Jomfruen
’Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof.’ Ordspillet forsvinder, når vi oversætter ’matter’ med ’stof’. Hvis vi i stedet siger ’mater(ie),’ kommer den dobbelte betydning af moder og stof til syne. Barnet er Kristus, som er sjælen og kærlighed.
Flere og flere mennesker indser, at der er ’noget større’ end dem selv, selv om de tit vægrer sig ved at kalde det Gud, fordi den kristne kirke har taget patent på Gud og Kristus og kalder alle, der har andre navne for det større, Gud og Kristus, for ikke kristne.
I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.
Moderen er naturen og materien, som giver os alt, hvad vi behøver for at leve et liv på denne smukke jord. Moder Natur giver det frivilligt, men vi er grådige og utilfredse og vil have mere. Vi overudnytter hende og respekterer hende ikke.
Vi er som Herkules i Jomfruen. Han tager ikke imod amazonedronningens, Hippolytes, gyldne bælte, som er symbol på både kærlighed, autoritet, magt, omsorg, tålmodighed, eftertænksomhed og evne til samarbejde mm! Hun rækker bæltet frem mod ham, men i stedet for at tage imod det, river han det fra hende og slår hende ihjel. Det er en klar parallel til os mennesker! Vi har som Herkules ikke taget imod det feminines gaver og respekteret, at Gud moder (Verdensmoderen, som manifesterer sig i Moder Natur, moderen, kvinden og materien) er ligeså guddommelig som Gud fader. Vi har ikke forstået, at hvis Verdensmoderen, Moder Natur, moderen, kvinden og materien ikke eksisterede, ville vi ikke eksistere, og den verden vi kender, heller ikke.
Der har været mange kritiske punkter i menneskehedens historie. Men der er ingen tvivl om, at vi befinder os på et MEGET kritisk punkt, hvor der et tydeligt tegn til os, om, at vi i vores egenskab af Herkules, frivilligt skal give Hippolytes gyldne bælte tilbage til Verdensmoderen, det feminine, så der kan blive lagt mere vægt på uselvisk kærlighed, omsorg, tålmodighed og eftertænksomhed, og vi kan skabe en balance mellem de maskuline og feminine energier.
Der er tydelige tegn på en begyndende forståelse af nødvendigheden af, at Verdensmoderen, naturen, det feminine og kvindelige, bliver opfattet som ligeså vigtig som det maskuline. Der er flere og flere, der bekymrer sig om miljø og klima, arbejder for ligestilling for alle mennesker og vælger at leve enklere liv, hvor de fokuserer på indre udvikling og lever af de gaver som Moder natur af egen fri vilje giver os.
Vi har aldrig før været et sted i udviklingen, hvor så mange mennesker har mulighed for at tænke over og forstå, hvor vigtigt det er, at vi hver især erkender, at
Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er materie/stof
og tager ansvar for vores liv og handlinger.
Mere om det feminine
Det feminine
Moderens og kærlighedens kraft
6. september 2025
I Jomfruen siger sjælen: jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet. Om Verdensmoderen, medfølelsens princip og Herkules' rejse.
Det feminine
Maria Sophia – Verdensmoderen
12. februar 2024
En kvinde med sløret blik sidder på en stentrone over livets flod. En billedbeskrivelse af Verdensmoderen og hendes symboler.
Det feminine
Den sorte jomfru
17. december 2020
I Rocamadour troner Den Sorte Jomfru i sin klippehule. Om legenden, eremitten Amadour og den tilbedelse han bragte til Gallien.
Det feminine
Feminin eller maskulin – eller både og?
29. september 2020
Solen er udstrålende, Jorden modtagende. Om de to polariteter i mennesket, og hvad patriarkatet har kostet os.
Det feminine
Sofie – Sophia og de kvindelige energier
19. september 2020
Sofie Lindes tale satte ord på et skifte. Om gudinden, der vender tilbage, og hvorfor et samfund ikke kan flyve på én vinge.
Det feminine
Asteroider – broen
21. februar 2020
Asteroiderne er fødselsveerne før Vandbærerens tidsalder. Om de feminine arketyper og et kvantespring hvert andet årtusind.
Det feminine
De fire gudinde-asteroider
21. februar 2020
Uranus blev opdaget under revolutionerne, Pluto ved atomalderens begyndelse. Om opdagelser, der følger bevidsthedsspring.
