Jomfruen
’Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof.’ Ordspillet forsvinder, når vi oversætter ’matter’ med ’stof’. Hvis vi i stedet siger ’mater(ie),’ kommer den dobbelte betydning af moder og stof til syne. Barnet er Kristus, som er sjælen og kærlighed.
Flere og flere mennesker indser, at der er ’noget større’ end dem selv, selv om de tit vægrer sig ved at kalde det Gud, fordi den kristne kirke har taget patent på Gud og Kristus og kalder alle, der har andre navne for det større, Gud og Kristus, for ikke kristne.
I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.
Moderen er naturen og materien, som giver os alt, hvad vi behøver for at leve et liv på denne smukke jord. Moder Natur giver det frivilligt, men vi er grådige og utilfredse og vil have mere. Vi overudnytter hende og respekterer hende ikke.
Vi er som Herkules i Jomfruen. Han tager ikke imod amazonedronningens, Hippolytes, gyldne bælte, som er symbol på både kærlighed, autoritet, magt, omsorg, tålmodighed, eftertænksomhed og evne til samarbejde mm! Hun rækker bæltet frem mod ham, men i stedet for at tage imod det, river han det fra hende og slår hende ihjel. Det er en klar parallel til os mennesker! Vi har som Herkules ikke taget imod det feminines gaver og respekteret, at Gud moder (Verdensmoderen, som manifesterer sig i Moder Natur, moderen, kvinden og materien) er ligeså guddommelig som Gud fader. Vi har ikke forstået, at hvis Verdensmoderen, Moder Natur, moderen, kvinden og materien ikke eksisterede, ville vi ikke eksistere, og den verden vi kender, heller ikke.
Der har været mange kritiske punkter i menneskehedens historie. Men der er ingen tvivl om, at vi befinder os på et MEGET kritisk punkt, hvor der et tydeligt tegn til os, om, at vi i vores egenskab af Herkules, frivilligt skal give Hippolytes gyldne bælte tilbage til Verdensmoderen, det feminine, så der kan blive lagt mere vægt på uselvisk kærlighed, omsorg, tålmodighed og eftertænksomhed, og vi kan skabe en balance mellem de maskuline og feminine energier.
Der er tydelige tegn på en begyndende forståelse af nødvendigheden af, at Verdensmoderen, naturen, det feminine og kvindelige, bliver opfattet som ligeså vigtig som det maskuline. Der er flere og flere, der bekymrer sig om miljø og klima, arbejder for ligestilling for alle mennesker og vælger at leve enklere liv, hvor de fokuserer på indre udvikling og lever af de gaver som Moder natur af egen fri vilje giver os.
Vi har aldrig før været et sted i udviklingen, hvor så mange mennesker har mulighed for at tænke over og forstå, hvor vigtigt det er, at vi hver især erkender, at
Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof
og tager ansvar for vores liv og handlinger.
