Maria i Fatima

I 2017 var det 100 år siden, at følgende begivenheder fandt sted ved den lille by Fatima i Portugal.

Tre børn, Jacinta, Francisco og Lucia, passede fårene som de plejede, da en vidunderlig skikkelse kom til syne på himlen. De havde prøvet noget lignende året før, da en engel viste sig for dem og sagde, at de ikke skulle være bange, for han/hun var en fredsengel. Men synet den 13. maj 1917 var endnu mere ubeskriveligt. Det var Jomfru Maria. I de følgende måneder viste hun sig 6 gange for børnene.

Børnene var analfabeter og meget fattige, og det var Lucia, der kommunikerede med skikkelsen på himlen. Hun skriver i sin lille bog (The Message of Fatima, 2006) at den himmelske budbringer var indhyllet i lyset fra Gud. Hun begyndte med at berolige dem, fordi de blev bange for at det, de så, var torden og lynild.
Skikkelsen sagde: ”Vær ikke bange, jeg vil jer intet ondt.”
Lucia spurgte: ”Hvad vil du have mig til at gøre?”
”Jeg ønsker at I skal komme på den trettende dag på samme tidspunkt af dagen i de næste 6 måneder, og at I skal bede Rosenkrans.”

Børnene aftalte ikke at sige noget om oplevelsen til nogen, men Jacinta fortalte det til sin mor, og ikke længe efter var nyheden spredt.

Da den 13. juni oprandt bad Lucia skikkelsen om at tage dem med op i himlen, og Jomfru Maria sagde, at hun snart ville tage Jacinta og Francisco med, men ikke Lucia, for hun skulle medvirke til at skabe hengivenhed for Jomfru Maria og hendes ubesmittede hjerte.

Lucia fortæller, at der ved Vor Frues højre hånd var et hjerte omgivet af torne, der gennemtrængte det, og at det var Marias ubesmittede hjerte, som var oprørt over menneskehedens synder. Igen bad hun børnene om at bede.

Den 13. juni og juli kom der stadigt flere mennesker, som tørstede efter Gud, fordi de var desillusionerede og trætte af den materialistiske, selviske og aggressive verden omkring sig. Portugals konge og kronprins var blevet myrdet, og det nye styre så ikke med blide øjne på religionen, og man var midt i den første verdenskrig.

Den 13. juli bad Maria dem ofre sig selv for at omvende verdens syndere, så Marias ubesmittede hjerte kunne heles. Hun sagde også: ”Den hellige Fader vil vie Rusland til mig, og det vil lykkes, og der vil komme en tid med fred i verden.”

Det skete fyldest. Den 25. marts 1984 bad Pave Johannes Paul foran statuen af Vor Frue af Fatima, som var blevet bragt til Rom. Han havde opfordret alle verdens biskopper til at bede sammen med sig om, at Rusland ville vende sig mod Gud. Få år efter i 1989 besøgte den sovjetiske leder Gorbatjov Vatikanet og Paven. Og i 1992 brød Sovjetunionen sammen, og russerne kunne igen åbent dyrke religion.

Den 13. august kom børnene ikke. Det lokale styre havde beordret deres forældre til at bringe dem til Vila Nova de Ourem, hvor de blev forhørt. De blev truet med tortur for at få dem til at sige, at de historier der spredtes var usande, og at de aldrig ville gå til Cova da Iria og tale med ’denne dame’ igen, men børnene sagde ingenting, for det havde de lovet Jomfru Maria – Vor Frue.

Det blev den 19. august. Børnene var ulykkelige, fordi de ikke havde kunnet holde deres aftale med Vor Frue, men pludselig så de tegnene på, at hun ville komme.
Denne gang bad hun børnene om at tage to krukker til at samle penge i til festen for Vor Frue, og om at overskuddet måtte gå til bygningen af et kapel ved Cova da Iria.

Den 13. september var der samlet omkring 25.000 mennesker, og Vor Frue bad børnene om at fortsætte med at bede for at krigen skulle høre op, og så føjede hun til, at hun i oktober ville udføre et mirakel.

Den 13. oktober var der 70.000 mennesker til stede. Da Maria kom råbte Lucia: ”Vær stille, Vor frue kommer.” Hun spurgte hende: ”Hvad ønsker du af mig?” ”Jeg ønsker, at der skal bygges et kapel her til min ære.”

Da Maria trak sig tilbage bevidnede mange af de tilstedeværende, at solen lignede en plade af sølv, som man kunne se på uden at blive blændet. Andre så solen danse og bevæge sig indtil den pludselig stoppede og stod stille på sin sædvanlige plads på himlen.

Jacinta og Francisco døde allerede som børn, som skikkelsen havde forudsagt, og Lucia viede sig til kirken og døde først i 2005.

I dag er Fatima et stort pilgrimssted med en plads større end Peterspladsen i Rom, hvilket vidner om hvor stor betydning den katolske kirke tillægger det, og alle paver besøger stedet. Især for Pave Johannes Paul blev Fatima vigtig. Den 13. maj 1981 blev Pave Johannes Paul ramt af flere skud, men han overlevede og var overbevist om, at det var Vor Frue af Fatima, der havde reddet ham, og han valgte derfor at placere den ene kugle i kronen på Mariastatuen i Fatima og den anden i kronen på Den sorte Madonna i Czestochowa.