templet og gifte sig, men det var der kun få, der gjorde. De var højt respekteret.

Vestalinderne var Vestas tjenerinder, og de var legendariske på grund af den afgørende rolle, de havde med at passe og bevare den evige ild nat og dag, hvilket aldrig tillod dem at gå ud. De satte dette ansvar over deres egne personlige ønsker og behov, og de udviste en utrolig uselvisk hengivenhed for at tjene helheden og et større formål.

Hengivenhed

At yde tjeneste i tredive år svarer til en Saturn cyklus. Vestas primære energi er hengivenhed. Hun tjener hengivent og er villig til at arbejde døgnet rundt i årevis. Derfor har vi stor glæde af hendes arne, når vi står over for vanskelige og langvarige opgaver.

Seksuel energi

Fortællingen om Vesta lærer os først og fremmest om den sublime skabende seksuelle energi og arbejde som tjeneste. Men den lærer os også, at den inderste flamme, der brænder i os alle, skal passes.

Det er et problem i mange kulturer, når arbejde og sex bliver det væsentligste, og man glemmer at holde ild i arnen, fordi det er for forstyrrende eller svært.

Legemet som tempel

Vesta har også et andet formål, idet hun skaber et ’rum’, som fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt kan anvendes af andre, når de fx bruger ritualer eller fælles meditation. Vesta handler også om at behandle legemet holistisk som et tempel, at holde kroppen sund og ren, så den kan dele sin ild med andre, som Vesta deler ud af sin ild.

Vesta var på en måde en hellig prostitueret.Hun  var templets præstinde, som ofrede sin sin seksualitet for hengivent at tjene noget større.

Den sande betydning af Vesta

Baseret på mytologien, kan vi se, at den dybere betydning af Vesta viser sig i hendes symbol, arnen, hvor ilden vedligeholdes. Denne ild, central for ældgamle kulturers overlevelse, var et samlingspunkt for fællesskabet eller samfundet. Det latinske ord for arne er focus. Fordi ilden var så nødvendig og så vanskelig at producere og vedligeholde, ærede man den og dens vogtere.

Vesta er den levende flamme, som vi finder den evige ild bag. Denne hellige ild indeholder en gnist af frugtbarhed, og bag kyskhedens, ærbarhedens og ufrugtbarhedens slør eksisterer Vestas indre natur, gudindens seksuelle og frugtbare kraft.

Vesta var ikke ildens gudinde, men hun var gudinden, der udtrykte sig som ild. Vesta var ikke en karakter i mytologien, men hendes tjenesteydelser var. Hun var mere en elementær energi, der måtte plejes på flere planer. At pleje denne flamme er det tætteste, vi kan komme en eksisterende organisk religion.

Vesta er selve flammens, og ikke vægen i olielampens, tjenerinde. Hun sørger for at beskytte flammen og lader den aldrig gå ud.