Ikon af Jomfru Maria med Jesusbarnet i rødt og gyldent klæde til Verdensmoderens gyldne bælte

Jomfruen

’Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof.’ Ordspillet forsvinder, når vi oversætter ’matter’ med ’stof’. Hvis vi i stedet siger ’mater(ie),’ kommer den dobbelte betydning af moder og stof til syne. Barnet er Kristus, som er sjælen og kærlighed.

Flere og flere mennesker indser, at der er ’noget større’ end dem selv, selv om de tit vægrer sig ved at kalde det Gud, fordi den kristne kirke har taget patent på Gud og Kristus og kalder alle, der har andre navne for det større, Gud og Kristus, for ikke kristne.

I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.

Moder Natur som guddommelig kvindeskikkelse i frodig natur med rindende vand og dyr, til Verdensmoderens gyldne bælte

Moderen er naturen og materien, som giver os alt, hvad vi behøver for at leve et liv på denne smukke jord. Moder Natur giver det frivilligt, men vi er grådige og utilfredse og vil have mere. Vi overudnytter hende og respekterer hende ikke.

Vi er som Herkules i Jomfruen. Han tager ikke imod amazonedronningens, Hippolytes, gyldne bælte, som er symbol på både kærlighed, autoritet, magt, omsorg, tålmodighed, eftertænksomhed og evne til samarbejde mm! Hun rækker bæltet frem mod ham, men i stedet for at tage imod det, river han det fra hende og slår hende ihjel. Det er en klar parallel til os mennesker! Vi har som Herkules ikke taget imod det feminines gaver og respekteret, at Gud moder (Verdensmoderen, som manifesterer sig i Moder Natur, moderen, kvinden og materien) er ligeså guddommelig som Gud fader. Vi har ikke forstået, at hvis Verdensmoderen, Moder Natur, moderen, kvinden og materien ikke eksisterede, ville vi ikke eksistere, og den verden vi kender, heller ikke.

Der har været mange kritiske punkter i menneskehedens historie. Men der er ingen tvivl om, at vi befinder os på et MEGET kritisk punkt, hvor der et tydeligt tegn til os, om, at vi i vores egenskab af Herkules, frivilligt skal give Hippolytes gyldne bælte tilbage til Verdensmoderen, det feminine, så der kan blive lagt mere vægt på uselvisk kærlighed, omsorg, tålmodighed og eftertænksomhed, og vi kan skabe en balance mellem de maskuline og feminine energier.

Maria Sophia tronende under stjernehimlen som Verdensmoderen i forbindelse med Verdensmoderens gyldne bælte

Der er tydelige tegn på en begyndende forståelse af nødvendigheden af, at Verdensmoderen, naturen, det feminine og kvindelige, bliver opfattet som ligeså vigtig som det maskuline. Der er flere og flere, der bekymrer sig om miljø og klima, arbejder for ligestilling for alle mennesker og vælger at leve enklere liv, hvor de fokuserer på indre udvikling og lever af de gaver som Moder natur af egen fri vilje giver os.

Vi har aldrig før været et sted i udviklingen, hvor så mange mennesker har mulighed for at tænke over og forstå, hvor vigtigt det er, at vi hver især erkender, at

Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof

og tager ansvar for vores liv og handlinger. 

shewholeads - Verdensmoderens gyldne bælte

Mere om det feminine

Det feminine

Moderens og kærlighedens kraft

6. september 2025

I Jomfruen siger sjælen: jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet. Om Verdensmoderen, medfølelsens princip og Herkules' rejse.

Det feminine

Maria Sophia – Verdensmoderen

12. februar 2024

En kvinde med sløret blik sidder på en stentrone over livets flod. En billedbeskrivelse af Verdensmoderen og hendes symboler.

Det feminine

Den sorte jomfru

17. december 2020

I Rocamadour troner Den Sorte Jomfru i sin klippehule. Om legenden, eremitten Amadour og den tilbedelse han bragte til Gallien.

Det feminine

Asteroider – broen

21. februar 2020

Asteroiderne er fødselsveerne før Vandbærerens tidsalder. Om de feminine arketyper og et kvantespring hvert andet årtusind.

Det feminine

De fire gudinde-asteroider

21. februar 2020

Uranus blev opdaget under revolutionerne, Pluto ved atomalderens begyndelse. Om opdagelser, der følger bevidsthedsspring.

Det feminine

Asteroiderne og de feminine energier

21. februar 2020

De første asteroider fik navn efter Jupiters feminine familie. Om Ceres, Juno, Pallas og Vesta — og de energier, de bærer.

Det feminine

Vestalinderne – Vestas præstinder

21. februar 2020

Vestalinderne vogtede den evige ild i tredive år. Om Roms eneste kvindelige præsteskab og templet, der skulle sikre riget.

Det feminine

Ceres

21. februar 2020

Ceres standsede al føde, indtil hendes datter kom tilbage. Om granatæblets kerner og kompromiset, der skabte årstiderne.

Det feminine

Pallas Athene

21. februar 2020

Athene sprang ud af sin faders hoved. Om asteroiden for det trin, hvor vi henter målrettethed nok til at forlade hjemmet.

Det feminine

Juno

21. februar 2020

Juno er gudernes dronning og det tredje udviklingstrin. Om partnerskabets asteroide, scepteret, blomsten og påfuglen.

Det feminine

Gudinden vender tilbage

21. februar 2020

Hun er et lys så blændende, at vore sanser opfatter det som mørke. Om gudinden, der varsler en ny renæssance.

Det feminine

Psykisk energi

21. februar 2020

Psykisk energi er en kombination af ild, kærlighed og lys. Om Verdensmoderens åndedrag og sløret, der løftes lidt ad gangen.

Det feminine

At være mor

21. februar 2020

At være mor er en kvalitet, ikke et køn. Om de feminine egenskaber, der skal udvikles, før der kan blive balance.

Det feminine

Den sorte Madonna i Polen

20. februar 2020

På Den lysende høj i Polen hænger et maleri af Maria. Om den fattige træskærer, der ikke ville have noget for arbejdet.

Det feminine

Maria i Fatima

20. februar 2020

I 1917 viste en skikkelse sig seks gange for tre fårehyrder. Om Fatima, budskabet og de analfabetiske børn, der bar det.

Det feminine

En ny kvindelig bevidsthed

20. februar 2020

Kvindeoprøret lærte kvinder at undertrykke vrede og sårbarhed for at få succes. Om en ny bevidsthed, der er på vej.

Det feminine

Martha og Maria

20. februar 2020

Martha var travl, Maria satte sig ved hans fødder. Om ét er fornødent — læst som en fortælling om vores udviklingsvej.