Det feminine
Asteroiderne og de feminine energier
21. februar 2020
De første asteroider fik navn efter Jupiters feminine familie. Om Ceres, Juno, Pallas og Vesta — og de energier, de bærer.
Det feminine
Vesta – gudinden for den hellige ild
21. februar 2020
Vesta er den mest strålende af asteroiderne. Om hjertets indre flamme og om tæmningen af ilden, så den kunne bruges.
Det feminine
Vestalinderne – Vestas præstinder
21. februar 2020
Vestalinderne vogtede den evige ild i tredive år. Om Roms eneste kvindelige præsteskab og templet, der skulle sikre riget.
Det feminine
Ceres
21. februar 2020
Ceres standsede al føde, indtil hendes datter kom tilbage. Om granatæblets kerner og kompromiset, der skabte årstiderne.
Det feminine
Pallas Athene
21. februar 2020
Athene sprang ud af sin faders hoved. Om asteroiden for det trin, hvor vi henter målrettethed nok til at forlade hjemmet.
Det feminine
Juno
21. februar 2020
Juno er gudernes dronning og det tredje udviklingstrin. Om partnerskabets asteroide, scepteret, blomsten og påfuglen.
Det feminine
Gudinden vender tilbage
21. februar 2020
Hun er et lys så blændende, at vore sanser opfatter det som mørke. Om gudinden, der varsler en ny renæssance.
Det feminine
Psykisk energi
21. februar 2020
Psykisk energi er en kombination af ild, kærlighed og lys. Om Verdensmoderens åndedrag og sløret, der løftes lidt ad gangen.
Det feminine
At være mor
21. februar 2020
At være mor er en kvalitet, ikke et køn. Om de feminine egenskaber, der skal udvikles, før der kan blive balance.
Det feminine
Den sorte Madonna i Polen
20. februar 2020
På Den lysende høj i Polen hænger et maleri af Maria. Om den fattige træskærer, der ikke ville have noget for arbejdet.
Det feminine
Maria i Fatima
20. februar 2020
I 1917 viste en skikkelse sig seks gange for tre fårehyrder. Om Fatima, budskabet og de analfabetiske børn, der bar det.
Det feminine
En ny kvindelig bevidsthed
20. februar 2020
Kvindeoprøret lærte kvinder at undertrykke vrede og sårbarhed for at få succes. Om en ny bevidsthed, der er på vej.
Det feminine
Martha og Maria
20. februar 2020
Martha var travl, Maria satte sig ved hans fødder. Om ét er fornødent — læst som en fortælling om vores udviklingsvej.
Kære Ella Ostermann og Sophias Rose. Det er så smukt udtrykt det du skriver om Jomfruens energi, – for mig er det præcis det der foregår i verden lige nu. Det er en voldsom kamp mellem en magtfuld maskulin energi og så moder natur med sin nærende, kærlige og livgivende energi. Mange mange tak for alle jeres månedlige mails, som jeg læser med stor interesse og glæde . Med kærlig hilsen Regitze
Tak for din kommentar. Jeg er enig i, at det er en voldsom kamp, og at Moder Jord tydeligt viser os, at vi ikke kan blive ved at leve på den måde, vi hidtil har gjort. Der er en spændende podcast serie på Danmarks Naturfrednings Forenings hjemmeside Livets kilde. Jeg håber linket virker.
Glæder mig altid til at læse om de forskelliges tegn
Vil fortsat følge dig
Tak for din kommentar og for at du fortsat vil følge med i solens gang gennem tegnene.
Hej Ella Ostermann
Jeg vil spørge dig om du ved mere om den ikon du har øverst her på bloggen af gudsmoder og Jesusbarnet. Ved du hvem der har malet den eller hvor den er fra? Den er meget dejlig synes jeg.
Tak for dine mails.
Kh Lillian
Tak for din kommentar. Jeg må tilstå, at det er et billede, jeg har lavet med AI. Jeg bad om smukt billede af Maria med barnet. Og som dig synes jeg, at det fik jeg.
Kære Ella
Mange tak for dette og dine skriv i øvrigt. Jeg læser dem med en stille glæde indeni. Vedkommende, tankevækkende og givende.
Kunne du mon lokkes til at holde foredrag i Teosofisk Forening. Emnet kan f.eks være netop det, som for dig ligenu er mest vigtigt.
Med håb om at du og I har det godt.
Kærlig hilsen
Hanne
Kære Hanne
Tak for de dejlige ord.
Mht at holde foredrag i TF, lad os tale om det. Skriv eller ring til mig.